På Sydfyn åbnede den første bane i 1876 mellem Odense og Svendborg (SFJ) og i 1882 blev Fåborg koblet på jernbanenettet med åbningen af Ringe-Fåborg Banen (RFB). Nogle år senere fremkom der planer om en øst-vest bane fra Ringe til Ebberup på Assensbanen, som ville berøve Fåborg store dele af dets nordlige opland. I Fåborg gik man straks til modangreb og i samarbejde med Odense, fremlagdes nu en plan for en nord-syd bane fra Odense via Nørre Broby til Fåborg. Der blev hurtigt tegnet aktier nok til anlæg af banen, og Odense - Nørre Broby - Fåborg Jernbane (ONFJ) blev optaget i loven af 24. april 1903. Eneretsbevilling blev udfærdiget den 14. november samme år. Det blev endvidere besluttet, at Sydfynske Jernbaneselskab (SFJ) skulle anlægge og drive den nye bane.

I januar 1905 gik arbejdet i gang og banen blev anlagt som en let uindhegnet privatbane med højest tilladte hastighed på 45 km/t. Til anlægsarbejdet indkøbte SFJ 3 små entreprenørlokomotiver fra Hanomag, 145 tipvogne samt en stor brugt dampgravemaskine. Alle bygninger blev tegnet af arkitekt E. Monberg i Odense og opført af lokale håndværkere. Indvielsen af Odense - Nørre Broby - Fåborg Jernbane skete den 2. oktober 1906 med deltagelse af ikke mindre end Frederik den 8., dronning Lovisa, statsministeren, trafikministeren samt en lang række af notabiliteter. Indvielsestoget udgik fra Fruens Bøge station og standsede ved de fleste stationer undervejs til Fåborg. Dermed var ONFJ åbnet, og normal drift kunne påbegyndes dagen efter med fire tog dagligt i hver retning.

Odense - Nørre Broby - Fåborg banen udgik fra Fruens Bøge station på Odense-Svendborg banen (SFJ), og de første 4 kilometer fra Odense Sydbanegård til Fruens Bøge, kørte ONFJs tog således på SFJs spor. Ved indførelsen af motorvognsdrift i 1927 ankom og afgik næsten alle ONFJ tog fra statsbanestationen i Odense. Umiddelbart syd for Fruens Bøge station afgrenede to sidespor til henholdsvis Dalum Papirfabrik og Dalum Gasværk (fra 1915) og herefter fulgte Dalum billetsalgssted, Sankt Klemens station (før 1938 Sankt Clemens), Bellinge station, Fangel station, Tuemose trinbræt (fra 1933), Nørre Søby station, Allested station, Ståby station, Brobyværk station, Nørre Broby station, Ernebjerg holdeplads (før 1938 Erenbjerg), Trunderup station, Jordløse station, Håstrup station, Stensgård station, Millinge station frem til stationen i Fåborg, der var fælles med RFB og SFB.

Det materiel, der blev indkøbt til ONFJ blev brugt i flæng med det øvrige SFJ materiel på alle banerne på Sydfyn. Køreplanen var så vidt muligt lagt, så der var tilslutning videre i både Odense og Fåborg. Køretiden var i starten ca 2 timer og 45 minutter. I 1923 blev toggangen udvidet til 6 togpar dagligt, og i 1928 udvidedes køreplanen igen, nu til 8 togpar dagligt med indførelse af motorvognsdrift.
De første mange år gav Odense - Nørre Broby - Fåborg banen et pænt overskud til aktionærerne. I 1922 blev forpagtningskontrakten (efter en del tovtrækkeri) forlænget i yderligere 20 år til 1942. Samtidig indgik banens regnskab nu mere direkte i SFJs regnskab, så det var svært at udlede et præcist driftsover- eller underskud. Op gennem 1920´erne begyndte SFJ at mærke konkurrencen fra private busser og lastbiler, og det blev kun værre i 1930´erne. ONFJ åbnede selv busruter og med de nye motorvogne, kunne man halvere køretiden mellem Odense og Fåborg til 1 time og 15 minutter. I 1934 overtog SFJ alle busruter på Sydfyn men det faldt sammen med den verdensomspændende finanskrise, så der var fortsat underskud på driften. Det kunne ikke blive ved med at gå, og forhandlinger gik i gang om banernes fremtid. Anden verdenskrig "reddede" for en tid de sydfynske baner, da al biltrafik efterhånden blev indstillet. Da forpagtningsaftalen udløb i 1942, blev SFJ enige om, at staten skulle overtage alle de sydfynske baner pr. 1. april 1946 evt først 1. april 1949 (ingen kunne vide, hvor længe krigen ville vare).
Det blev den 1. april 1949, hvor DSB overtog forpagtningen af ONFJ for en foreløbig periode af 5 år. Samtidig overtog DSB også alle de øvrige SFJ-baner. Såvel personale som rullende materiel overgik til DSB, og ellers fortsatte man som hidtil. Efterhånden fandt DSB materiel vej til banen i form af MP-motorvogne til persontogene og G-maskiner til godstogene. Underskuddet på banen fortsatte med at stige år for år, og da hverken DSB eller kommunerne ville betale længere, valgte man at lukke banen, da forpagtningskontrakten udløb i 1954. Sidste dag med tog på den gamle Odense - Nørre Broby - Fåborg bane blev lørdag den 22. maj 1954.

- ONFJ damplokomotiver
- ONFJ motorlokomotiver
- ONFJ person- og rejsegodsvogne
- ONFJ godsvogne

Læs mere om Odense-Nørre Broby-Fåborg Jernbane her:
Wikipedia
Danske jernbaner