Industridamp på nordisk (3 fotos & lidt snak)
God aften i forum,
På en fredag aften med småregn og X-Factor kan man godt sidde med den bærbare og pille lidt i de digitale fotosamlinger, der findes på nettet. Som f.eks norske Digitalt Museum og danske Odsherred Lokalarkiv, - og se, hvad der kommer ud af det!
Jeg startede på det norske med svensk søgeord "järnväg" og fik:
Damplokomotivet Kalmar Järnväg nr. 3 "Union", som senere ble solgt til Borregaard. Inventarnr.: JMF042512.
Længere henne dukkede dette lokomotiv op igen, nu efter salget til Borregaard:
Borregaards damplokomotiv "Lille svensken", tidligere Kalmar Järnväg nr. 3 "Union". Inventarnr.: JMF042510.
Bemærk det ekstra sæt symmetrisk monterede puffer, der formentlig er betinget af særlige interne transportvogne hos virksomheden Borregaard i Sarpsborg, som er førende inden for celluloseindustrien.
Om lokomotivet "UNION" har jeg hos IndustriBaneFöreningen fundet flg.:
ROBERT STEPHENSON & CO, Newcastle, England 2119/1873 1435 mm C KJ 3 ”UNION”
1910 A/S Bröchner-Larsen & Krogh
c1920 Kellner Partington Pulp, Sarpsborg, Norge (det senere Borregaard)
Brøchner-Larsen & Krogh var et dansk entreprenørfirma beskæftiget med bl.a. jernbaneanlæg i både Danmark og Sverige. Måske de havde en forkærlighed for engelske saddeltanklok, for blandt deres anlægslokomotiver finder vi på et tidspunkt "AAGE":
Odsherred Jernbane - Entrepenørlokomotivet "Aage" - ca. 1899 (Odsherreds Lokalarkiv B1921). Et lokomotiv af sadeltanktypen. Brugt ved bygningen af Odsherreds Jernbane i 1890erne.
Om dette lokomotiv oplyser Bent Hansen:
Black Hawthorn 921/1889. 1435 mm. 0B0ST. Navn: Aage.
1889 Anlæg af Vestvolden for Lauritz Petersen & Wätzold.
1898 - 1899 Anlæg af Odsherreds Jernbane for Wätzold.
1901 - 1903 Anlæg af Varde Nr. Nebel Jernbane for Brøchner-Larsen & Krogh.
1913 Overført til NJAB (nr. 1), Sverrig.
NJAB står for Nordiska Järnvägsbyggnads AB, som figurerer i f.m. flere danske - og svenske - lokomotiver, og en forklaring kan findes her:
"Den stark expanderande danska cement- och betongindustrin gav under 1900-talets första hälft upphov en rad danska byggnadsentreprenadföretag. Ett av dessa företag, AB Bröchner-Larsen & Krogh, som sedan 1800-talets sista decennium hade ett omfattande engagemeng i Sverige inom olika torrläggnings- och järnvägsbyggnadsprojekt, etablerade 1912 dotterbolaget Nordiska Järnvägsbyggnads AB."
Kilde: Sven Nordlund "UPPTÄCKTEN AV SVERIGE - Utländska direktinvesteringar i Sverige 1895-1945", STUDIES IN ECONOMIC HISTORY 12, Universitetet i Umeå, juni 1989 (p. 283).
Nå, det var vist X-Factor.
Bedste hilsener
Niels