Korsørbanen åbnede i 1856, Kalundborgbanen i 1874 og forbindelsesbanen fra Slagelse til Værslev på Kalundborgbanen i 1898.
Efter etableringen af disse statsejede jernbanelinjer var der stadig et stort jernbane "hul" på ca 40 x 30 kilometer mellem disse baner. En gruppe borgere på egnen tog derfor initiativ til at få anlagt en jernbane fra Ruds Vedby til en station på Kalundborgbanen mellem Roskilde og Holbæk.
I jernbaneloven af 8. maj 1894 var banen optaget og i november samme år fik Holbæk Amtsråd eneretsbevilling på en jernbane fra Høng over Ruds Vedby til Tølløse.

Anlægget af Høng-Tølløse Jernbane (HTJ) blev påbegyndt i foråret 1899, og den 38 km lange privatbane kunne åbnes for drift den 22. december 1901 med tre tog dagligt i hver retning. HTJ fik fra åbningen driftsfællesskab med Odsherreds Jernbane (OHJ) og i 1919 også med den nyåbnede Hørve-Værslev Jernbane (HVJ).

Høng-Tølløse Jernbane udgik fra statsbanestationen i Tølløse, hvor personalet ekspederede såvel passagerer og gods til HTJ. Syd for stationsbygningen fik HTJ et eget sporterræn med fælles perron og 3 spor, der alle endte i en drejeskive. Længere mod syd lå en 4-sporet rundremise med kulgård og vandtårn.
Fra Tølløse løb HTJ mod syd, hvor der efter et par kilometer lå to sidespor til roevogne, og frugt og grønt (senere sæbe) kaldet Nørre Eskildstrup sidespor og Sønderstrup sidespor. Herefter fulgte Kirke Eskildstrup station, Udstrup trinbræt (1926-2003), Store Merløse station, Bagmarken trinbræt (fra 1988), Nyrup station, Oustrup trinbræt (1944-75), Stenlille station, Vedde blokpost (1941-52) aht. sidesporet til Åmosen, Vedde station (fra 1903), Orebo sidespor (1931-70), Dianalund station, Skellebjerg station, Conradineslyst trinbræt (1931-2003), Hestehaven trinbræt (1929-74), Ruds Vedby station, Kulby station (nedlagt 2003) og Høng.
DSB stationen i Høng åbnede i 1898 som en mellemstation på Slagelse-Værslev banen. HTJ fik også fuld optagelse her og havde kun et begrænset sporareal med et perronspor og et omløbsspor, der begge mundede ud i en drejeskive. Mod nord lå en enkeltsporet remise, der i 1926 fik selskab af en motorvognsremise.
I 1971 ophørte DSB´s persontrafik mellem Slagelse og Værslev, og HTJ overtog kørslen mellem Høng og Slagelse inkl betjeningen af de trinbrætter (tidligere stationer) Løve og Havrebjerg. Disse to trinbrætter lukkedes i 2011.

Til at varetage driften på HTJ indkøbtes inden åbningen to damplokomotiver fra A/S Vulcan i Maribo samt et to gammelt lokomotiv fra OHJ. Vognmateriellet blev ligeledes bestilt hos Vulcan.
Turen med damplokomotiv mellem Høng og Tølløse tog ca. 1 time og 40 minutter. Frem til 1. Verdenskrig (1914-18) blev køreplanen udvidet til 5 togpar, men under krigen blev toggangen igen reduceret på grund af mangel på kul.
I 1912 åbnede Sukkerfabrikken Vestsjælland i Gørlev og frem til midten af 1960´erne var det en af banens største godskunder.
Stigende lønninger og udgifter til bl.a. kul betød, at der kom underskud på driften fra 1926. For at holde udgifterne nede samt for at tiltrække flere passagerer, anskaffedes samme år en lille benzindrevet motorvogn fra Triangel i Odense. I 1930 anskaffedes endnu en motorvogn fra Triangel og i 1932 et diesellokomotiv fra Frichs i Århus. Man kunne nu tilbyde en køreplan med flere tog og kortere rejsetider, og desuden anlagdes nye trinbrætter.

Anden verdenskrig betød mangel på benzin og olie, og banens gamle damplokomotiver måtte sammen med de små motorvogne med gengasgeneratorer klare trafikken. Persontrafikken blev indskrænket til det absolut mindste, selv om rejsetallene steg enormt og i 1945 kørte der kun to persontog i hver retning - og kun på hverdage.
Krigen betød også, at Danmark til sin energiforsyning blev afhængig af indenlandsk brændsel. En gruppe bestående af nogle københavnske industrivirksomheder købte Bodal gods nord for Vedde station og her blev startet I/S Bodal Tørvefabrik. I 1941 blev der anlagt et ca 5 km langt sidespor fra Vedde station til tørvemosen samt 10 km smalspor i selve mosen. Via dette sidespor og de øvrige af banens stationer, blev der afsendt store mængder tørv, primørt til hovedstaden. Når det var rigtig koldt, var HTJ oppe på 17 særtog i døgnet og i perioden 1941-45 blev der på HTJ i alt læsset ca 75.000 godsvogne.

Efter 2. Verdenskrig trængte privatbanerne til nyt tidssvarende materiel. I 1948 fik HTJ leveret sit første skinnebustog fra Scandia A/S i Randers. Med skinnebustogene begyndte en ny epoke for persontrafikken. De nye tog kunne køre strækningen fra Tølløse til Høng på kun 1 time og 5 minutter, mens motortogene brugte ca. 1 time og 20 minutter til turen. Køreplanen blev udvidet, så der i 1951 kørte 7 togpar på hverdage og 8 på søn- og helligdage. Allerede fra slutningen af 1930'erne blev enkelte HTJ-tog videreført på DSB-strækningen Høng-Slagelse, og efter 2. Verdenskrig blev det snart gældende for næsten alle HTJ-tog.
I 1971 indstillede DSB persontrafikken på Slagelse-Værslev banen, men DSB og HTJ enedes om, at HTJ´s tog fortsat kunne køre mellem Høng og Slagelse. I 1997 overgik strækningen på 12 km formelt til HTJ, hvilket forøgede den samlede længde af HTJ til 50,8 km.
Anskaffelsen af 5 helt nye Y-tog til Odsherreds Jernbane og Høng-Tølløse Jernbane i 1975 betød en væsentlig forbedring af komforten for banernes passagerer. I 1980 etableredes Vestsjællands Trafikselskab og det betød fælles takster og billetsystemer for hele den kollektive trafik. Passagertallene steg kraftigt, og der indsattes flere tog. Fra ca. 100.000 passagerer årligt ved banens åbning i 1901 steg antallet af passagerer i år 2000 til ca. 600.000 rejsende.

Trafikken på Høng-Tølløse Jernbane blev oprindeligt styret fra Dianalund station, og togene blev meldt fra station til station via linietelefonen. Fra 1970 fik togene på OHJ og HTJ strækningsradio, og man kunne overgå til radiostyret toggang. Fra slutningen af 1970'erne blev stationerne ombygget til fjernstyrede krydsningsstationer med elektriske sporskifter, der kunne betjenes fra banens fjernstyringscentral i Dianalund. I 1999 flyttede OHJ og HTJ sammen i en fælles trafikcentral på banernes fælles hovedkontor i Holbæk.

I 2001 overdrog staten sine aktier i HTJ til Vestsjællands amt og i 2003 fusionerede Høng-Tølløse Jernbane og Odsherredsbanen til Vestsjællands Lokalbaner A/S med hovedsæde i Holbæk.
Den 1. januar 2009 etableredes Regionstog A/S bestående af Vestsjællands Lokalbaner A/S, Lollandsbanen A/S og Østbanen.
Den 1. juli 2015 fusionerede Regionstog A/S og Lokalbanen A/S til det nye selskab Lokaltog A/S.

- HTJ damplokomotiver
- HTJ motorlokomotiver
- HTJ person- og rejsegodsvogne
- HTJ godsvogne

Læs mere om Høng-Tølløse Jernbane her:
Wikipedia
EVP om HTJ
Danske jernbaner
Signalposten 1977/3
Lokaltog

Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest