VaGJ fra Grindsted til Eg
Lad os så tage ud på en lille jernbanerejse fra Grindsted til Varde i juli 1971, hvor det beklageligvis var overskyet og diset det meste af dagen.
Jeg havde lånt en lille Fiat 850 af min kones søster, og derfor var det muligt at følge banen så intenst. Der er dog også fotos indimellem fra en vandretur fra Grindsted til Eg, foretaget den 12/1 1972. Det forklarer også de let "støvede" fotos.
I næste uge kommer der en længere billedserie fra Ansager station, afsluttende med turen fra Ansager til Varde efterfølgende.
Jeg holdt meget af det lettere gammeldags jernbanemiljø på VaGJ, men i bund og grund var det også årsagen til, at det ikke gik så godt rent økonomisk. Flot alligevel at banen klarede sig frem til foråret 1972.
Indkørselssignal for VaGJ til Grindsted station. Jeg gad nok vide, hvem der betjente det i 1972, hvor der ikke var regelmæssig betjening af Grindsted station.
Sidespor til dagligvarelageret for HOKI kæden.
VaGJ var en nærbane, for her kunne beboerne i Vestbyen tage toget ind til city! Trinbræt ved beboelsen Grønningen.[img]
images/uploaded/201403291435435336da3f8a652.jpg[/img]
Trinbræt - eller hvad vi nu skal kalde det, Loft - set mod Varde.
Og mere beskedent kan det vist ikke blive - trinbræt Jerrig set mod Varde
Pludselig kom dagens godstog M3 forbi - foto fra kartoffelmarken !
Vi nærmer os Eg station.
Inden vi tager videre - med VaGJ Sm 6, tror jeg det var - vil jeg lige fortælle en sjov historie fra Eg station. 16 år efter at jeg havde taget disse fotos, lavede jeg lokalradio i Grindsted, og havde fået et tip om, at Otto, der fejrede 80 års fødselsdag, måske havde et par gode historier om livet på Eg station, hvor han var gift med stationspasseren og selv var ansvarlig for strækningen til Ansager.
Han kunne fortælle, at fra Eg skrånede banen en smule ned mod Ansager, og en dag midt under krigen rev et par godsvogne med materialer til værnemagten sig løs og begyndte at rulle mod Ansager af sig selv.
Det fik en tysk befalingsmand, som arbejdede med vognene til at råbe sabotage, sabotage - og true Otto med dødsstraf !
Otto oplevede også engelske flyveres angreb på stationen - heldigvis uden de store skader.
Da vi havde snakket færdig, fortalte Otto, at han desværre aldrig havde fået taget billeder af stationen, og det kunne jeg så fortælle ham, at jeg havde. Oven i købet står hans kone på et af billederne ude i haven på den modsatte side af sporene og plukker solbær.
Sådan kan historier begynde og ende, for Otto fik selvfølgelig en kopi af alle fotos på dette indlæg !
Og jeg fik en rigtig god historie til lokalradioen
God weekend.