Nakskov Sukkerfabrik

Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Af: Tommy Nilsson

Synes du om artiklen?
Del den!

I årene 1882-83 opførte A/S De danske Sukkerfabrikker Nakskov Sukkerfabrik. På grund af de ofte store afstande på Vestlolland blev der opført lokale saftstationer i Græshave, Horslunde, Majbølle, Stokkemarke og Vesterborg, hvorfra den pressede roesaft i rørledninger blev pumpet til fabrikken i Nakskov. Ved åbningen af Nakskov Sukkerfabrik blev der etableret et normalsporet forbindelsesspor til Lollandsbanens station og rangeringen på dette spor blev foretaget af Lollandsbanen. Til intern brug på fabrikkens område blev der indkøbt omkring 25 brugte åbne entreprenørvogne.

I 1893 påbegyndtes bygningen af et smalsporet 700 mm net af roebaner udgående fra bl.a. saftstationerne i Græshave, Horslunde og Majbølle ligesom de første spor blev lagt fra Nakskov Sukkerfabrik. Banerne var yderst enkelt anlagt - ofte blot direkte på marken - og trækkraften var heste. De enkelte baner var ikke i forbindelse med hinanden indtil 1900, hvor Græshavebanen blev sat i forbindelse med Maribo Sukkerfabriks banenet.

I de følgende år udbyggedes banenettet yderligere bl.a. med en linje tværs gennem Nakskov by og havn, og i 1900 var den samlede længde af hovedbanenettet små 50 kilometer.
Antallet af roedyrkere voksede og det samme gjorde transportmængderne så det kneb for hestene at følge med. De første damplokomotiver blev derfor leveret fra Henschel & Sohn i Tyskland i 1912 ligesom der blev flyttet tilsvarende lokomotiver fra Sakskøbing Sukkerfabrik til Nakskov Sukkerfabrik.

Trafikken gennem Havnegade i Nakskov by blev efterhånden for generende for den øvrige trafik og i 1940 blev der etableret en ny forbindelse, der løb i en bue øst-nord-vest på et 3-strenget spor fælles med Nakskov-Rødby Jernbane ind til Lollandsbanens station, hvor der blev anlagt et nyt spor bag om LJ´s rundremise. Herefter fortsattes på et fælles 3-strenget spor med Nakskov-Kragenæs Banen 1,5 kilometer, hvor roebanen drejede fra og fortsatte på det oprindelige spor. Inde på Nakskov Sukkerfabrik blev store dele af spornettet lagt om, da roetogene nu ankom til fabrikken fra øst og ikke fra vest.

Nakskov Sukkerfabriks to første motorlokomotiver blev indkøbt i 1922 fra Deutz i Tyskland og var udstyret med en benzinmotor på 25 hk. I 1922 havde Nakskov Sukkerfabrik et banenet på 218 km samt 6 lokomotiver og 421 godsvogne. Roedyrkerne ejede 7 lokomotiver og 396 vogne. I 1954 havde fabrikken 17 lokomotiver og 650 vogne mens roedyrkerne disponerede over 10 lokomotiver og 450 vogne. Efter anden verdenskrig blev der foretaget omfattende sporfornyelser, hvor det oprindelige 10 kg/m spor blev udskiftet til 22 kg/m spor. På fabrikken i Nakskov blev et nyt vogntippeanlæg taget i brug. I 1956 lukkede Græshave og Vesterborg Saftstation og en ny større saftstation blev opført på Nakskov Sukkerfabrik. Majbølle Saftstation blev lukket i 1958 og Horslunde Saftstation i 1959.

I midten af 1960´erne stod det klart, at roebanerne var blevet for uøkonomiske i forhold til lastbiler og traktorer, og i december 1967 ankom det sidste tog med roer til Nakskov Sukkerfabrik. Selve fabrikken fortsatte dog produktionen og er i dag den eneste tilbageblevne aktive sukkerfabrik på Lolland.