Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Et besøg hos Bryrup-Vrads (VBV), 12/7.11, div. fotos (Generelt)

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 12/7 2011, 20:54 (4885 dage siden)

Det er sommer og dermed højsæson hos veteranbanerne og foreningerne. Og så var det oplagt at bruge ferietiden til at besøge nok en bane, denne gang Bryrup-Vrads. Og håber meget på at der bliver tid til at besøge en-to veteranbaner mere, nu vi er i gang :-)

De ca. 5 km bane mellem Bryrup og Vrads var indtil 1968 en del af Horsens-Bryrup-Silkeborg (HBS), af mange også kaldet for Danmarks smukkeste jernbane. I tiden op til nedlæggelsen snakkede driftige folk i Bryrup og omegn om at køre veterantog på en del af strækningen. Efter forskellige forhandlinger lykkedes det at få bevaret de 5 km af HBS mellem Bryrup og Vrads. Oprindeligt var stationen i Bryrup også med i planerne, men det blev ændret, så stationen fik sin nuværende placering.

Disse driftige lokale mennesker kan vi i dag takke for, at der blev sikret nok en veteranbane for eftertiden.

[image]
Stationen i Vrads der ligger meget idyllisk. Der er en fin restaurant i bygningen, der kan anbefales at prøve.

[image]
Den nyanlagte drejeskive i Vrads. Der mangler lidt endnu og så vil F 658, VBV´s aktive damplokomotiv, kunne blive vendt.

[image]
På et nyt sidespor der gik bagom stationsbyningen i Vrads, stod disse vogne, nemlig; HBS C 223 + HBS E 233 + HBS C 224.

[image]
Og så kom dagens tog fra Bryrup. Det bestod af HV M 10 + HBS C 227 + TFJ M 2, et fint lille tog. Da Trianglerne i sin tid blev leverede, gjorde de for alvor kål på den dyre damptogskørsel hos mange privatbaner og små sidebaner.

[image]
Bryrup-Vrads er i dag den veteranjernbane i DK, der har flest passagerer.

[image]
Så er det ved at være afgang til Bryrup. Førerummet i TFJ M 2. Det tegner godt for veteranbaneområdet også i fremtiden :-)

[image]
Banen går igennem et rigtig flot område med skov, hede og søer. Billedet giver det ikke fuld retfærdighed, det skal opleves :-)

[image]
Skaaningbro Trinbræt.

[image]
Den store tre-sporede vognhal i Bryrup. Flere og flere veteranbaner har fået vognhaller i de senere år. Helt nødvendigt, da der ikke er noget materiel der har godt af at stå udenfor hele året. Senest har Vestsjællands Veterantog i Høng fået bygget en vognhal, ligesom der er bygget en ekstra en i Maribo hos Museumsbanen. Og SFvJ har for ikke så lang tid siden, fået en stor hal i Pejrup.

[image]
Værkstedet mm. i Bryrup.

[image]
Lige ankommet til Bryrup. Et kort ophold og der køres nok en tur til Vrads.

[image]
Og så er toget ved at være i Vrads igen.

En rigtig fin tur i det lidt skiftende sommervejr, men der kom ingen regn.

Mvh
Claus

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak