Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Morgenstund i Vojens. (Jernbanen i dag)

af Peter Christensen @, 4/10 2011, 21:37 (4802 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Tror ikke du når særligt langt på biblioteket mht. at få traktionsudvalgets betænkning. Undersøgelsen var bestilt af DSB og lavet af videnskabernes akademi (dog med en del DSB folk blandt deltagerne).
Selve det tekniske i betænkningen er outdated, da kraftværkernes virkningsgrad er noget højere nu end dengang. Hele del 2 af betænkningen giver heller ikke nogen mening, idet omkostningsberegningerne bygger på Da, Ra og My.
Desuden overvejes det ikke at lease materiel (var ikke interessant for statsbaner indtil for ganske nylig) - idéen er ellers ikke ny; mange dieselloko blev lånt af via banker i 50'ernes USA.

Det er langt mere interessant og relevant at finde den rapport, som SJ afleverede til DSB i 1975. Men tro mig - den rapport er ikke nem at finde og et almindeligt bibliotek vil ikke kunne hjælpe.
Den store "dræber" ved et 16 2/3 Hz system er enkelt: hvordan frembringes en frekvens på 16 2/3 Hz?
Via roterende omformere (som i Sverige)? Muligt, men det koster vedligeholdesudgifter. Via egne kraftværker (som Tyskland)? Muligt, men så eksplodere anlægsudgifterne og kan den ret beset lille trafikmængde i Danmark bære et helt kraftværk udelukkende til at lave kørespænding? Næppe.
Alternativet, som er det nuværende 50 Hz anlæg, kræver blot et antal transformere, hvor der ikke er nogle voldsomme anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger.
Operationelt, så beviser EG, ET og BR185 dagligt ude på Øresund at skift fra et spændingssystem til et andet (og skift til andet sikkerhedssystem) er et overkommeligt problem.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965
Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965

Dette hæfte på 60 sider om Hirtshalsbanen udkom i 1965 på Signalpostens forlag som en hyldest til banens 40 års jubilæum. Det er skrevet af A. Gregersen og med i redaktionskomiteen var endvidere Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere
DSB MO1835

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak