Indledning
Jernbanens betydning for hæres muligheder for relativt let og hurtigt at flytte store troppestyrker over længere strækninger er velkendt fra krigshistorien. Med "Jernbanetransportreglement for Hæren, 1936" fastlagdes retningslinjerne for hærens brug af jernbaner, såvel i fredstid som under operative forhold.
Artiklen Jernbanerne under krigen i 1864 af ingeniør ved statsbanerne Ole Faurhøj giver et indblik i de tidlige erfaringer på området, og der var meget at lære herfra. Disse erfaringer har givet været en af de medvirkende årsager til, at egentlige retningslinjer så dagens lys, foruden det naturlige behov for at formidle praktisk anvendelige instruktioner.



Hestetransport i lukket godsvogn, litra QGV.
Vignet af Rasmus Christiansen fra bogen "Gardehusarregimentet 1912-1937, med et resume af regimentets historie fra 1762-1912 ved oberst Alf Giersing, Det Hoffenbergske Etablissement, København 1937".



Model af DSB QH 32081 fra firmaet hobby trade. Påskrifterne indikerer, at vognen er beregnet til at rumme 60 mand eller 10 heste. Den lille Q-vogn af typen QG kunne rumme 48 mand eller 10 heste.
Specielt i beretninger fra den engelske hærs jernbanetransporter i Frankrig under Første Verdenskrig er den tilsvarende påskrift på franske godsvogne Hommes 40; Cheveaux 8 velkendt. En anekdote fortæller at en meget effektiv indisk underofficer endda - om end med noget besvær og under store protester fra mandskabet - fik plads til begge dele, indtil en engelsk officer, der kunne tyde påskriften, kunne oplyse den rette sammenhæng.

Militærtog
Reglementet omhandler bestemmelser for såvel transport med militære særtog som offentlige tog. I det følgende vil jeg alene behandle militærtog, der er betegnelsen for et særtog, der udelukkende benyttes af militære afdelinger m.fl. til befordring af personer, heste og materiel m.v., som hører til Hæren.

Under krigsforhold opstilles følgende typer militærtog:

• Troppetog
• Batteritog (kun på Sjælland)
• Tog til feltbrotræn
• Sygetog
• Særlige tog (ammunitionstog, forplejningstog, benzintog m.v.)

I det følgende er der - som i jernbanetransportreglementet - taget udgangspunkt i oplysninger om materiellet ved Statsbanerne. Jeg har her trukket på oplysninger fra hjemmesiden www.jernbanen.dk, som bl.a. indeholder gode oplysninger om og illustrationer af datidens rullende materiel.

Til omtalen af hvad der transporteres ombord på det enkelte tog, skal det bemærkes, at personer, samtlige heste og hestetrukne køretøjer flyttes pr. jernbane, mens alle motorkøretøjer, med tilhørende personel og materiel påregnes transporteret ved egen kraft ad landevej.

---

Troppetog
Et troppetog kan rumme en af følgende eksempelvise sammensætninger:

1. En fodfolksbataljon, undtaget et rekylgeværkompagni.
2. En regiments- eller bataljonsstab, et skytskompagni og tre rekylgeværkompagnier.
3. En forstærkningsbataljon.
4. En ryttereskadron, en cyklisteskadron samt et rytterregiments stab eller en ½ maskingeværdeling.
5. Et rytterregiments stab, en maskingeværdeling og fire cyklisteskadroner.
6. En hestetrukken artilleriafdelings stab og et hestetrukket batteri.
7. En pionerbataljons stab og et pionerkompagni eller et telegrafkompagni, foruden plads i nogle lukkede vogne.

I eksempel 4 må noget mandskab transporteres i åbne vogne (litra PF); i eksempel 5 og 7 må nogle cykler transporteres i lukkede vogne (litra Q).

Troppetoget består af 40 vogne og er uden lokomotiv 346 m langt. Toget sammensættes således:

Lokomotiv(er); her et litra H damplokomotiv.
8 lukkede godsvogne litra Q	1 personvogn litra B eller C; her en litra BP personvogn
20 lukkede godsvogne litra Q	10 åbne godsvogne litra PF - 1 bremsevogn, litra PFR

Eksempelvis fordeling af en fodfolksbataljon, undtagen et rekylgeværkompagni fra "Jernbanetransportreglement for Hæren, Krigsministeriet, København 1936":

8 Q vogne á 48 mand
1 B eller C vogn: 30 mand
13 Q vogne á 48 mand
5 Q vogne á 9 almindelige heste
1 Q vogn: 4 almindelige og 8 islandske heste
1 Q vogn: 3 almindelige og 8 islandske heste
1 PF vogn: 2 trænvogne og 3 mand
1 PF vogn: 2 trænvogne og 3 mand
1 PF vogn: 2 maskingeværer og 10 mand (luftværn)
1 PF vogn: 1 trænvogn, 2 patronkarrer, cykler og 3 mand
1 PF vogn: 2 karrer, 1 trænvogn og 4 mand
3 PF vogne: á 18 karrer eller forstillinger og 3 mand
1 PFR vogn: Rampemateriel (bremsevognen)

Fodfolksbataljonen bestod efter 1932-ordningen af:

• Stab og stabskompagni
• 4 rekylgevær­kompagnier (af hvilket det ene altså er udeladt i dette troppetog)
• 1 maskingeværkompagni.

---

Batteritog (kun Sjælland)
Et batteritog kan rumme f.eks. stab/artilleriafdeling og ét hestetrukket batteri eller ½ feltbroekvipage. Batteritoget består af 30 vogne og er (uden lokomotiv) 275 m langt. Toget sammensættes således:

Lokomotiv(er); her et litra D damplokomotiv.
3 lukkede godsvogne litra Q	1 personvogn litra B eller C; her en litra BP personvogn
25 åbne godsvogne litra PF (her vist 3) samt 1 bremsevogn, litra PFR

Eksempelvis fordeling af artilleriafdelingsstaben og et hestetrukket batteri fra "Jernbanetransportreglement for Hæren, Krigsministeriet, København 1936":

3 Q vogne á 48 mand
1 B eller C vogn: 30 mand
1 PF vogn: 1 hjulvogn, 5 heste og 4 mand
16 PF vogne á 12 heste og 2-3 mand
2 PF vogne á 1 kanondeling, 1 forstilling og 4 mand
2 PF vogne á 1 kanondeling, 1 bagvogn og 4 mand
1 PF vogn: 2 rekylgeværer og 10 mand (luftværn)
1 PF vogn: 4 karrer og 4 mand
1 PF vogn: 2 karrer, 1 trænvogn og 4 mand
1 PF vogn: 2 trænvogne og 4 mand
1 PFR vogn: Rampemateriel (bremsevognen)
(Cykler fordeles på materielvognene)

En kanondeling omfatter:

• 75 mm feltkanon og forstilling.
• Ammunitionsvogn og forstilling.

Hjulvognen, de 2 forstillinger og bagvogne, som er nævnt, hører til batteriets fægtningstræn.

---

Tog til feltbrotræn
Tog til feltbrotræn (½ feltbroekvipage) sammensættes således og er (uden lokomotiv) 260 m langt:

Lokomotiv(er); her et litra H damplokomotiv.
10 lukkede godsvogne litra Q	1 personvogn litra B eller C; her en litra BP personvogn
18 åbne godsvogne litra PF (her vist 3) samt 1 bremsevogn, litra PFR

Feltbrotrænet (½ feltbroekvipage) kan på Sjælland også transporteres på et batteritog

---

Sygetog
Tog transport af sårede og syge benævnes sygetog. Det sammensættes normalt af personvogne (til lettere sårede samt til læge- og plejepersonale) og vogne til liggende sårede. Desuden indgår bagagevogn(e) til transport af sanitetsmateriel og de udrustningsgenstande, de sårede ikke beholder på sig.

Sygetogets opgave i den såredes vej (se f.eks. skitsen i min artikel "Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksbataljonen") er at føre de sårede fra divisionens feltlazaret til faste lazaretter i baglandet.

Et sygetog på Sjælland har normalt plads til 250 sårede. Til transport af liggende sårede anvendes personvogne litra FF, hvorfra sæderne og dertil hørende jernstativer er fjernet.

Et sygetog i Jylland (Fyn) har normalt plads til 200 sårede. Til transport af liggende sårede anvendes rejsegodsvogne litra EM, hvorfra tremmegulv og pakbrædder er fjernet.

Ikke planlagte sygetog sammensættes af forhåndenværende midler, under størst mulig hensyntagen til de såredes bekvemmelighed.
Sygetogene udstyres med særligt sygetogsmateriel, og samtlige vogne skal have påmalet Genferkors på taget.

Togets læge er førselsofficer og en sygepasserkorporal er førselsunderofficer; til lægens pligter hører blandt andet:

• At sørge for vognenes hensigtsmæssige indretning ved hjælp af de midler, som kan skaffes til veje
• At fordele sygepasserne i toget
• At påse at de sårede ind- og udlades på den for dem bekvemmeste måde.

---

Sygetog (Sjælland)
Et sygetog på Sjælland kan transportere 98 liggende og 150 siddende sårede. Toget består af 12-14 vogne og sammensættes således og er (uden lokomotiv) 270 m langt:

Lokomotiv(er); her et litra D damplokomotiv.
7 personvogne (bogiemidtgangsvogne), litra FF.
4-6 personvogne; her litra CS.	1 rejsegodsvogn, litra EM.

Bårernes anbringelse i personvogne af litra FF. Fra "Jernbanetransportreglement for Hæren, 1936".

Toget udstyres med følgende hjælpemateriel:

• 28 træskodder (2 vinduer i hver vogn udtages, så bårerne kan føres ind og ud gennem vinduesåbningen)
• 98 sygebårer
• 10 båreseler (Fordelt i de 7 FF-vogne)
• 28 flagermuslygter
• 12 flagermuslygter til personvogne og EM-vognen
• 1 dunk med petroleum

---

Sygetog (Jylland/Fyn)
Et sygetog i Jylland (Fyn) kan transportere 75 liggende og 125 siddende sårede. Toget består af 9-11 vogne og sammensættes således og er (uden lokomotiv) 180 m. langt:

Lokomotiv(er); her et litra K damplokomotiv.

4-6 personvogne; her 2 stk. litra CS.

6 rejsegodsvogne, her 2 stk. litra EM.

Til illustrationerne af sygetogene skal det bemærkes, at samtlige vogne skulle være påmalet Genferkors på taget.

Bårernes anbringelse i en EM rejsegodsvogn. Fra "Jernbanetransportreglement for Hæren, 1936".

Toget udstyres med følgende hjælpemateriel:

• 25 sæt ophængningsapparater
• 5 stiger
• 75 sygebårer
• 8 båreseler
• 15 flagermuslygter
• 10 ovne
• 1 værktøjskasse
• 10 flagermuslygter til personvogne og rejsegodsvogn eller lignende.
• 1 dunk med petroleum

Bårernes anbringelse i en EM rejsegodsvogn. Fra "Jernbanetransportreglement for Hæren, 1936".

---

Sygetog, improviserede
I ikke planlagt opstillede sygetog anbringes de liggende sårede på bårer eller madrasser (stråsække) og hovedpøller fyldt med halm/renset tang; alternativt bruges alene et godt lag halm, hø eller tang.
I reglen vil der i en lukket godsvogn være plads til 7-8 madrasser/stråsække.


Såredes anbringelse i en godsvogn. Fra "Jernbanetransport- reglement for Hæren, 1936".


Såredes anbringelse i en EM rejsegodsvogn, uden sygetogsmateriel. Fra "Jernbanetransportreglement for Hæren, 1936".

---

Særlige tog
Særlige tog opstilles og sammensættes efter behov, f.eks. ammunitionstog, forplejningstog og benzintog m.v.

Jernbanereglementet oplyser ikke yderligere om sammensætning m.v.; der angives retningslinjer for ammunitionstogs transport af ammunition og sprængmidler, som primært skal ske i lukkede godsvogne.

Undtagelsesvist kan håndvåbenammunition samt granatpatroner og granater transporteres i åbne godsvogne, dækket med presenninger. Kun under særligt påtrængende omstændigheder må personel transporteres på delvist læssede ammunitionstog. I troppetog, batteritog og tog til feltbrotræn transporteres ammunition og sprængmidler alene pakket i forstillinger eller ammunitionsvogne.

---

Militært jernbanehjælpemateriel
Hjælpemateriellet til troppetog og batteritog omfatter bl.a.:

• Transportable ramper
• Forbindelsesbroer
• Endebomme
• Hestebomme

Hjælpemateriellet blev opbevaret dels ved Ingeniørregimentet (Ryvangen) dels i visse garnisonsbyer.

Hjulrampe. Fra "Jernbanetransport- reglement for Hæren, 1936".
Hjulrampen er beregnet til ind- og udladning af heste og køretøjer.
Rampen vejer 975 kg og kan opstilles af en arbejdsstyrke på 12 mand i løbet af 10-15 minutter.
Under transport føres rampemateriellet i togets bremsevogn.


Hjulrampe i funktion - Gardehusarregimentet indlader heste ved Ryvangen.
Det ene af de to transporthjul ses til højre i billedet.
Fra: Gardehusarregimentet 1912-1937, med et resume af regimentets historie fra 1762-1912 ved oberst Alf Giersing, Det Hoffenbergske Etablissement, København 1937.


Den lette rampe er beregnet alene til ind- og udladning af heste.
Rampen bruges alene i forbindelse med troppetog, hvor heste transporteres i lukkede godsvogne; indladningen sker således fra siden.
Rampen vejer 350 kg og kan opstilles af en arbejdsstyrke på 12 mand.
Under transport føres rampe- materiellet i togets bremsevogn.


Forbindelsesbroen består af en plankeflage, med to vedhængende kæder med kroge, samt en prodsbolt.
Broen forbinder to åbne godsvogne og anvendes under ind- og udladning, hvorved toget læsses på langs af kørselsretningen. I batteritog forbliver forbindelsesbroerne på plads over pufferne under kørslen, mens de i forbindelse med troppetog aftages før kørsel.
Forbindelsesbroen til troppetog har et tilsvarende udseende, blot uden udskæringer, kæder og prodsbolt.
En forbindelsesbro til batteritog vejer 120 kg.


Fodfolkstræn indladet på jernbanevogn.
Fra "Vor Hær i Krig og Fred",
Bind II, 1943.
Billedet viser hvorledes en trænvogn M.1909 bakses på plads på en åben godsvogn.


Endebom fra "Jernbanetransport- reglement for Hæren", 1936.
Endebommen anvendes i batteritog, i forbindelse med forbindelsesbroer, og erstatter således de aftagne endefjæle.
Kun forreste og bagerste endefjæl beholdes monteret.


Hestebom fra "Jernbanetransportreglement for Hæren", 1936.
Da de åbne godsvogne - litra PF og PH - ikke er bestemt til hestetransport, er de således ikke forsynet med binderinge (til fastgørelse af hestene).
Når sådanne vogne derfor skal bruges til hestetransport, monteres 2 hestebomme i hver vogn.


Improviseret hjælpemateriel. Er der ikke hjulramper og sideramper til rådighed, kan ramper improviseres af det reservemateriel, som medføres på toget (på bremsevognen). Reservemateriellet omfatter bl.a. jernbaneskinner og skinne- stykker samt jernbanesveller.
Tilsvarende kan forbindelses- broer improviseres af jernbanesveller. Til en improviseret enderampe medgår 2 st. 7 m lange jernbaneskinner og 50 sveller; arbejdsstyrke 12 mand, arbejdstid ca. 30 min. Til en improviseret siderampe medgår 2 st. 7 m lange jernbaneskinner og 45 sveller; arbejdsstyrke 12 mand, arbejdstid ca. 30 min.


Eksempelvis sammensætning af lasten på en åben godsvogn.
Fra "Huskebog til brug i felten, ved øvelser og krigsspil" af H.H. Jørgensen, København 1936.


Anbringelse af maskingeværkarremateriel. Fra "Jernbanetransportreglement for Hæren", 1936.
En godsvogn litra PF kan rumme 6 maskingeværkarretog á 1 forstilling og 2 karrer. De 6 maskingeværkarretog stilles i 2 rækker ved siden af hinanden. Til transport af et maskingeværkompagnis karrer kræves i alt 3¼ PF vogn.



Anbringelse af morter- og granatkarremateriel. Fra "Jernbanetransportreglement for Hæren".
En godsvogn litra PF kan rumme 7 morterkarrer (granatkarrer). Vognstængerne aftages efterhånden som karrerne kommer på plads. Til transport af et skytskompagnis morterkarrer kræves i alt 2¼ PF vogn.

---

Luftsikring
Maskingevær opstillet til skydning mod luftmål. Fra "Danmarks Hær, Bind I og II", 1936.

Efter nærmere bestemmelser af føreren for transporten beordres 2 maskingeværer eller rekylgeværer i luftværnsstativ opstillet som luftværn.
Betjeningsmandskabet - 10 mand og 1 befalingsmand - fungerer tillige som luftspejdere. Maskingeværerne/rekylgeværerne anbringes i en åben godsvogn i diagonalt modsatte hjørner og så langt ind i disse som muligt. Af hensyn til skudfeltet i togets længderetning, skal de nærmeste vogne såvel fremad som bagud være åbne vogne med lave sider, læsset med materiel af ringe højde.

---

Befordring med militærtog
Den ældste befalingsmand har kommandoen over (er fører for) transporten, i alt undtagen de rent jernbanetekniske.

Til at håndtere den praktiske side af transporten formeres et førselskommando, som ledes af en førselsofficer. Et førselskommando kan eksempelvis bestå af 32 mand (ved et batteritog). Der bør indgå så mange befalingsmænd (førselsunderofficerer), at der er en til rådighed pr. indladested for heste og materiel.

Førselsofficerens opgaver er mangeartede og omfatter alt fra kommunikation med jernbanepersonalet (stationsforstander, togfører og lokomotivfører), førselskommandoets arbejde med togets klargøring samt læsning og aflæsning. Planlægningen af luftsikringen af toget og kommunikationen mellem luftspejderne hører også til førselsofficerens opgaver, ligesom en eventuel luftværnsstyrke opstillet til sikring af ind- og/eller udladning kan underlægges ham.

Tid til klargøring af tog samt ind- og udladning
Klargøring (iklædning) af et batteritog til troppetransport tager 2 timer for en arbejdsstyrke (førselskommandoet) på 32 mand, inddelt i 4 hold, mens afrigningen (afklædning) tager 1 time.
Indladetider fremgår af tabellen nedenfor. Foregår indladningen på en landstation eller åben bane, forlænges tiderne med 50-100%. Udladning kan, alt andet lige, gennemføres på ca. halvdelen af indladetiden.

Enhed:
Rekylgeværkompagni (uden heste og køretøjer): 15 min.
Rekylgeværkompagniets heste og køretøjer: 45 min.
Maskingeværkompagni: 1 time 30 min.
Skytskompagni: 1 time 30 min.
Bataljonsstab/regimentsstabs heste og køretøjer: 45 min.
Ryttereskadron: 2 timer
Cyklisteskadron: 45 min.
Rytterregiments stab: 1 time
75 mm hestetrukket batteri: 2 timer
75 mm hestetrukken afdelings stab: 1 time 30 min.
Pionerkompagni: 3 timer
Telegrafkompagni: 3 timer
Feltbroekvipage: 4 timer

Manøvrerne i Sydsjælland - Artilleriet udlader trænet, ca. 1890.

Tegning af K. Hansen-Reistrup fra 1. Træn- bataljon 1880-1980, jubilæumsskrift udgivet af bataljonen, Høvelte 1980.

---

Operationskørsler
Forsvarsbogen (af oberst T. Andersen, Gyldendal, København 1941) nævner følgende: "Efterhånden som hæren mobiliseres, samles afdelingerne til den del af landet, som i den givne situation er mest truet af en invasion. Samlingen (koncentrationen) foregår efter planer, udarbejdet i fredstid af Generalstaben, og foregår pr. jernbane, pr. motortransport eller ved march ad landevejene...".

I "Jernbanetransportreglement for Hæren" og "Huskebog til brug i felten, ved øvelser og krigsspil" beskrives den efterfølgende praktik således: Troppetog føres fra deres afgangsstationer frem til en reguleringsstation. En reguleringsstation skal helst være en større station, der er således beliggende, at togene - uhindret af eventuelle ændringer i den taktiske situation - planmæssigt kan føres dertil. På reguleringsstationen skal der være plads til en samtidig udladning af samtlige tog - på den foranliggende banestrækning og/eller stationen. Ligeledes er det ønskeligt, at der på reguleringsstationen er mulighed for at genforsyne lokomotiverne med vand og eventuelt kul. Genforsyningen kan også ske på en egnet station i nærheden, så sent som muligt inden ankomsten til reguleringsstationen. For at nedbringe ventetiden kan reservemaskiner holdes i beredskab, således at de tomme tog kan sendes tilbage hurtigst muligt.

Antal tog pr. visse enheder (Fra "Huskebog til brug i felten, ved øvelser ...")
Fodfolksregiment: 4 tog
Rytterregiment: 3-4 tog
Hestetrukken artilleriafdeling: 3 tog
Pionerbataljon: 2 tog
Division: 35 tog

Jernbanetjenesten på reguleringsstationen ledes af en togleder, som samarbejder med en repræsentant - reguleringsofficer - for vedkommende højere myndighed (Armékommando, division eller lignende).
Efter forhandling med toglederen fastsætter reguleringsofficeren udladesteder for hvert enkelt tog.

Toglederen informerer togførere og lokomotivførere på de ankomne tog om udladestedernes placering (opgives i forhold til den nærmeste kilometersten på banen samt eventuelle andre særlige forhold), mens reguleringsofficeren giver de tilsvarende oplysninger til føreren for transporten. Herefter føres togene til de befalede udladesteder.

For at et sted skal være egnet til udladning over siderampe kræves, at rampen uden for stort fald kan opstilles fra jernbanevognen til jorden på den anden side af banens grøft, samt at de udladede heste kan føres bort uden vanskelighed. Tilsvarende kræver udladning over enderampe, at der af sveller eller lignende kan bygges bro over banens grøft, eller at denne kan afgraves i fornødent omfang, samt at materiellet kan føres bort uden vanskelighed.

Ved udladestedet standser toget med forreste vogn ud for udladestedet, hvorefter togføreren melder klar til førselsofficeren. Føreren for styrken befaler derefter mandskabet til at stige ud og samle sig uden for banelinjen. De fornødne ramper bygges/opstilles og udladningen foregår hurtigst muligt.

Når udladningen er endt, indlades eventuelle medbragte ramper m.v., så toget hurtigst muligt er klar til afgang. Reguleringsstationens togleder sørger for togenes bortkørsel.

---

Afslutning
Bestemmelserne, som de foreligger i jernbanereglementet, viser tydeligt, at de praktiske forhold var gennemtænkt til mindste detalje, hvorved tidligere tiders forvirring kunne undgås.
Jernbanetransport indgik i uddannelsen som øvelser i ind- og udladning samt, når forholdene tillod det, også egentlig kørsel. Jernbanetransport blev bl.a. anvendt ved forskydning fra garnison til skydeterræn

3. Artilleriafdeling (århus) har netop udladet på Oksbøl Station og rykker her gennem Oksbøl, 1934. Fra "Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969", København 1981.

---

Kilder

1. Jernbanetransportreglement for Hæren, Krigsministeriet, København 1936.
2. Huskebog til brug i felten, ved øvelser og krigsspil af H.H. Jørgensen, N. Olaf Møllers Forlag, København 1936.
3. Hjemmesiden www.jernbanen.dk
4. Gardehusarregimentet 1912-1937, med et resume af regimentets historie fra 1762-1912 ved oberst Alf Giersing, Det Hoffenbergske Etablissement, København 1937.
5. Vor Hær i Krig og Fred, Bind II af Arne Stevns, Nordiske Landes Bogforlag, 1943.
6. Danmarks Hær, Bind I og II under redaktion af kaptajn Hector Boeck, kaptajn S.E. Johnstad-Møller og kaptajnløjtnant C.V. Hjalf, Selskabet til udgivelse af kulturskrifter, København 1934-1935.
7. Forsvarsbogen af oberst T. Andersen, Gyldendal, København 1941.
8. Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969 af P.E. Niemann, Forlaget ZAC, København 1981, ISBN 87-7348-047-9.