Østbanen 22.09.1974 (7 fotos)

God eftermiddag,

Jeg skulle scanne et billede fra 1974, og når nu scanneren var renset for kattehår etc., kunne jeg lige så godt scanne resterende tog-billeder på negativstrimlen.

Med bopæl i Gundsø var det ikke sååå vildt at lade eftermiddagsbilturen søndag, den 22.09.1974 gå til Hårlev, også stærkt inspireret af et solidt rygte om, at Østbanens 3 nye to-vogns Y-tog var kommet.

Vi ankom til Hårlev til togtid godt kl. 16. Tog 109 (Sm 11) ankom fra Fakse og tog 129 (Sm 15) fra Rødvig. Sm 11 "kørte omkring" Sm 15 således, at førerne ikke skulle skifte førerrum, og Sm 11 efter sammenkoblingen i spor 1 var forrest mod Køge:

[image] ØSJS Sm 15 og Sm 11 ankommer til Hårlev 22.09.1974 (nm).

[image] ØSJS Sm 11 efter sammenkobling med Sm 15, Hårlev 22.09.1974 (nm)

..... og vi kunne kigge os lidt omkring i den lave septembersol:

[image] ØSJS Ys 12-Ym 4 nys leveret i Hårlev, 22.09.1974 (nm).

[image] En ret nymalet BDS 31 præsenterer sig sammen med Ym 3, Hårlev 22.09.1974 (nm).

Min forgænger har berettet, at Uerdingen havde bemalet Østbanens første Y-tog ganske efter "standarden" med ét hvidt mavebælte og "måge" på fronten. Det fik de lov at lave om: Mavebæltet bibeholdtes i bredde og placering, derunder blev påmalet det rundgående brede, lys-cromgule bånd, der nedadtil afsluttedes med et hvidt i samme bredde som mavebæltet. Derfor fik Y-togenes totale mavebælte anderledes proportioner, end man havde anvendt på Y6-skinnebusserne. Man kan sammenligne her:

[image] ØSJS BDS 31 og 2 x Y-tog, Hårlev 22.09.1974 (nm).

På hjemvejen mødte vi Sm 15 i Vallø som tog 28 mod Fakse:

[image] ØSJS Sm 15 som tog 28 non-stop gennem Vallø, 22.09.1974 (nm).

Sm 11 var blevet i Køge for senere at køre tog 30 mod Rødvig. I Køge mødte vi det allerførste køretøj, som Østbanen havde udvalgt til at blive iklædt det nye, blodorange design:

[image] ØSJS bus 105, BD 98.177 på Køge rtb. 22.09.1974 (nm).

En tilsvarende "face-lifted" Leyland-DAB kørte på dette tidspunkt rundt som "Copenhagen Bus Service" i en nougatbrun bemaling med lys-cromgult mavebælte kantet med hvide striber. Præcis herfra havde Østbanen hentet inspiration til sit nye design!

Bedste hilsener
Niels

Et dumt spørgsmål:
Billede 5. Er Y-toget og daddelæsken sammenkoblet og kørende? Ku det lade sig gøre?
(billede 7. Har iøvrigt altis ment at dette Leylanddesign var meget elegant ikke mindst i Østbanens farver)

Hilsen Ole

Et dumt spørgsmål:
Billede 5. Er Y-toget og daddelæsken sammenkoblet og kørende? Ku det lade sig gøre?

Nej, nej og nej.

M.v.h.
Niels

Tak for de super flotte billeder fra Østbanen.

Det var dengang Østbanen skilte sig ud fra de andre privatbaner, med deres eget flotte design.

Venlig hilsen
Karsten Jensen
Hårlev

Dejligt at se vores gamle tog igen, Niels. De har det sikkert godt deroppe i toghimlen. ;-) Kan huske da du fortalte om det efterfølgende design til Y-togene og inspirationen fra DB.

De bedste hilsner
Bo

Et enkelt af de gamle tog ØSJS Mb26 kom ikke i himlen, men lever fortsat en pensionisttilværelse i skikkelse af HTJ S50

Et enkelt af de gamle tog ØSJS Mb26 kom ikke i himlen, men lever fortsat en pensionisttilværelse i skikkelse af HTJ S50

Og nogle af Y-togene kører vel stadig i Peru ?.

Mvh.
Poul.

Hej

Her er lidt flere Østbane foto fra slutningen af 70-erne. Jeg undskylder at farven lidt falmede på enkelte af fotoerne.
M 8 i Fakseladeplads juli 1978.
[image]

Ys 13+Ym 5+Ys 11+Ym 3 og MB 23 i Hårlev april 1978
[image]

MB 21 i Hårlev en kold december morgen 1975
[image]

MB 22+"BDS 32" (SJ 1784)+BDS 31+MB 23 i Køge februar 1980, den eneste gang jeg har set 1784 uden for Hårlev.
[image]

Begge de solokørende Ym-er i Køge april 1975.
[image]

Ym 2 gør ophold i Egøje august 1975.
[image]

Ym 1+Ys 11+Ym 3 i Vallø august 1975.
[image]

Har taget alle foto selv.

Hilsner Keld

Dejligt at se vores gamle tog igen, Niels. De har det sikkert godt deroppe i toghimlen. Kan huske da du fortalte om det efterfølgende design til Y-togene og inspirationen fra DB.

Hej Bo,

Idéen med en designændring - men under bibeholdelse af Østbanens farver - var at signalere renoveret/ levetidsforlænget tog. Og inspirationen var netop hentet hos DB, som - inden de gik over til "Verkehrsrot" - anvendte et produkt-farvesystem.

[image] Østbanen Ys 14-Ym 4 hensat i Hårlev, 13.06.2009 (nm).

Her er selvsamme Y-tog som i startindlægget fotograferet netop den dag, hvor banens LINT-tog introduceredes for offentligheden.

Ys 14 (opr. Ys 12) har næsten mistet sit lys-cromgule mavebælte i vask. Ys 14 havde, medens vi levetidsforlængede Ym 4, været udlånt til VLTJ, hvor den kørte med VLTJ Ym 14:

[image] ØSJS Ys 14 og nyrenoverede VLTJ Ym 14 mødes i Roskilde FEB 1996 (GN/nm).

På VLTJ fik den en skade i fronten (den havde jo ikke puffer), hvorfor vi lod den reparere og renovere hos HMK i Hjørring, som også havde udført tog-arbejde for HP og SB. Det var således HMK, der havde lakeret denne vogn. Den kom retur til Hårlev pr. landevej:

[image] ØSJS Ys 14 leveres af vognmanden Hans Hansen & Sønner fra Hirtshals, Hårlev 23.10.1996 (JTh/nm).

I august 2010 gnaskede Stena vognen i småbidder i Køge.

Hvordan det gik de serie-7 vogne, der kom til Peru, kan vi nok læse i den kommende MM 4.2.

Bedste hilsener
Niels

Hvordan var det egentlig med fordelingen af passagerer og gods på de 2 grene?
Mener at Faxe Ladepladsgrenen muligvis var "størst"
Vist nok nogenlunde ens på den anden sjællandske grenbane GDS.

Hilsen Ole

Hvordan var det egentlig med fordelingen af passagerer og gods på de 2 grene?
Mener at Faxe Ladepladsgrenen muligvis var "størst"

I "min tid" med Østbanen (1985-2005) var de 2 grene ret ens hvad passagerbelastning angår, hvorimod godstrafikken på jernbanen koncentrerede sig om Fakse-linien.

M.v.h.
Niels

Tak. Ja ligesom GDS-passagertallet, og Faxe jo nok pga kalkbruddet formodentlig.

Hilsen Ole

Tak. Ja ligesom GDS-passagertallet, og Faxe jo nok pga kalkbruddet formodentlig.

..... ja og landbrugsgrovvarer, hvilket også vil fremgå af litteraturen om Østbanen.

Men det gælder vel begge grene

Ole

Men det gælder vel begge grene

I hvert fald ikke "i min tid", hvor vognladningsgodset på Rødvig-linien kunne tælles på én hånd (Store Heddinge, 1 mejetærsker samt et par transporter for Stevnsfortet), hvorimod de successive landbrugsgrovvareselskaber på havnen i Fakse Ladeplads (Boserup, Superfos hhv. DLG) stod for en ikke uvæsentlig del af den befordrede tonnage på Fakse-linien.

Tak for fin info, Niels

Ole

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum