Sikkerhedsreglement af 1975 - SR 1975 - SR 75 - jomfruudgave
Sikkerhedsreglement af 1975 er nu scannet og tilgængeligt her:
http://www.sikkerhedsreglement.dk/home/1-sr-originale-sider/sr-1975
Der er tale om den absolut jomfruelige udgave pr. 6. januar 1975 - dvs. uden de rettelsesblade, der blev udgivet forud for 6. januar 1975 og som trådte i kraft sammen med den jomfruelige udgave pr. 6. januar 1975.
Nærværende udgave er bevidst scannet og offentliggjort som jpg-filer. Det betyder, at der kan linkes til hver enkelt fil/side. Det kan være formålstjenstligt, såfremt man ønsker at anvende den enkelte side som primærkilde i forbindelse med publicering af et indlæg her på sitet eller andetsteds. Til gengæld er det ikke muligt umiddelbart at downloade hele SR 1975 i jomfruudgaven som én samlet fil. Her henvises i stedet til
http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-sr-1975/index.htm
hvor de enkelte afsnit kan downloades som pdf-filer.
Tak til alle der har bidraget til dette fælles projekt.
Jeg vil senere vende tilbage med nyt om indsamling, scanning og offentliggørelse af de 2522 rettelsesblade til SR 1975.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort