Sommerkøreplan 1974

af NoahDK, 29/4 2024, 13:59 (22 dage siden)

Hej alle brugere i forummet. Jeg er i gang med mit idehistorie eksamensprojekt omhandlende jernbanen, og et af de emner vi kommer ind på er sommerkøreplanen fra 1974. Vi har svært ved at finde kilder, uden fra DSB eller jernbaneverden, der omtaler køreplanen. Ville høre om der er nogle, der kunne lægge ind med artikler, plakater, beretninger eller andet historisk materiale relevant for emnet..

På forhånd tak :)

Sommerkøreplan 1974

af Claus E. Hansen, 29/4 2024, 14:19 (22 dage siden) @ NoahDK

Det var jo Poul Hjelt der indførte K74 i sin tid, som bekendt.

Her kan jeg anbefale bogen Poul Hjelt og DSB af Lars Bjarke Christensen. Heri er der desuden en meget fyldig kildefortegnelse. En virkelig god bog, der kommer meget ind i baggrunden for K74.

Som supplement desuden bogen; Der kommer flere tog, da DSB blev moderne.

Et besøg på Jernbanemuseets læsesal i Odense kunne også give noget. Men her skal det aftales, hvis det kan lade sig gøre.

Mvh
Claus

--
[image]

Sommerkøreplan 1974

af NoahDK, 29/4 2024, 15:50 (22 dage siden) @ Claus E. Hansen

Hej Claus, tak for svar :)

Gode anbefalinger, har du måske også nogle linkadresser på artikler eller andre skriftlige, uden for DSB og jernbaneverdenen?

Endnu engang, tak for svar :)

Sommerkøreplan 1974

af Martin Wilde, 29/4 2024, 18:35 (22 dage siden) @ NoahDK

Som ung jernbaneentusiast - jeg var lige fyldt ni år måneden før - husker jeg, at køreplansskiftet inden indførelsen af timedrift med intercitytog København - Århus var meget omtalt i medierne dengang. Sågar TV-Avisen producerede et indslag, og det var godt nok sjældent, der var noget om tog i fjernsynet dengang. Der var jo kun en kanal.
Min anbefaling til dig vil være at søge i Mediastream efter artikler i aviserne fra tiden lige før premieren den 26. maj og også dagene efter. For der var et pressearrangement, hvor medierne var inviteret med på den første afgang med ic-tog søndag den 26. maj kl. 8 om morgenen fra København H. For at det skulle se ud af noget med mange passagerer sådan en tidlig søndag morgen havde DSB - det var vist nok Povl Hjelts idé - inviteret medlemmer af Dansk Jernbane-Klub til at køre gratis med på den første tur til vist nok Nyborg eller Odense. Det sidstnævnte er der sikkert andre her i herreværelset, der kan huske og fortælle om.
Sikkert er det, at Holbæk Amts Venstreblad, som mine forældre holdt dengang, omtalte de nye regionaltog til Holbæk (hver time) og Kalundborg (hver anden time) som intercitytog, hvilket jo var noget fejlagtigt.
Martin

Sommerkøreplan 1974

af Bjarne Knudsen @, 29/4 2024, 20:11 (22 dage siden) @ Martin Wilde

Som ansat den gang på Aarhus H havde jeg vagten på telegrafkontoret da det første Ic tog fremført af My ankom til perron 2.
Stor festivitas og jo en markant ændring i trafikmønstret.
Men ak. I disse dage 50 år siden.

Bjarne Knudsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak