Vognløb - Intercity - epoke IV (Generelt)
Det røde InterCity-koncept eksisterede fra 1974 til 1991. Nogle skilte var mere sjældne end andre. De udvendige skilte var indvendigt på vognenes endeperronner dubleret med papskilte, der i teorien havde samme tekst som de udvendige skilte.
Husket efter hukommelsen (jeg er ikke i nærheden af mit arkiv): På et tidspunkt kørte tog 126 eller 128 Frederikshavn-Flensburg, dette blev på et tidspunkt ændret til Frederikshavn-Sønderborg. Eller også var det omvendt. Georg har vist et af skiltene - Sønderborgskiltet må (også) være sjældent.
Søndag aften havde et af de sidste InterCitytog fra København 183, 187 eller 191 en enkelt B-vogn, der kørte København-Esbjerg-Struer. Dét skilt må være rimeligt sjældent.
På et tidspunkt i løbet af midt-firserne skiftede DSB fra at stave Aalborg "Ålborg" til "Aalborg". Jeg husker ikke, om dette slog igennem på skiltene.
Den oprindelige grundoprangering hed A 11, Bk 12, B 13 osv. (se Georgs oprangeringsplaner). Først på et senere tidspunkt blev det ændret til A 11, B 12, Bk 13, B 14 osv.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen