God eftermiddag.

Med de forventede reaktioner en lille måske anderledes udlægning?

Advokatundersøgelsen er fremlagt, Transportministeren er (politisk) tilfreds, DSB har gennemført et tiltag (flere kommer), et privat firma med en blakket tilgang til arbejdsmetoder og moral er politianmeldt og den forurettede freelance journalist, er tilsyneladende tilfreds. Bølge!

Og selvfølgelig har og skulle dagens DSB handle som det nu gjorde. Det manglede bare. Men heldigvis nu under en anden og ny ledelse med en sund tilgang til det, den er sat i verden for, at drive statslig jernbanetransport i Danmark til glæde for samfundet som helhed og i tråd med almen gældende moral og forretningsmetoder.

De tusindvis af personer og grupperinger med de politisk korrekte meninger og den rette retfærdighedssans kan nu sige, at retfærdigheden har sket fyldest. Ny bølge!

Men man glemmer to ting i jublen, handlemåden hvorfor og årsag.

Handlemåden hvorfor, er jo heldigvis nu et overstået kapitel. Men den daværende ledelse handlede i princippet jo ”kun” på de politiske signaler, der var stukket ud og dengang gældende; ekspander, tjen (mange) penge og kør DSB efter ”Virksomhedsmodellen”. Derfor sikkert også nogle brådne kar i direktionen og på andre vigtige positioner, for hvem kendskab til jernbanetransport var ikke eksisterende og som kun så DSB som et middel til at kunne fremstå effektiv, snarrådig og dygtig.
At indhente informationer og viden om grupperinger, personer mv. er da ikke noget nyt overhovedet. For hvis man ikke gør det, er man ganske simpelt dum og naiv og fortjener ikke at have ledelsesansvar. For hvis man ikke er på forkant med ”de politiske vinde” – kan læse dem - kan man heller ikke agere professionelt på det niveau som en direktion i DSB skulle dengang, virksomhedsmodellen. At man så for nogles vedkommende klart overskred den hårfine linje uhæmmet er – igen – bare for dumt. Men NU er der en ny bestyrelse, ny kurs udstukket og en udskiftning er begyndt, godt! Den reelle bølge!!

Årsagen, journalisten. Det er forståligt at man kan få disse tanker og ideer om at lukke munden på ham, metoden dog ikke acceptabel.
Freelance journalister er ofte personer, der ikke kan få fast arbejde i et stort bladhus, men som lever af (skal jo leve) at finde en niche (kunne være IC4) og HELE TIDEN at skulle finde selv de allermindste ting og presse emnet ud over grænsen og det tilladelige. Og tit også selvom der ikke ER noget – ”legemeget, jeg skal lave en historie jeg kan sælge, så skriver jeg så det kan tolkes derhen jeg ønsker”. Disse selvbestaltede retfærdigheds riddere er en pestilens for mange statslige institutioner og MISBRUGER love og bestemmelser om offentlighed i forvaltningen og aktindsigt. Men da lovene p.t. er indrettede som de er og derfor kan misbruges, koster det samfundet millioner af kroner at besvare, finde, mangfoldigøre, sende svar og akter, som alligevel ikke kan forstås eller bliver bragt uden kontekst. I tusindvis af mandtimer er anvendt de sidste par år for at besvare ”borgerhenvendelser” eller § sp. fra politikere. Men spørgerne bliver ikke straffet for at misbruge statens midler p.g.a. egen dumhed eller manglende sociale antenner, der kan sige stop.
Ikke for at retfærdiggøre det skete overhovedet, men der er ALTID en bagside man (de frelste og korrekte) glemmer eller ikke vil fortså.

Med venlig hilsen

NB: Hvordan kan jeg dog udtale mig om det med offentlighed i forvaltning og forbrug af millioner? Jo, kørte som presseansvarlig en lille statslig bix med tusinder af ansatte! Så JEG underskrev også merarbejdstimesedlerne!