OHJ's tyske personvogne
Vi havde i korthed fat i OHJ's tyske personvogne i bl.a. denne tråd, denne tråd og i denne tråd.
I forbindelse med mit OHJ-ombygningsprojekt søger jeg i første omgang oplysninger om - og meget gerne billeder og/eller skitser/tegninger af - hvordan OHJ's ombyggede tyske personvogne var indrettet.
Jeg har slidt en hel del på Jernbanehistorisk Årbog 2006, hvor det af teksten midt på side 48 fremgår, at OHJ Bnm 284 og HTJ Bn 72 blev ombygget efter samme mønster som OHJ Bn 283.
Men på billedet af noget af indretningen i OHJ Bnm 284, som ses nederst th. på side 52, kan ses, at denne alligevel ikke helt var som på OHJ Bn 283 (?).
Så spørgsmålet (i denne omgang) er derfor, om nogen har yderligere oplysninger om eller billeder/tegninger/skitser af indretningen af OHJ Bnm 284, og meget gerne også af HTJ Bn 72, såfremt dennes indretning også er forskellig fra indretningen af OHJ Bn 283.
Og som nævnt på i tråden på Signalposten kunne jeg også vældig godt tænke mig at vide, hvilke farver indretningen i vognene havde.
På forhånd tusind tak.
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen