Det fortaber sig i historien, hvad det egentlige formål med en bane mellem Varde og Grindsted var. Et bud er, at det var for at knytte Vardes opland mod øst nærmere til byen - selvom området næsten var mennesketomt. Et andet bud er, at banen skulle bruges til udkørsel af mergel - en opgave som Grindsted-Grene Mergelbane allerede udførte.
I 1908 indeholdt Jernbaneloven af 27. maj en privatbane Tistrup-Grindsted men det var man af gode grunde ikke begejstret for i Varde. Der blev udført et intensivt lobbyarbejde og den 29. april 1913 ændredes loven til Varde-Grindsted. Eneretsbevillingen blev udstedt den 4. juni 1915, og anlægget påbegyndt det følgende forår. På grund af udbruddet af 1. verdenskrig kunne der ikke skaffes hverken skinner eller mandskab, og der skulle gå over 3 år, før banen var færdigbygget. Indvielsen fandt sted den 12. april 1919 under festlige former og den følgende dag påbegyndtes den daglige drift med 3 tog dagligt i hver retning.
Varde-Grindsted Jernbane (VaGJ) havde fuld optagelse på DSB stationen i Varde og havde derfor ikke selv ret meget sporplads. I nordenden var placeret et maskindepot med 3, senere 4 damplokomotivpladser og fra 1926 tillige en motorvognsremise. VaGJ´s hovedspor gik øst om maskindepotet og videre østover til Gellerup trinbræt (fra 1961). Herefter fulgte Skonager trinbræt (1920-61), Næsbjerg station, Biltoft trinbræt, Øse trinbræt med sidespor, Nordenskov station, Bolhede trinbræt (fra 1926), Abildhede trinbræt (fra 1939), Gravlunde station (trinbræt fra 1951), Ansager station, Mølby Kro trinbræt (fra 1926), Mølby station, Adelvej trinbræt (fra 1926), Tyndkær trinbræt, Eg station, Jerrig trinbræt (fra 1939), Loft trinbræt og Bygvænget trinbræt (fra 1963) frem til DSB stationen i Grindsted med tilslutning nordfra. I Grindsted havde VaGJ egen perron i form af vestsiden af DSB´s perron ved spor 1. Her var omløbsmulighed via en 10,8 m drejeskive umiddelbart nord for DSB´s hovedbygning. I nordenden af stationen lå en mindre remise med 2 spor samt overnatningsfaciliteter.
Varde-Grindsted Jernbane (VaGJ) gennemløb en relativt tyndt befolket egn og havde som en følge heraf aldrig større transporter. Banens trafik, såvel person- som godstrafik, blev derfor i mange år så godt som udelukkende udført med Triangelmotorvogne og skinnebusser efter den anden verdenskrig.
I 1952 indgik VaGJ driftsfællesskab med Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) med fælles direktør, hovedkontor og remise- og værkstedsfaciliteter på Varde Vest banegården. Fra omkring 1960 begyndte man at ændre banens initialer fra VaGJ til VGJ. VVGJ var lukket i 1957 og den oprindelige VGJ var lukket allerede i 1914, så risikoen for forveksling var nu minimal.
Til trods for, at banens trafik i adskillige årtier havde været meget ringe, overlevede VaGJ mange andre danske privatbaner med væsentlig større trafiktal - det var som om man havde glemt den lille bane i Vestjylland, der derfor bare kørte videre. Men i 1972 var det slut med skinnebusserne og det daglige godstogspar fremført af Triangelmotorvogn mellem Varde og Grindsted. Med udgangen af marts 1972 blev VaGJ nedlagt totalt.

- VaGJ damplokomotiver
- VaGJ motorlokomotiver
- VaGJ person- og rejsegodsvogne
- VaGJ godsvogne

Læs mere om Varde-Grindsted Jernbane her:
Wikipedia
EVP om VaGJ
Danske jernbaner
Signalposten 1985/3
Signalposten 1985/4
Signalposten 1986/1
Signalposten 1986/2
Signalposten 1986/3
Signalposten 1987/1