Allerede få måneder efter indsættelsen af de fire første lyntog af litra MS stod det klart, at der var brug for flere tog.
Projekteringen af et større lyntog med flere pladser blev igangsat, og med indsættelsen af nye længere færger på Storebælt blev det muligt at udvide til i alt fire vogne litreret MB-AB-FJ-MB.
Opbygningen af toget var meget lig den første generation med vognkasser i stål hvilende på fællesboggier. I de to motorvogne var der 40 pladser på 2. klasse og i 2. klasses mellemvognen var der 76 pladser. AB-vognen havde 42 pladser på 1. klasse og 8 pladser på 2. klasse, hvilket i alt for et helt tog gav 42 pladser på 1. klasse og 164 pladser på 2. klasse. Der var fortsat restaurant i den ene motorvogn, og rejsegodsrum i den anden. Effekten var ligeledes uændret på 1.000 hk fordelt på 2 Frichsmotorer i hver motorvogn.
I 1937 blev de to første tog leveret, efterfulgt af yderligere to tog i 1938, og dermed havde DSB i alt 8 lyntog i drift.
Også firevognslyntogene var hensat fra 1940 til 1945, og efter krigen blev en del lyntogsløb ændret på såvel destination som navn. F.eks. Nordvestjyden fra Struer i 1949, og Gudenåen til Herning via Skanderborg i 1965.
Den 17/2-61 kørte Lyntoget Vesterhavet fra Esbjerg bestående af MB 413 - AB 437 - FJ 449 - MB 414 på Hedehusene station op bag i Tog 280 fra Kalundborg. De to bagerste vogne i Tog 280 (AC 11 og CC 1074) blev ødelagt men blev repareret. Fronten på MB 413 blev trykket ind, og vognen blev repareret på Cvk Kh. 36 personer kom til skade ved ulykken, der skyldtes at lyntoget i stærk tåge kørte forbi et stopsignal.
I 1967 blev det første togsæt udrangeret, og i 1973 blev det sidste afbrændt på Centralværkstedet i København.
Læs mere på www.evp.dk.