Valby 1973 (4 billeder) - Forumarkivet (ikke aktivt)

Til almindelig underholdning:
Stemningsbilleder fra Valby 1973:

[image]
MO 1995 med persontog til Næstved via Køge. I spor 1 MX 1014. Valby 1973 ©SBJ

[image]
MB lyntog - formentlig MB 410 - som Neptun til Berlin Ostbf, Valby 1973 ©SBJ

[image]
MY 1122 med materieltog fra værkstedet i Tåstrup (vogne der har været til hjulafdrejning) ©SBJ

[image]
Linje H til Ballerup, Valby 1973 ©SBJ

--
Svend

Flot! og ren nostalgi :-)

Allan

Flotte billeder, der får mig til at tænke på:
- Hvor meget DSBs farveskifte var påtrængende og
- Mon der er en MO mere for enden; jeg husker ikke, at en MO-er normalt trak fire vogne? Er der nogen, der kan sige noget om det?
MVH

Før verden gik helt af lave, kunne man opleve en MO-vogn med op til tre personvogne eller to personvogne og en postvogn. Styreledningstog med en MO i hver ende bestod næsten altid af maks 4 personvogne som mellemvogne; jeg har aldrig selv oplevet eller set mere end 4 mellemvogne i sådanne tog.

I halvtredserne og tredserne var det ikke usædvanligt at opleve 2 MO i forspand og op til seks personvogne.

Venlig hilsen

Jens Møller

--
Jens MO-Møller
[image]

Hej.

Svaret på antal vogne er allerede givet, men her er et par fotos fra Ballerup:

[image]

"Tog mod Frederikssund" - Begge fotos er optaget d. 4. juli 1972.

[image]

Tilsvarende fotos og lige "et par stykker til" med andre motiver kan ses på min seneste "side": "Ballerup (station)" med lidt om både byen og især banen.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=ballerup-station

Nu har vi så set MO 1984 i Ballerup i 1972 og Valby 1973, så der er vist dokumentation nok til at webmasteren ser nærmere på denne tekst http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=8&lokid=506 :-)

--
Svend

Nu har vi så set MO 1984 i Ballerup i 1972 og Valby 1973, så der er vist dokumentation nok til at webmasteren ser nærmere på denne tekst http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=8&lokid=506

Ja, godtnok er det vest for Valby bakke men jeg retter alligevel til "Øst 1972-73". Godt set!

--
[image]

Ja, skønne billeder fra den "brune" periode :-D .

MX 1014 (på første billede) er allerede designmalet, kan man se. Det må være én af de første i designbemaling - eller hyr? :-|

Hejsa

Da du bemærker at Mx1014 er i desigfarver her, kan jeg oplyse, at alle ITC- Mx'erne (Mx1011-1020) allerede blev designmalet i 1973/74.

Og ja, det var ret tidligt de blev designmalet i forhold til ITC- My'erne, som jo forblev i den gamle maroon- farve et godt stykke ind i 1980'erne. De fleste af ITC- My'erne blev faktisk først designmalet i 1984/85.

Hilsen
Peter

Der blev spurgt hvor mange personvogne en MO måtte trække og svaret er tre. De to første billeder viser samme tog efter afgangen. Næste billede viser Neptun på vej videre mod DDR og endelig et billede fra den forlængst forsvundne kommandopost, hvor centralapparatet type 1946 synger på sidste vers. Det nye centralapparat for nærtrafikken er anbagt ved siden af og sporforbindelsen mellem nær og fjern er væk.

[image]
MO 1995 med persontog til Næstved via Køge, Valby 1973
Overportøren har indlæsset rejsegods i pakrummet og forsætter sin dont på stationen med indskrivning af rejsegods, budgang, rengøring, rangering, sporskiftesmøring og hvad der ellers kunne og skulle foretages på en station, hvor arbejdskraften blev anvendet fleksibelt (et fy-ord i dag) ©SBJ

[image]
Samme tog set fra bagenden: MO 1984 , Valby 1973 ©SBJ

[image]
MB lyntog set fra bagenden - formentlig MB 409 - som Neptun til Berlin Ostbf, Valby 1973 ©SBJ

[image]
Valby kommandopost 1973
Stationsbestyreren (trafikassistenten som nok genkendes af flere her på forum´et) betjener sikringanlægget (og togviserskiltene) ©SBJ

--
Svend

Er det virkelig valby :-)

Er det virkelig valby

Jo, men så meget er der da heller ikke forandret. Lidt køreledning i fjern, nogle støjskærme og andre materieltyper ....... :-)

--
Svend

Og meget mere perrontag, og tilsyneladende en ny perrontunnel?

Og meget mere perrontag, og tilsyneladende en ny perrontunnel?

Mere perrontag i spor 5 (som dengang hed spor 4) men perrontunnelen er den samme. Det undrer mig forøvrigt at reklamen med en tegning af en E-maskine+vogne på siden af perrontunnelen ved spor 2, er overmalet allerede på det tidspunkt.

--
Svend

MB lyntog set fra bagenden - formentlig MB 409 - som Neptun til Berlin Ostbf, Valby 1973 ©SBJ

På både dette, og det første billed af MB'erne ses at de har ekstra lanterner foran. Umiddelbart var min første tanke at det var ekstra frontlanterner af hensyn til kørsel i Tyskland. Men på dette billed kan man se at det er slutlygter, og at de oprindelige slutlygter oppe på taget ser ud til at være blevet demonteret.
Umiddelbart er der ingen billeder af MS/MB i databasen med denne placering af slutlygter, er det noget der var specielt for dette ene sæt evt? - og måske alligevel etableret af hensyn til kørsel i Tyskland?

Hej

ifølge Jens Bruun-Petersen og John Poulsen bog international tog via Gedser ( banebøger ) var det 1968 et MSlyn der fik 3 lys til kørsel i DDR og i 1971 et MBlyn der fik det. I samme bog er der et foto side 80 et foto ( Ralf Dyssov ) af MB i Kbh
1973 hvor de små lanterner der på Svends foto er røde - men på RD foto er de hvide
hvorimod at toplanternen er møj - skal vi kalde det sort

med venlig hilsen
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Jeg har aldrig set/bemærket dette før - og jeg har ellers sat mig ind i sagerne til MM7. Det kunne være rigtigt sjovt at høre hvad den konfiguration gik ud på - hvis nogen ved det.

Se også fotografier af MB 409 og 410 her.

http://evp.dk/index.php?page=Litra-MS-og-MB

--
Svend

Hvor man tydeligt ser at der stadig er sluttere på taget, hvilket tydeligt se på billedet inden afbrænding på Eriks side. Nu er jeg rolig igen - troede lige der var noget jeg havde overset ;-)

Jeg syntes dog stadig at de 2 extra lanterner forneden ser anderledes ud end vanligt ?

hej

når man så får læst de forskellige ting igennem
finder man så ud af at alle tre MS og MB 409/410 har haf disse lanterner
gad vide om det har været røde skiver man kunne sætte på lanternerne så de
kunne vise rødt lys i mørke, men at det brugte man senere på MYog andre
indtil man fik indbygget det.

med venlig hilsen
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Her et billede af MB 409 med lygtearrangementet, 409 fik tilsyneladende aldrig den tyske tekst malet på om farligheden ved sammenkoblingen af togsæt. Fotos taget på helgoland 18/2 1973.
[image]
Mvh
Georg

Hej Georg

fint foto af lygtearr

kunne det lade sig gøre at lave et udsnit omkring lygten
i større opløsning
det ser ud for mig, som om der er noget man kan sætte en skive ned i på lygten

med venlig hilsen
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Når man zoomer lidt ind på lygterne er der tre metalholdere lige til en skive. Det var kun 401-406 og 409-410 der havde arrangementet. Når vognene kørte i lyntoget "Nordjyden" 1967-69(på grund af MA mangel efter ulykken i Odense) var lygterne afmonteret. Billedet fra Valby er første gang jeg ser lygterne i funktion, det så godt nok lidt mærkeligt ud med disse "dynamolygter" men iflg lyntogsbogen var det af hensyn til DR's sikkerhedsreglement.
Mvh
Georg

Ifølge tegningerne fra Scandia, er de små lanterner i taget beregnet til at monteret farvede skiver på. Det giver jo også mening i forhold til triangel reglerne i Tyskland.

Signalføring – i al almindelighed før 1975.

Afstedkommet af spørgsmål til de specielle tyske slutlanterner på det røde MS/MB lyntogsmateriel, der kørte kilometerudligningsløbet NEPTUN vil jeg gerne – så godt som jeg nu kan – kort forklare principperne. Og da det drejer sig om principperne, kan flere ældre læsere eventuelt supplere eller rette.
Før de store ændringer sig signalreglementet i og med rettelserne i 1975 og 1978 og hermed en bortgang fra Signalreglement af 1944 (SIR 1944) var reglerne i princippet ganske enkle.

Et tog eller et lokomotiv/motorvogn/motorvognssæt viste fremad – og af og til bagud - et såkaldt ”Kendingssignal”, der viste andet togpersonale, kørende som på stationer, i signalposter, banekolonner mv., hvilken type tog man havde for sig eller når det var passeret, hvad der eventuelt kunne ventes af særtog.
Groft sagt var tog delt op i enten tog opført i den normale Tjenestekøreplan (TK) eller andre tog, der blev tillyst, f.eks. arbejds- og særtog.

Tog optaget i TK.

Fremad.
Om dagen vistes ikke noget lys overhovedet. I usigtbart vejr eller om natten et hvidt fast lys fremad. På lokomotiver var det den nederste (på pufferplanken) lanterne der var tændt og på motorkøretøjer den nederste faste lanterne. Det skal her bemærkes, at frem til SIR 44, var et damplokomotivs nederste lanterne placeret i centerlinjen på pufferplanken. Men da den derved ofte kom i vejen, når der skulle renses/tømmes røgkammer, blev det bestemt, at den skulle flyttes ud til højre side i kørselsretningen.
Efter 1971 et hvidt lys hele døgnet, fra 1975 tre-lys front med tændt lys hele døgnet.

Bagud
Om dagen slutsignal skiver, om natten slutsignallygter med rødt lys bagud. Begge placeret på vognsiden på bageste vogn/motorvogn. Fra 1951 blinkende rødt lys bagud. Krav bortfaldet i 1975, hvorefter der fra 1978 skulle vises 2 fast røde lys i vognenden. Det vil sige at de indbyggede slutlanterner på vognen blev anvendt. Slutskiver/lanterne havde to formål, dels at vise lokomotivføreren, at toget ikke var sprængt (stadig hængte på krogen under kørsel) samt for alle andre, at det var bageste vogn i toget.

Da S-tog blev indført i 1934 og året efter lyntogene, kunne man se det fornuftige i ikke at anvende det normale med slutlanterner på vogngavlene. Derfor besluttedes det at anvende et specielt slutsignal for S- og lyntog, placeret på taggavlen således: et fast rødt lys i hver side samt en knaldgylt i midten.
Dette slutsignal bortfaldt i 1973 og man anvendte herefter de indbyggede røde på MA lyntogene samt de ændrede på S-togene. Og da MS/MB blev udrangeret samtidig hermed, var det ikke aktuelt for det gamle røde lyntogsmateriel.

Ad NEPTUN.
Det tyske signalreglement (både DB og DR) foreskrev en tre-lys front fremad med hvidt fast lys samt to fast røde fast bagud. Da dette ikke kunne honoreres af MS/MB lyntogene, blev der påsat en fordelingsledningsboks under den store lanterne og lanternerne placeret i de modificerede kendingssignalholdere.

Den store lanterne på MB lyntogenes front øverst var tiltænkt således, at lyntoget kunne føre kendingssignal om natten. Jeg er ikke klar over om dette er blevet afbenyttet.

Vender tilbage med kendinssignalerne senere.

--
Steffen Dresler

Tak for den detaljerede genenmgang. Må jeg stille et par spørgsmål i den anledning?

Fremad.
Om dagen vistes ikke noget lys overhovedet. I usigtbart vejr eller om natten et hvidt fast lys fremad. På lokomotiver var det den nederste (på pufferplanken) lanterne der var tændt og på motorkøretøjer den nederste faste lanterne. Det skal her bemærkes, at frem til SIR 44, var et damplokomotivs nederste lanterne placeret i centerlinjen på pufferplanken. Men da den derved ofte kom i vejen, når der skulle renses/tømmes røgkammer, blev det bestemt, at den skulle flyttes ud til højre side i kørselsretningen.
Efter 1971 et hvidt lys hele døgnet, fra 1975 tre-lys front med tændt lys hele døgnet.

SIR 44 rettelsesblad 450 fra 15/11 1971 viser signal nr. 63, "amindeligt kendingssignal", som tændt øverste lanterne (på retoucheret foto af MZ 1401).
Kan det deraf sluttes at det i 1971 ændredes fra hidtil at have været nederste (højre) lanterne til at være øverste lanterne, der skulle være tændt i "almindeligt kendingssignal"?

Da S-tog blev indført i 1934 og året efter lyntogene, kunne man se det fornuftige i ikke at anvende det normale med slutlanterner på vogngavlene. Derfor besluttedes det at anvende et specielt slutsignal for S- og lyntog, placeret på taggavlen således: et fast rødt lys i hver side samt en knaldgylt i midten.
Dette slutsignal bortfaldt i 1973 og man anvendte herefter de indbyggede røde på MA lyntogene samt de ændrede på S-togene. Og da MS/MB blev udrangeret samtidig hermed, var det ikke aktuelt for det gamle røde lyntogsmateriel.

På både MA-lyntog og S-tog afbrød man i første omgang blot den brandgule slutsignallanterne (formentlig udtoges blot glødelampen). Selve lanternen fjernedes først langt senere.

Vender tilbage med kendinssignalerne senere.

Det glæder jeg mig til :-)

--
Venlig hilsen
Jens H B

SIR 44 rettelsesblad 450 fra 15/11 1971 viser signal nr. 63, "amindeligt kendingssignal", som tændt øverste lanterne (på retoucheret foto af MZ 1401).
Kan det deraf sluttes at det i 1971 ændredes fra hidtil at have været nederste (højre) lanterne til at være øverste lanterne, der skulle være tændt i "almindeligt kendingssignal"?

Nej, det var ligemeget hvilken lygte, der var tændt, der skulle bare vises et hvidt lys fremad.

Nold

Jeg lovede lige at vende tilbage med lidt mere vedr. ”kendingssignaler” på tog – lanternes anvendelse før 1971, altså da SIR 44 var ikraft. Og som skrevet i går, er dette princippet og der fandtes undtagelser, men dette forum er ikke for et total signalbeskrivelse, hvorfor der herfor henvises til anden relevant materiale.
Damplokomotiverne var udstyret med en fast lanterne, der som beskrevet i går, sad enten midt for eller i højre side af kørselsretningen (Lkf siden). Derudover kvitterede man for en såkaldt ”særtogslanterne”. Hvis ikke monteret opbevaredes denne på lokomotivet. Denne lanterne skulle anbringes øverst på kedelryggen eller senere på beslaget monteret øverst på enten røgkammeret eller over dette på ringen. Kørte lokomotivet med tenderen forrest eller som tenderlokomotiv med førerhuset forrest, skulle lanterne flyttes.

Tog ikke optaget i TK.

Særtog (signal nr. 65).
Hvis toget medførte en ændring i togfølgen udfærdiges et særtogplan, der blev udsendt til de nødvendige adressater på bl.a. strækningen.
Om dagen førte et særtog en cirkulær hvid skive monteret i særtogpladeholderen, der kunne sidde på pufferplanken eller på røgkammeret.
Om natten ”Hvidt lys over hvidt lys”. Det vil sige, at særtogslanternen skulle monteres og tændes.

Arbejdstog (signal nr. 67).
Om dagen førte et arbejdstog (må standse på strækningen og gå tilbage) en cirkulær hvid skive med sort plet i midten, der var placeret samme sted som skiven for særtog.
Om natten ”Brandgult lys over hvidt lys. Det vil sige, at særtogslanternen skulle monteres, tændes og at der skulle sættes en gul gennemsigtig skive ned foran lanternen.

Tog optaget i TK, men afviger i sporbenyttelse.

Kendingssignal for tog, som på dobbeltsporet bane kører på venstre spor (signal nr. 64).
Om dagen cirkulær rød skive med hvid kant. Føres som særtogspladen.
Om natten ”Rødt lys over hvidt lys”. Det vil sige at særtogslanternen skulle monteres, tændes og at der skulle sættes en rød gennemsigtig skive ned foran lanternen.

Disse farvelagte skiver opbevaredes i et rum bagest på lanternehuset.

På et tidspunkt omkring begyndelsen af 1960´erne?, ændres signalgivningen således, at de farvede skiver monteres på nederste lanterne og øverste forbliver hvid.
Altså Arbejdstog bliver til ”Hvidt lys over gult lys”, venstresporskørsel til ”Hvidt lys over rødt lys”.
Alt andet lige, var det nemmere for personalet at sætte den farvede skive på nederste lanterne.

Rangerbevægelser – rangerlokomotiver og traktorer – to hvide lys side om side om natten.

Ønsker man mere dybtgående information kan man anvende, hvis ikke man råder over det reglementariske følgende hjemmeside, der stærkt kan anbefales: http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/

Beskriver en anden dag principperne vedr. slutsignaler, skydelokomotiv mv.

Fortsat god aften.

--
Steffen Dresler

Så har jeg lige et spørgsmål. Kan se er er transversaler på valby fjern. Så mit spørgsmål er: Hvornår holdt Valby fjern op med at være en station i teknisk forstand, og muligvis også hvorfor?

Så har jeg lige et spørgsmål. Kan se er er transversaler på valby fjern. Så mit spørgsmål er: Hvornår holdt Valby fjern op med at være en station i teknisk forstand, og muligvis også hvorfor?

Valby fjern var en underlig "hybrid" hvor der kun var automatisk gennemkørselsdrift. Der kunne således kun stilles signal, hvis der var et tog på vej (på formelderen) - signalhåndtagene for ind- og udkørsel var normalt omlagt i 90 grader (for de mere signalkyndige). Togviserskiltene blev styret (v h a tognummeret) fra kommandoposten på København H fjern. Man kunne dog forhindre et standsende togs afgang ved at holde lysafgangssignalet slukket.

Stationen blev nedlagt som togfølgestation i 1973 (måske 1974 - årstallet skal undersøges nærmere).

Man havde vel en ide om at have transversaler så tæt på København H som muligt, og forøvrigt var det dengang ikke muligt at køre fra højre til venstre spor (og omvendt) i Vigerslev/Hvidovre fjern (togfølgestationer for hhv 2. og 1. hovedspor).

Transversalerne mellem spor 1 og 2 samt mellem spor 2 og spor 3 blev forøvrigt anvendt flittigt i f m venstresporkørsel om natten. Dengang var det mere besværligt at køre fra og til venstre spor, idet togene skulle indrangeres hhv udrangeres af en rangerleder udsendt af stationen - og forøvrigt var de tre transversaler forsynet med håndbetjente (magnetaflåste) sporskifter. Der var ikke venstresporblok København H-Valby-Vigerslev/Hvidovre fjern, så lokomotivføreren skulle (via togføreren hvis der var en sådan med) have udleveret en fribaneordre, inden toget afgik ad venstre spor.

--
Svend

Hej
:-)

ang transversaler på fjernspor

sporplan 1948 - 53, 3 og 4 spor Valby - Roskilde
[image]

og sidetrukket
[image]

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

hej

Ifølge TIB 1953
MO tiladte togvægt 185 ton inkl MO ansatte vognvægt som er 62 tons
altså der må hænges 123 tons på krogen

opr fra de fynske sidebaner 1953
tog 211 lørdag
MOK = CR = ATM = CRS + DO
senere - mener at det er tog 208 eller 222
DA + MO = CP = ATM = CPS

med venlig hilsen
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Tillad mig at forstyrre billedet med et postkort dateret 1932:

Valby (postkort dateret 1932, arkiv nm). Klik på billedet for højere opløsning.

Hvem kan dechiffrere billedet?

Der er tydeligvis tale om 2 Triangel'er, stadig med centralkobling, ryg mod ryg, men på vej hvorhen?

Er det Carlsberg til højre? Er det en rød-hvid signalmast til venstre? For hvilket spor? Hvilken er broen i baggrunden? Andet?

Glæder mig til opklaringen!

M.v.h.
Niels

Tillad mig at forstyrre billedet med et postkort dateret 1932:

Valby (postkort dateret 1932, arkiv nm). Klik på billedet for højere opløsning.

Hvem kan dechiffrere billedet?

Der er tydeligvis tale om 2 Triangel'er, stadig med centralkobling, ryg mod ryg, men på vej hvorhen?

Er det Carlsberg til højre? Er det en rød-hvid signalmast til venstre? For hvilket spor? Hvilken er broen i baggrunden? Andet?

Glæder mig til opklaringen!

M.v.h.
Niels

Hej Niels.

Det var godtnok en af de gode, --en der kan ødelægge alle planer for en lørdag eftermiddag. Svær er den i det mindste.

Set på mit gamle kort (fra 1923), men også alle andre, er strækningen snorlige helt fra Valby til Carlsberg/Enghave. På foto er der en passende højrekurve ude i horisonten.

[image]

Mon ikke det er set fra broen ved Gl. Jernbanevej mod Kh, med Vestbanen til højre og et eller andet mindrebetydende spor til venstre (arbejds- / materialespor for den kommende S-bane) ??? TRIANGLERNE må vel være på vej mod Kh. ???

Bygningen oppe til højre må vel ligge på Aller-grunden ??? men broen i baggrunden ??? Allerede dengang kunne de vel fifle med billederne. Kan de have "flyttet" den høje Carlsbergbro til et sted, hvor den passede bedre ind i billedet(jeg har selv mindst eet andet ældre postkort, hvor der er fiflet, --dog ikke så meget som her).

Broen synes at være rigtig nok ...

[image]
(Fundet på nettet)

...men måske anbragt lidt langt ude i forhold til kurven ! ! ! ??? Jo mere jeg ser på billedet, jo mere forekommer det mig, at broen er rigtigt anbragt, foran kurven,
der så -følgelig- kommer efter broen. Jeg tror egentlig også, at det passer godt med, at det er bebyggelsen i "spidsen" Sdr.Blvd./Ingerslevgade/Enghavevej der ses i baggrunden.

Hilsen,
Erik V. der må forlade PC-en nu, desværre.
http://evp.dk/index.php?page=ballerup-station (på denne side er der f. eks. et par MA-vogne i Ballerup i 1925 (prøvekørsel ???)

Kære Niels

På nedenstående postkort, der er til salg her, ses såvel den karakteristiske bygning til højre som "buebroen" i baggrunden. Bemærk sporskifterne nederst til højre. Den foreløbige konklusion må vel være, at fotografen på dit postkort har stået oppe på den bro, som er forrest i billedet på "mit" postkort og at vi ser mod øst.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Godeftermiddag til Niels og Thomas.

Jeg har et - forhåbentlig - kvalificeret gæt på nu postkortene. Hvis vi ser på broen HELT i baggrunden, ses det, at det højre brofag er af en anden "størrelse" end brofaget til venstre. Således også idag - med en anden bro. Hvis denne antagelse er rigtig, er fotografiet taget MOD Enghave og Carlsberg ligger således meget længere ude til venstre. Bygningen til højre med skorsten synes ikke mere at eksistere, men det passer "lidt godt" med, at det var der Aller-koncernen byggede sit hovedkvarter senere.
Altså er Trianglerne på vej MOD Kh. Den venstre "grusspor" bliver så senere til det første S-togsspor med den midlertidige S-togsperron, der lå på den modsatte side af den nuværende bro ved Valby station.

--
Steffen Dresler

Er det en rød-hvid signalmast til venstre? For hvilket spor?

Følgende taler for, at der er tale om en rød/hvid signalmast:

I "BYENS BANER", side 131, billede 3, ses Valbys indkørselssignal fra vest (ca. 1914) og signalmasten herfor er rød/hvid. I samme bog side 130 kan ses den underste del af det ene af Valbys to udkørselssignaler mod København (ca. 1912) og denne mast er også rød/hvid.

På dit postkort kan man ikke se antallet af arme på det formodede indkørselssignal fra København.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Den store stangrække står til venstre på Niels billede.
Herunder et udsnit af et billede med en ukendt P under indkørsel til Enghave MOD københavn. Her står den omtalte stangrække til højre. [image]
Arkiv Erik Hellesen.
Derfor tror jeg at Niels billede er optaget fra den fjerneste bro, den der idag går ned til Enghave plads på billedet nedenunder.
[image]

Altså er billedet optaget MOD københavn (Enghave) fra broen i Valby.

--
Steffen Dresler

Ovenstående billede, er det billede, som jeg henviser til i mit forrige indlæg og som findes i "BYENS BANER" på side 130. Bemærk det rød/hvide udkørselssignal på samme perron som fotografen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej igen Thomas!
Nu er jeg forvirret på et lidt højere plan :-) . Er vi enige om at Niels´es billede er optaget MOD Enghave fra Valby eller misforstår jeg et og andet med ind- og udkørselssignaler?

Steff

--
Steffen Dresler

Hej igen Thomas!
Nu er jeg forvirret på et lidt højere plan . Er vi enige om at Niels´es billede er optaget MOD Enghave fra Valby eller misforstår jeg et og andet med ind- og udkørselssignaler?

Steff

Hej Steff

Vi er enige. Signalmasten på Niels' billede er indkørselssignalet fra København. Signalmasten på nedenstående billede ("indbollet" med rød streg) er det ene af Valbys to udkørselssignaler mod København (det anden gemmer sig sandsynligvis bag trappen til venstre).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Hej.

"Trist", at I blev enige tilsidst. Nu gik det ellers lige så godt med at sidde og være uenige om det, alle var(er) enige om i forvejen. :-)

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=ballerup-station

hej
Netop hjemvendt fra ferie faldt en "gammel Valby-dreng" over denne tråd! Billedet med Triangeltoget et optaget fra "Hønsebroen", en lille gangbro fra "knækket" på Gl. Jernbanevej, hvor jeg har trådt min barnesko! Broen i baggrunden går fra banevolden over til en sti, der ender ud ved hovedporten til Vestre Kirkegård.
[image]
[image]
Begge billeder optaget umiddelbart før "krig 2"/arkiv OJK

Kære alle,

Tak for et godt og engageret opklaringsarbejde, hvor spørgsmålene blev besvaret.

Og at de markante bygninger til højre på postkortet er "Aller's", kan Københavns Bymuseum bekræfte, se her: http://vaeggen.copenhagen.dk/media/51207 .

At vej- og broforholdene ikke har ændret sig fra EVPs kort til optagelsestidspunktet for postkortet vil fremgå ved sammenligning med mit 1938-kort:

[image]

På websitet bl.a. også et billede af højbroen mellem Vestre Kirkegård og Gl. Carlsbergvej: http://vaeggen.copenhagen.dk/media/51147 .

Men - et nyt spørgsmål: Hvor kom Triangel'erne fra?

Bedste hilsener
Niels

Men - et nyt spørgsmål: Hvor kom Triangel'erne fra?

Medmindre det er tomkørsel, kan de iflg Roskildebanebogen (Vestegnen og Jernbanen gennem 150 år, 1997, Banebøger, side 73-74) godt have været et Glostrup-tog, da der i slutningen af 1920'erne kørte nogle få motortog på banen.

Medmindre det er tomkørsel, kan de iflg Roskildebanebogen (Vestegnen og Jernbanen gennem 150 år, 1997, Banebøger, side 73-74) godt have været et Glostrup-tog, da der i slutningen af 1920'erne kørte nogle få motortog på banen.

Det kan også komme fra Frederikssund-banen, hvor der kørte to-akslede Triangel-motorvogne i nogle af togene sidst i tyverne.

--
Svend

Kære alle,

Tak for et godt og engageret opklaringsarbejde, hvor spørgsmålene blev besvaret.

Og at de markante bygninger til højre på postkortet er "Aller's", kan Københavns Bymuseum bekræfte, se her: http://vaeggen.copenhagen.dk/media/51207 .

At vej- og broforholdene ikke har ændret sig fra EVPs kort til optagelsestidspunktet for postkortet vil fremgå ved sammenligning med mit 1938-kort:

På websitet bl.a. også et billede af højbroen mellem Vestre Kirkegård og Gl. Carlsbergvej: http://vaeggen.copenhagen.dk/media/51147 .

Men - et nyt spørgsmål: Hvor kom Triangel'erne fra?

Bedste hilsener
Niels

Godaften Forum

Vi har tidligere gjort os kloge på "broforholdene" (umiddelbart) øst for Valby. Her kommer endnu et lille bidrag.

Indledningsvist: Jeg har ikke bogen "Byens baner" ved mig lige nu. Og et enkelt opslag heri vil måske kunne give svar på spørgsmålet: Hvilken bro er det vi ser på billedet? Når jeg kigger på Niels' ovenstående kort ser det ud som om broen på billedet ligger i forlængelse af "Gl. Carlsberg Vej"?

Billedet er oplyst til at være fra 1890. Det passer vist ikke. I baggrunden ses Vestre Fængsel, der på billedet ser rimeligt "færdigt" ud - det blev indviet 19. august 1895.

Og det vi ser på billedet er vel udvidelse af strækningen København-Valby til at kunne rumme 4 spor.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Vi har tidligere gjort os kloge på "broforholdene" (umiddelbart) øst for Valby. Her kommer endnu et lille bidrag.

Indledningsvist: Jeg har ikke bogen "Byens baner" ved mig lige nu. Og et enkelt opslag heri vil måske kunne give svar på spørgsmålet: Hvilken bro er det vi ser på billedet? Når jeg kigger på Niels' ovenstående kort ser det ud som om broen på billedet ligger i forlængelse af "Gl. Carlsberg Vej"?

Billedet er oplyst til at være fra 1890. Det passer vist ikke. I baggrunden ses Vestre Fængsel, der på billedet ser rimeligt "færdigt" ud - det blev indviet 19. august 1895.

Og det vi ser på billedet er vel udvidelse af strækningen København-Valby til at kunne rumme 4 spor.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

----------------------------

Det har jeg heller ikke (bogen "Byens baner" indenfor rækkevidde), men . . .

Umiddelbart synes jeg, at der er flere ting, der ikke rigtig passer !

Hvis man nu tænkte sig tanken, at billedet i tidens løb var blevet spejlvendt, og man "spejlvendte" det tilbage igen !

Kunne billedet vise en tidlig Enghavebro, set fra det, der siden blev til Ingerslevgade og med Enghavevej som en træbevokset vej mod venstre (det var den jo rent faktisk, indtil elmesygen gjorde det af med alle de gamle træer):

[image]

Her ses så det, der senere blev til "enden" af afgangsristen / ristearealet på Gb i venstre side af billedet ???, dér hvor det lystårn stod, som det engelske bombefly ramte ved Shellhusets bombardement ???

[image]

Kunne afgravningerne ikke passe til det (atter) spejlvendte foto, således at det er "åbningen" af arealet for København H, vi ser i forgrunden ???

Erik V. Pedersen,
http://evp.dk/index.php?page=kommandoposten-det-gule-pala

----------------------------

Det har jeg heller ikke (bogen "Byens baner" indenfor rækkevidde), men . . .

Umiddelbart synes jeg, at der er flere ting, der ikke rigtig passer !

Hvis man nu tænkte sig tanken, at billedet i tidens løb var blevet spejlvendt, og man "spejlvendte" det tilbage igen !

Kunne billedet vise en tidlig Enghavebro, set fra det, der siden blev til Ingerslevgade og med Enghavevej som en træbevokset vej mod venstre (det var den jo rent faktisk, indtil elmesygen gjorde det af med alle de gamle træer):

Kunne afgravningerne ikke passe til det (atter) spejlvendte foto, således at det er "åbningen" af arealet for København H, vi ser i forgrunden ???

Erik V. Pedersen,
http://evp.dk/index.php?page=kommandoposten-det-gule-pala

Kan man datere og placere de to andre 'bygninger' på billedet? Den ene ser ud til at have en hel del skorstene oppe ved rygningen, så den er måske til at genkende. I så fald kan man vel afgøre om den ligger området for enden af Sjælør Boulevard / Vigerslev Allé, eller om den måske ligger på den anden side af enghavevej, hvor Cvk ligger nu. Er Cvk i øvrigt bygget på bar mark / opfyld, eller har der ligget bygninger i det område før Cvk?

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Kære Jacob og Erik med sikkert flere.

Jeg har set det billede mindst "1000" gange og åbenbart alligevel ikke SET PÅ DET. Når det nu bliver vendt af Erik og man SER på billedet, begynder tingene at falde på plads.
Gode gamle "Vester" i baggrunden ligger nemlig som det skal, hvis man ser på bykort og sammenligner med billedet.
Jeg tror at fotografen har optaget billedet fra det der idag er begyndelsen på Ingerslevgade, hvorfor det er broen over Enghavevej i forgrunden. Ude i billedets venstre side blev Københavns Sporvejes Hovedværksted senere bygget.
Altså må vi have det kommende Belvedere liggende til venstre skråt bag fotografen når kameraet har "hovedskudsretning" på Vester.

Fortsat god aften.

Steff

--
Steffen Dresler

Hej Steff m. fl.

Ja, --lige netop, men . . .

Hvor blev Thomas Boberg Nielsen af, i det spørgsmål, Thomas selv kastede ud ??? :-)

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Hvor blev Thomas Boberg Nielsen af, i det spørgsmål, Thomas selv kastede ud ???

Rolig nu, han er lige her ;-) .

Jeg er enig i, at når billedet spejlvendes, som Erik så fint har gjort det, så passer det med de nævnte veje og broer. Der er dog én ting, som jeg så ikke kan få til at passe: Jeg mener at kunne se vand/hav i baggrunden og det passer vel ikke, hvis man spejlvender billedet?

Jeg husker ikke, hvor jeg har fået billedet fra (har det kun i elektronisk udgave) og der er derfor ikke noget at hente "ad den vej". Men som Steff skriver: Det er jo et billede, som er set "1.000" gange før (sådan "føler" jeg det også): Jeg "holder ferie" og er ikke i nærheden af mit arkiv; men hvis nogen er i nærheden af bøgerne "Byens Baner", bogen om Vestbanen/-egnen, 125-års- og 150-års-jubilæumsbøgerne og/eller trebindsværket fra 1997, findes svaret måske heri? Jeg har ikke selv mulighed for at kigge heri før end engang i løbet af næste uge. Men måske andre har muligheden inden da?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det har jeg heller ikke (bogen "Byens baner" indenfor rækkevidde), men . . .

Umiddelbart synes jeg, at der er flere ting, der ikke rigtig passer !

Hvis man nu tænkte sig tanken, at billedet i tidens løb var blevet spejlvendt, og man "spejlvendte" det tilbage igen !

Kunne billedet vise en tidlig Enghavebro, set fra det, der siden blev til Ingerslevgade og med Enghavevej som en træbevokset vej mod venstre (det var den jo rent faktisk, indtil elmesygen gjorde det af med alle de gamle træer):

Der er et billed af Enghavebroen i "Vestegnen og jernbanen gennem 150 år" på side 53 fra 1901 - før da ser det ud til at den gamle jernbane gik over Enghavevej i niveau.

Den bro der er, som ikke er spejlvendt er Carlsbergbroen, som blev revet ned i 1900. Der er et billed af nedrivning på side 54, Og yderligere billeder/tegninger på side 23 og 34. Min konklusion at det er Carlsbergbroen der er på det billed.

Mvh
Steen

Der er også et billede af "Carlsbergbroen lige før nedrivningen i 1900" på side 21, med bryggeriet til højre i billedet, i "Byens Baner".
Dette billede skulle så være taget fra en position omtrent midt i billedet på fotoet her på forum, omtrent hvor det "forhøjede" tipvognsspor befinder sig.
Billedet her på forum befinder sig beskåret på side 83 som billede 3 (spejlvendt) ligeledes i "Byens Baner".

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image] [image]

Billedet her på forum befinder sig beskåret på side 83 som billede 3 (spejlvendt) ligeledes i "Byens Baner".

Og det er så, at dømme efter bykort, noget vrøvl jeg fik skrevet her, medmindre man tilstræber, at den pågældende bro skulle være Enghavebroen.
Fotoet i "Byens Baner" vender tilsyneladende som det skal.

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image] [image]

Nu har jeg vendt og drejet billeder og set på luftfoto, gamle som nye og sammenlignet billeder i bøger o.s.v.
Ved at se på billedet af Carlsbergbroen (det med gl. Carlsberg i baggrunden) og på det famøse mulige vendte billede, MÅ det være samme bro. Med mindre selvfølgelig at denne og Enghavevejbroen har samme konstruktion og materalevalg.
Så til "goe gamle Vester" som Egon sikkert ville have udtrykt sig.
Der er kommet flere bygninger til siden indvielsen i 1895. Men der er en meget markant bygning, to etager med få store (5) vinduer og et lille spir på. Det vender på luftfoto med gavlen MOD gammel Carlsberg og IKKE mod der, hvor Enghavevej ligger eller stationen for den sags skyld.
Så sandsynligheden for at det er Carlsbergbroen er meget stor, OGSÅ i og med det Thomas påpeger, at der er vand i baggrunden. Og DET er jo ganske rigtigt. Husk på at traceen på første bane til Roskilde kørte på en dæmning langs vandet (idag Istedgade/Inglerslevgavde) og at hele området med Belvedere og Centralværkstedet er opfuldt havbund.
Så med de to faktorer, bygningen med spir og vandet i baggrunden, kan billedet ikke og være spejlvendt som også påpeget af andre, men retvendt og broen er Carslbergbroen.
Ph-ha!
Læren af dette: Fotodokumentation kan være farlig, men foto kombineret med kort og eventuelt luftfoto, her "Basic cover Denmark, RAF", kan give et nøjagtigere billede.
Ramte selv ved siden af første gang, men dette er morsomt og man bliver klogere.

--
Steffen Dresler

Du har så evigt ret, og med fare for at drive off-topic og falde i den berygtede Facebook-mentalitet vil jeg dog tillade mig at sige: Uhyre interessant tråd :-D

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image] [image]

Der findes flere billeder af bemeldte bro, her er et fra Carlsbergs Arkiver, gengivet i bogen "København-Odense". Billedet må være fra nogenlunde samme tid, men lidt før, da der f.eks. ikke er gravet så meget ud under brofaget længst til højre. Bygningen oppe til venstre ligger/lå ved siden af sporvejenes hovedværksted, så billedet her vender rigtigt.

[image]

Jeg mindes også et endnu ældre billede, et træsnit lavet af 'Fattig-Holm', der viser broen, men set fra Vigerslev Allé-siden - i øvrigt i et stærkt fortegnet perspektiv (det er vistnok med i trebindsværket om vore jernbaner).

Venlig hilsen,

Aleman

Husk på at traceen på første bane til Roskilde kørte på en dæmning langs vandet (idag Istedgade/Inglerslevgavde) og at hele området med Belvedere og Centralværkstedet er opfuldt havbund.

Dette forvirrer mig lidt. Det var mit indtryk, at den første bane til Roskilde førte fra Københavns første banegård (der i forskellig værker placeres enten omtrent på Tietgensbros nuværende beliggenhed, eller beliggenheden af den sydligste af de to nuværende banegårdshaller på kh), og ud af en strækning der omtrent svarer til Sdr. Boulevards forløb, altså nærmest "på tværs" af det nuværende sporforløb begyndelse langs Ingerslevsgade?

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image] [image]

Hej!
Forvirret, det kan jeg såmen godt forstå, jeg er kommet en gade for langt op, fik placeret Istedgade til at være Halmtorvets forlængelse til Sønder boulevard. Det ER jo ikke alt der er/var interessant ved Istedgade, vel :-) ?
Altså traceén gik fra "Banegårdshallen" på den nuværende Hovedbanegård sådan cirka og på tværs af den nuværende trafik som du rigtigt påpeger og ad Halmtorvet/Sønder Boulevard ned mod Enghave og som vi kender banen nu om dage vestpå.
Hele området hvor Belvedere og Centralværkstedet, Ørstedværket mv. ligger, er opfyldt terræn.
Det nuværende Inglerslevgade var altså ca. strandgrænsen når man ser på gamle kort.
Håber det gav bedre mening.
Bemærk lige, at navnet Halmtorvet er det NYE Halmtorv, hvis du ser på et GAMMELT kort. For dér er Halmtorvet den nuværende Rådhusplads. Og det kan jo skabe lidt forvirring i diverse placeringer.
Det skal jo ikke være let, vel?

--
Steffen Dresler

Ahaaa. Så fik vi dét sat på plads. Tak for det :-D

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image] [image]

[image]

----------------

Hej Thomas m. fl.

Ja, men så var det jo godt, at vi fik taget tråden op igen og aflivet min mistolkning.

I modsætning til dem, der har set fotografiet "1000" gange, husker jeg ikke at have set det før, så måske derfor fejltolkningen.

Beklager vildledningen.

Med den senest givne forklaring kan jeg udmærket se på det oprindelige, retvendte foto, at det sikkert forholder sig som beskrevet, og det må vel så være "forarbejderne" til Vigerslev Allé man ser før broen, og vel så efterfølgende er videreudgravet helt hen forbi "Vestre" til Enghavevej efter broens nedrivning.

Tak for de seneste indlæg.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Jeg kan have overset det, i den meget spændende tråd, men blev der ikke på et tidspunkt nævnt, hvorfor de 2 Triangelvogne kørte der. Der blev budt på Frederiksund, men var der ikke også et eller andet om, at man kørte avistog på Vestbanen med benzinmotorvogne?
Hilsen
Jesper

Valby (postkort dateret 1932, arkiv nm). Klik på billedet for højere opløsning.

Det er åbenbart et yndet motiv. Dette postkort er p.t. til salg på QXL.

Bemærk, at der nu er to indkørselssignaler mod kun ét på Niels' postkort.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/kbenhavn-og-omegn/udsigt-fra-hoensebroen-koeben...

Motivet på det nederste postkort er fra tidligst efteråret 1911 og senest sommeren 1913. Da banen gennem Valby Bakke sammen med Københavns Personbanegård åbnede 1. december 1911, var der driftsmæssigt tale om en helt ny strækning, der ikke - som i perioden 1901-1909 - havde direkte tilknytning til Københavns Godsbanegård.

Det havde været tanken, at dobbeltsporet København-Valby(-Vigerslev) skulle benyttes af Roskildebanen, mens enkeltsporet frem til Valby (sporet til venstre på fotoet) skulle være for Frederikssundbanen. Der kom imidlertid aldrig til at køre plantog på enkeltsporet, og der etableredes heller ingen perron ved sporet på Vester Fælledvej Billetsalgssted. Da banen gennem Valby Bakke genåbnede i 1911, indskrænkede trafikken sig til lejlighedsvise materieltog til Nord- og Klampenborgbanegården på den gamle København H., men i sagens natur var enkeltsporet for Valby Stations vedkommende forsynet med indkørselssignal; derfor de to signaler på fotoet.

Fra Valby station forsatte sporet siden 1901 i en kurve op til forgreningsstationen Roskildevej følgende den nuværende højbane (åbnet 1911) mod Vanløse, men i gadeniveau og kaldet "Den lave bane". Bevogtningen af skæringerne med de stærkt befærdede gader på den lave bane var nedlagt i 1909, så togene måtte her fremføres med stor forsigtighed som rangertræk. Muligheden for at trafikere sporet til Roskildevej ophørte ubemærket af de fleste ved en tjenstlig meddelelse af 2. juli 1913, hvor Valby Stations indkørselssignal for tog fra København ad spor 4 blev meddelt "midlertidig forsynet med Ugyldighedskryds", idet "Sporet ikke benyttes af planmæssige Tog". Herefter henlå sporet ubenyttet, indtil det i september 1918 blev taget op mellem Valby og Roskildevej. På strækningen mellem København H. og Valby blev sporet bibeholdt og anvendtes bl.a. til opstilling af materiel til brug ved højtidstrafik. Sporet kom til ny ære og værdighed i 1934 ved åbningen af S-banen København H.-Valby.

Vh
Morten

Der er kommet mange interessante fotos frem i denne tråd, og den passer vel egentlig godt "i tråd" med min nyeste Ballerup-side, --og måske lidt fra Frederikssundsbanen i øvrigt.

Er det en idé, at samle disse fotos på en fællesside "Valby", hvor de sikkert i det lange løb vil være lidt mere "langtidsholdbare" / lettere at finde igen.

Er der nogle blandt billedleverandørerne der IKKE vil være med til dette, skriv det venligst til mig. Ellers forsøger jeg med siden, og så må man evt. efterfølgende sige fra.

Andre gode, relevante fotos fra Valby og nærmeste omgivelser modtages evt. gerne, men foreløbig kun frem til år 2000. Når man også "sender en tanke til rutebilstationen på Lyshøjgårdsvej, kan der vel nok blive lidt ud af den også.

Sig til, sig fra eller send "et par fotos",

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=ballerup-station

[image]
Det er ikke meget jeg har fra Valby, men har dog fundet dette her frem af OHJ/HTJ MX 103 + BDn + Bf + Bf som PX 4548 Hk-Kk fra søndag den 12 juni 1994.

--
[image] [image]

Det ligner jo mere valby ..hehe

Dette postkort er p.t. til salg på QXL og det må vi hellere få hæftet på vores tidligere "Valby-tråd". Sælger anfører motivet til at være "før 1905". Hvordan han/hun er kommet frem til, at det er fra før 1905, ved jeg ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/kbenhavn-og-omegn/k-6-kbh-jernbanebroen-ved-gl-...

Dette postkort er p.t. til salg på QXL og det må vi hellere få hæftet på vores tidligere "Valby-tråd". Sælger anfører motivet til at være "før 1905". Hvordan han/hun er kommet frem til, at det er fra før 1905, ved jeg ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det kan godt passe - iflg fredningssagen er Carlsberg-viadukten fra 1899.

Mvh
Steen

Dette postkort er p.t. til salg på QXL og det må vi hellere få hæftet på vores tidligere "Valby-tråd". Sælger anfører motivet til at være "før 1905". Hvordan han/hun er kommet frem til, at det er fra før 1905, ved jeg ikke.

Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/kbenhavn-og-omegn/k-6-kbh-jernbanebroen-ved-gl-...

Så stødte jeg på endnu et postkort fra Enghave-Valby. Dette postkort er p.t. til salg på QXL. Sælger anfører, at postkortet er postgået 23. august 1909 (og at øletiketten er fra "ca. 1946").

Kan noget fortælle, hvad der er for nogle "tagbærere", der ligger op ad skråningen?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/kbenhavn-og-omegn/gamle-carlsberg-set-fra-jernb...

Kan nogen fortælle, hvad der er for nogle "tagbærere", der ligger op ad skråningen?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det ligner faskiner.

Kan nogen fortælle, hvad der er for nogle "tagbærere", der ligger op ad skråningen?

Det ligner faskiner.

Ja, jeg hælder også til at det er nogle stenfyldte render der skal opfange regnvand på skrænten og lede det ned kontrolleret, så der ikke opstår store kløfter sådan som man nogen gange ser det ved nyænlæg.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

På det øverste af de to postkort ses det halvee af blokhytten på Carlsbergbroens Mellemblokpost ved nederste billedkant. Blokposten eksisterede 1901-1909. Resterne af blokhytten lå der endnu i 1970'erne.

Vh
Morten

Et billed taget fra Carlsbergbroen, juli 1974. Her ser man tydeligt den gamle blokpost.

[image]
MZ 1427, ved Carlsbergbroen, juli 1974

M.v.h.
Keld Zumbach

Dette postkort er p.t. til salg på QXL og det må vi hellere få hæftet på vores tidligere "Valby-tråd". Sælger anfører motivet til at være "før 1905". Hvordan han/hun er kommet frem til, at det er fra før 1905, ved jeg ikke.

Nedenstående postkort er p. t. til salg på www.stamps.dk. Postgået 1907. Det er vist det samme som ovenfor - blot i koloreret udgave.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

[image] Kilde (i skrivende stund): https://www.stamps.dk/da-DK/lot/101460/danmark-koebenhavn-jernbanebroen-ved-gl-carlsber...

Kære Thomas

Bemærk H.P.Hjerl Hansens hvide villa til højre (ham med Hjerl Hede).

Mvh

Carsten

Dette postkort er p.t. til salg på QXL. Postkortet er postgået 23. december 1912. Bemærk, at der åbenbart kun er ét spor i drift. Det kan være en tilfældighed eller det kan måske skyldes, at fotografiet er taget i den periode fra 11. juli 1909 til 1. december 1911, hvor der kun var ét spor for ikke-plantog i drift på strækningen? (John Poulsen: Byens baner, p. 84 og 262-263) I så fald må vi vel godt karakterisere motivet som noget af en sjældenhed.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/togjernbaner/jernbaneparti-fra-valby-anno-1912/...

... i daglig tale "Hønsebroen" (erstattet af en ny fodgængerbro i "nyere tid")

--
Svend

Er der ikke også en "Hønsebro" mellem Vigerslev og Harrestrup?

Nold

Er der ikke også en "Hønsebro" mellem Vigerslev og Harrestrup?

Nold

Der har i mange år været en bro over den tidligere godsringbane lige før denne passerer under Vestbanen fra Nørrebrosiden. Det var altid spændende at stå på broen, hvorfra man både kunne se godstog på godsringbanen samt godstog der skulle til/fra Roskilde/Rødby/Jylland og Vestbanen. Det krævede dog lidt tålmodighed eller viden om køreplanen.

I forbindelse med opgraderingen af godsringbanen til at være en S-togs ringbane blev broen fornyet. Det er en gang- og cykelbro (man må dog ikke cykle på den, men det sk..... cyklister på), der forbinder Søndre Alle og Maribovej. At den skulle være kaldt "Hønsebroen" ligger uden for min viden.

Forummet har tidligere vist billeder optaget fra denne bro.

der forbinder Søndre Alle og Maribovej. At den skulle være kaldt "Hønsebroen" ligger uden for min viden.

Forummet har tidligere vist billeder optaget fra denne bro.

Jo det er den. De lokale kalder den i hvert fald Hønsebroen, hvorfor ved jeg ikke.

Da jeg var dreng i 1950'erne hed broen "Kirkebroen" og de tilstødende veje hed "Kirkestien".

[image] Vigerslev 1986. MX 1002 fra Hvidovre fjern mod Flintholm. Foto taget fra Kirkebroen mod Hvidovre fjern.

[image] Vigerslev 1986. MX 1002+MX fra Flintholm mod Hvidovre fjern. Foto taget fra Kirkebroen mod Flintholm.

[image] Vigerslev 1986. MX 1004 fra Flintholm mod Hvidovre fjern. Foto taget fra Kirkebroen mod Flintholm.

[image] Vigerslev 1986. Slæber fra Hvidovre fjern mod Flintholm. Foto taget fra Kirkebroen mod Flintholm.

M.v.h
Keld Zumbach

Ja, det er ikke så almindeligt et postkort, Thomas, også fordi det bag broen i dennes højre halvdel viser den gamle Valby Stations udhus og pakhus, der endnu sidst i 1890'erne benyttedes som havehus, men som på fototidspunktet henlå som ruin.

Vh
Morten

For modeljernbanefolk er det i øvrigt værd at hæfte sig ved, at Hønsebroen har stået model til en bro i Heljans sortiment af plasticbyggesæt (kat. nr. 661). :-D

Vh
Morten

For modeljernbanefolk er det i øvrigt værd at hæfte sig ved, at Hønsebroen har stået model til en bro i Heljans sortiment af plasticbyggesæt (kat. nr. 661).

Mener du virkelig det ;-) :-D

--
Svend

Ja, det gør jeg. Da Heljan i sin opstartsperiode boede i Valby, inden de flyttede til først Vallensbæk og senere Søndersø, kom den gamle Nannestad ganske givet forbi med skitseblokken og lod sig inspirere af dels Hønsebroen, dels af Carlsbergbroen (kat, nr. 102).

Hønsebroens konstruktion går tydeligt igen i kat. nr. 661, selv om byggesættet ikke er i 1:87 og er udført som en (temmelig spinkel) jernbanebro i stedet for som fodgængerbro:
[image]

Carlsbergbroen er formelt i 1:87, men den er naturligvis i voldsom understørrelse:
[image]

Heljans gangbro kat. nr. 1736 er inspireret af en fodgængerbro, der står ved Gl. Køge Landevej i Brøndby Strand, ikke langt fra det sted, hvor familien boede en overgang i 1960'erne:
[image]

[image]

Adskillige Heljan-huse kan "genfindes" i Brøndby Strand, bl.a. butikstorvet og rækkehusene, men nu er vi ovre i et helt andet forum.

Vh
Morten

Den første bro må være denne i minder udgave. Ikke den viste. http://ing.dk/artikel/dsb-indstiller-koersel-med-enmandsbetjente-tog-efter-kritik-160438

-Miles

Dette postkort er p.t. til salg på QXL. Motivet er ikke tidsfæstet. Vi kan se et signal og et enkelt jernbanespor?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/kbenhavn-og-omegn/valby-carlsberg-viadukten-med...

Kære Thomas,

Dette samt andre motiver sammesteds fra kan f.eks. ses her:

http://clausib.blogspot.dk/2011/11/det-gamle-valby-6-carlsbergbroen.html .

Bedste hilsener
Niels

Signalet er bloksignalet for Carlsbergbroens Mellemblokpost, der eksisterede 1901-1909. Der er tre spor på fototidspunktet, men de to nærmeste ligger skjult nede i gennemgravningen og bag rørene. Bloksignalet dækker det vestgående hovedspor mod Valby, ikke det synlige spor, der ikke havde mellemblokposter.

Vh
Morten

[image]

--
[image]

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak