Endnu en gang tak for indsendelsen af gamle Bornholmer-fotos.
Med udgangspunkt i dette seneste indlæg, Per´s: "Jeg kan ikke bidrage med ret meget, men lidt har vel også ret."
Netop, --også lidt har ret, --stor ret. (Mange bække små, . . . ).
Når man betragter mange af de indsendte fotos, ser man tydelig en stor forskel mellem disse og f. eks mine fotos. Jeg var på Bornholm to gange mens banen -RNJ- endnu kørte, og i begge tilfælde på "fotosafari", alene med det formål, at tage billeder af banen/-erne (resterne af de to andre baner). Der skulle nås så meget som muligt, og derfor blev det hele koncentreret meget tæt omkring de egentlige emner (rull.matr. eller bygninger).
Blandt de indsendte fotos er flere, der sikkert er optaget ud fra lidt andre forhold: Man har været på øen, måske i anden anledning, men ønsket om fotos har også med, og man har haft et helt andet "øje" for motiverne -ofte lidt på afstand- end f. eks. mine fotos.
Derfor herlige fotos som god modvægt overfor mine, og vel også en slags øjenåbner for, at det ofte er familiealbum´et (eller skrivebordsskuffen) vi skal finde nogle interessante motiver. Der kan være utrolig mange fotos, hvor jernbanerne måske ikke er førsteprioriteten, men godt illustreret i "baggrunden".
Hvis man er den heldige ejer af bogen: "DBJ - Historien om jernbanerne på Bornholm", vil man kunne se et væld af herlige fotos, der nok oprindelig er tiltænkt familiealbum´et mere end en jernbanebog / -hjemmeside. Et stort held, at det er lykkedes museet / redaktionen at finde frem til disse billeder.
------------
Tak til indsenderne -ingen nævnt - ingen glemt-. For Jespers vedkommende dog lige den bemærkning, at vi begge -som medlemmer af DMJK- var deltagere i den samme særtogstur d. 21. september 1968. Vore fotos er derfor flere gange næsten nøjagtig identiske, og man vil derfor kunne se flere fotos i omtalte bog som til forveksling ligner mine fotos (fotografiet af fotostoppet ved Køllergårde station viser forklaringen ).
Zumbach´s fine farvefoto af indkørselen fra nord mod Rønne station, er et godt eksempel på, at han havde tid til / tog sig tid til et foto længere ude end jeg var. Jeg fik et billede af "stationsskiltet", Zumbach fik omgivelserne med ! ! !
Per viser her nogle herlige fotos fra havneområdet. Ole´s enlige foto af perronen set fra "Minebøssen" viser også et godt motiv ikke mange andre har taget. I "Bogen" / "DBJ-biblen" ses et foto med samme motiv, men langt tidligere. Dengang sad ovennævnte "stationsskilt" fra nordenden (eller eet magen til)dér, hvor reklameskiltet nu er anbragt. Samtidig et fint minde om vore (Københavns Telefonaktieselskab´s) gamle grønne telefonbokse, der vel egentlig kom "så gruelig galt af dage".
Tak for billederne (og de fremsendte tilladelser til brug på hj.siden). Glem i øvrigt ikke scanninger af gamle køreplansfoldere (lokalkøreplaner) eller brugte billetter.
Til andre "fotografer": Send endelig flere De indsendte billeder vil blive optaget på DBJ-siderne, efterhånden som tilladelser gives og "støvet lægger sig".
Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=juni-2014
.