God eftermiddag Michael.
På bogierne på VSOE er det nu udelukkende et spørgsmål om pynt, ikke andet. Bogierne er jo af en ganske ny type godkendt til 250 km/t på basis af SNCF udviklet, hvor VSOE nu har købt rettighederne og selv får dem fremstillede efter behov.
I "gamle dage", det vil altså sige fra ca. slutningen 1960´erne (CIRKA, lige svært at ramme) måtte man konstatere, at CIWL bogierne (type P, PP eller PPs) KUNNE få revner i den dobbeltbjælke ("Svanehalsen"), der løber mellem de to aksellejer. Reverne skete, der hvor påvirkningen var størst, nemlig nede i buen til vandret.
For lettere at kunne konstatere en eventuel revne, malede man derfor området hvidt.
Dette er så blevet hængende på også nyere typer af bogier, UDEN at det faktisk var en nødvendighed eller praktikalitet. I princippet blev der gjort en dyd ud af det, da man begyndte at køre med NOE (krakket og vognene i Rusland) og VSOE.
Bogierne var/er en Amerikansk opfindelse fra et stålværk i Pennesylvania (deraf navnet Pennesylvania bogier) og var en af de licensbelagte materielgenstande på CIWL materiellet sammen med bl.a. de to fastgørelsesstykker/anlægsjern for den såkaldte "fiskebug" underramme. Denne havde alle CIWL stålvogne til og med type Y (bortset de ombyggede fra ældre undervogne, bl.a. dem, der kan fås fra Ls-models idag i 1:87).
Hvis du kommer tæt nok på en bogie (f.eks,. lige nu spisevognen nr. 4247 i Odense) vil du tydeligt kunne se, at det er stålstøbte bogier.
Da spisevognen blev hentet i april 1998 i Ostende, havde man af "gammel vane" også malet hvide markeringer på bogierne, men da vognen aldrig har haft disse, hverken i drift i DK eller senere i NL, blev de overmalede.
Så hér et sjældent billede af 4247 fra APR 1998 med bogier med de hvide markeringer.
Håber det giver den forklaring du ønskede.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler