De smukke trinbrætbygninger på den bane var i sig selv et stykke kulturarv.

Ja, dejlige bygninger. Desværre er der ikke nogen tilbage?

Jo der er vist nok en der har overlevet.
Jeg læste på et tidspunkt i "Tappen", et blad for beboerne i Tapdrup, at et af varehusene skulle være flyttet til nogle spejdere. Så vidt jeg husker skulle det være i Fjends området.
Jeg ved jeg gemte en kopi af denne udgave af "Tappen". Men kan man finde det nu hvor man skal bruge det...næh nej
Men måske andre ved noget ?

Kunne ikke have sagt det bedre selv. Er fuldstændig enig med Steffen.

Tak for de ugentlige højdepunkter. Lad det ikke stoppe her :)

Enig!

Tusind tak til Holger & co. - jeg glæder mig til at du/I kommer længere nordpå i torsdags-føljetonen.

Steffens indlæg bringer mine tanker hen på en diskussion, som der vist endnu ikke er blevet taget hul på her i Danmark, men som drejer sig om noget, der går mig (og sikkert mange andre) meget på.
Når man sammenligner Holger's flotte billeder fra dengang med tilsvarende fotos fra idag, så er der ikke ret meget at tage billeder af idag - forstået på den måde, at de tilbageværende jernbanestrækninger langt hen ad vejen (banen!) er groet til i skov.
Sporet er mange steder omsluttet af grønne korridorer til begge sider - det er naturligvis godt for miljøet, træerne dæmper støjen, og Banedanmark er derved Danmarks største naturforvalter, men kæmper dog også sine kampe med at holde væksten i ave med alverdens maskiner, så fritrumsprofilet kan overholdes.

Men som passager bliver det tit til en meget indholdsfattig tur med toget, når der til begge sider kun er udsigt til træer, som toget haster forbi.
Hvad der kunne have været en flot udsigt ud over en ådal er mange steder i stedet blevet til en grøn væg, som man sidder og kigger ind i.
Af samme årsag har jeg altid en bog med i tasken, eller den bærbare, men her opstår der et andet problem, nemlig stroboskob-effekten, når der er afstand mellem træerne i trærækkerne langs banen - så hellere skygge eller sol, frem for "blinklys".

Og som "svelletosse" er det heller ikke let at komme på ordentlig fotohold af spændende tog - man kan nok høre det, men det gemmer sig inde mellem de grønne vægge.
Så derfor bliver det nu om dage ofte til fotos/video oppe fra en bro, hvorved toget ses direkte forfra (omgivet af træer på begge sider), så man ikke kan se, hvad der er hægtet på krogen.
Der er ikke så mange åbne steder tilbage i landskabet som der har været, og især ikke omkring vores baner - og de steder, der er tilbage, er som regel der, hvor de jernbane- og fotointeresserede flokkes og tager 200 billeder af det samme motiv.

Når man ser Holger's billeder, så er det tydeligt at se, var der større udsyn til verden dengang, så at sige, og at landskabet forekom "større" - idag går vi måske og bliver lidt "snæversynede", fordi øjnene kun sjældent skal indstille sig til langdistance - ofte skal man helst op på en meget høj bakketop, for at kunne kigge henover træerne.
Det er kun godt med træer i landskabet, og jeg holder meget af træer - faktisk har der været en politik omkring skovrejsning for ikke så mange år siden - men vi mister altså vores udsyn, så vi til sidst ser ligeså lidt af himlen mellem de grønne vægge i det "åbne" landskab, som man gør mellem husenes høje mure i det indre København.
Når man ser billeder, som er bare 20, 30 eller 50 år gamle (og det er jo mange træer siden...), så tænker man tit, at: Nå, har der også set sådan ud engang ?.
Dengang var landskabet "ungt" og åbent - idag er det som om, at der er træer "overalt".

En anden diskussion er så de brede motorveje, der fylder godt op i landskabet, og hvor de østeuropæiske lastbiler kører kofanger ved kofanger - men det har jo ikke meget med miljøbevidsthed at gøre og er alt for trist at tænke på, for det var indiskutabelt et dårligt bytte for de førhen noget mere udbredte jernbanespor rundt omkring i det åbne landskab...