Jeg har korresponderet med min gode ven, Jørgen Østergaard, Møldrup, formand for Historisk Samfund for Viborgegnen, om Skelhøje Station og især sidesporet til slagteriet. Det var i øvrigt hans tipoldefar, der dels solgte hovedparten af jorden til anlægget og dels foreslog stationsnavnet Skelhøje. Selv boede han fra 1947 til 1952 direkte overfor stationen.

Jørgen Østergaard fortæller:

”Der findes billeder fra Skelhøje og Skelhøje station. Jeg har da også nogle, men ét mangler vi, trods efterlysninger: Den omtalte drejeskive! Den er dog med på DSBs sporplan fra 1953. Der var tale om en privat drejeskive, der vel målte ca. 8 m i diameter. Bygget op som et betonrør på DSBs areal (der var indhegnet med egepæle påsat alm. hegnstråd). Inde i “røret”, der var ca. 1,25 m højt, førte dels et drænrør fra en grøft langs arealet - diameter ca. 70-80 cm. – dels et mindre rør under banearealet fra det i 1930 opførte andelsmejeri på modsatte side. Overfor dette et udløb til “den store kloak” = Skeldalen, der er en udløbet af Hald Sø og istidens absolut yderste punkt – det såkaldte “kegletoppunkt”, hvorfra afsmeltningen og dermed Alheden begyndte.

Vi drenge kunne via drængrøften og det store rør komme ind i drejeskiven (når baneformand Jensen ikke så os), hvor vi så aldeles ugenert kunne ryge de 5 Eifel cigaretter, der var købt hos den lokale træsko- og tobakshandler. Skiven ovenover var af svære brædder med så mange sprækker, at noget lys kunne slippe ned. Der var også en lem i denne skive. Hvordan ruller og skinner var fastgjort husker jeg ikke. Drejningen betjentes med håndkraft. En hvidmalet, toakslet, lukket godsvogn, påmalet (med rødt) ordet KØD, blev rangeret ind på skiven, hvorefter man drejede 90 gr. rundt til et spor, der førte øst ud af banearealet gennem en bom/låge, der blot bestod af en bjælkeramme på to hængsler. Manuelt trak / skubbede man så den tomme vogn over byens hovedgade og de ca. 100 m. ad en lille dæmning til siden af slagtehuset, der var opført ca. 1930 (og som i dag er indrettet til privat beboelse), hvor man så via en rampe kunne læsse (ophænge) et antal oksekroppe. Når vognen var læsset, sendtes der bud efter mælkemand Bernhards fjordhest “Lotte” som så – hjulpet af de lokale drenge, der alle kendte “Lotte” – blev hevet tilbage til drejeskiven for afhentning – vel ved næste togstop. Der var ingen køleanlæg i disse små trægodsvogne, men nogle riste gav ventilation.

Slagtning af dyr til eksport og dermed drejeskivens anvendelse skulle angiveligt være ophørt i 1958, men såvel skive som spor lå der i adskillige år derefter. Dæmningen til sporet er delvis dækket af en senere opført bygning.”

Sporplanen fra 1953 er gengivet i Ole E. Mogensens bog om banen.

For de af forums læsere, der ikke kender så meget til "Konebanen", er der en lille appetitvækker her: http://www.karup-by.dk/konebanen.htm .

En artikel om banen kan også findes i Historisk Samfund's årbog 2006: J. O. Dancker-Jensen, "Sporet over Alheden - om statsbanen Herning-Viborg 1906-1977".

Bedste hilsener
Niels