Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

BK Tåg AB - V96 101, foto søges m.v. (Generelt)

af Niels Munch, 22/5 2012, 12:08 (4569 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 22/5 2012, 12:51

God middag alle,

Tommy skrev *her* bl.a.: "Da jeg begyndte på Svenska-lok.se havde jeg ikke forudset, at jeg også skulle til at tegne norske, finske, tjekkiske og rumænske lokomotiver" ...

Nu er turen altså kommet til et tjekkisk af typen T239.1, der var udlejet til BK Tåg AB, hvor det kørte under betegnelsen V96 101:


[image]
ČKD T239.1 (senere betegnet 709.5), typeskitse.

Tegningen er lånt fra dette datablad: http://www.skd.cz/EN/lokomotivy/T2391.htm .

Dieselelektriske lokomotiver af denne type blev produceret af ČKD til industrien i Tjekkiet og Slovakiet 1992-96 i et antal af 29 hhv. 6, og yderligere 3 varianter blev bygget til hhv. JŽD, Schweiz og USA.

Jf. dette website: http://www.vlaky.net/servis/sprava.asp?id=818 var et T239.1-lokomotiv med nummeret T239.1527 udlejet til Sverige i perioden 1995-98. Hvor blev dette lok siden af? - Se her: http://www.tydal.nu/postvagnen/337755.htm og http://spz.logout.cz/album/yu/yu_zs7095.html .

Hvem har foto fra tiden i Sverige?


Hvis nogen af de ærede læsere synes at have set lignende lok på InnoTrans i Berlin, så er det ikke helt galt. Da ČKD blev privatiseret videre ud i en række selskaber, konstruerede nogle tidligere ČKD-medarbejdere under firmaet ČMKS (senere CZ LOKO) rangerlokomotiver som en videreudvikling af ČKD-konceptet, men med Caterpillar- i stedet for MTU-motorer:

[image]
ČMKS 709.401-4 på InnoTrans 2004 (nm).

[image]
ČMKS 709.702-5 på InnoTrans 2006.


Bedste hilsener
Niels


Tante Edit har tilføjet links.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak