Smalfilm 1977 DSB
Godaften Forum
Så har jeg fået overspillet mine 1977 smalfilmsoptagelser med DSB-motiver fra smalfilm til dvd. Filmen varer 5 minutter og 26 sekunder og består af 16 scener - se nedenfor. Hvor blev de 34 år dog af? "Underlægningsmusikken" stammer fra "dengang", hvilket man bedes bære over med - men der er skam også original GM-lyd m.v.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
http://www.youtube.com/watch?v=yToCIpqa7As
Scene 1: Pille fra den oprindelige jernbanebro over Limfjorden. Eksisterende jernbanebro over Limfjorden set fra Nørresundby.
Scene 2: MZ 1401 (rød/sort) med dampopvarmet nordgående tog på vej over Limfjorden.
Scene 3: MZ (brun) passerer Skalborg med sydgående tog.
Scene 4: MY (brun) passerer Svenstrup Jyllands indkørselssignal fra syd.
Scene 5: Broen over Lindenborg Å på strækningen Støvring-Skørping.
Scene 6: MX (rød/sort) med sydgående tog passerer broen over Lindenborg Å på strækningen Støvring-Skørping.
Scene 7: MZ (brun) med sydgående tog passerer broen over Lindenborg Å på strækningen Støvring-Skørping.
Scene 8: MY 1107 (brun) med sydgående tog passerer under broen ved Teglgaard beliggende mellem broen over Lindenborg Å og Skørping. På ingen andre af mine smalfilm findes der bedre lyd (men døm selv).
Scene 9: (Samme sted som scene 8). 4-vogns lyntog L 176 på vej mod syd.
Scene 10: Fremskudt signal syd for Skørping set fra syd mod Skørping. MY (brun) under indkørsel.
Scene 11: Uden lyd: Nedrulning af bomme i Skørping. Bemærk at U-signalerne dengang stod syd for overkørslen.
Scene 12: Brun og rød/sort rundsnude i forspand for nordgående tog lægger an til landing i Skørping.
Scene 13: Toget fra scene 12 sætter i gang igen.
Scene 14: 8-vogns lyntog L 176 passerer Svenstrup Jylland mod syd ved den nu nedlagte overkørsel 489. Man har om middagen i Langå sandsynligvis ikke kunnet skille de to lyntogshalvdele ad i tog L 115, hvorfor hele toget har kørt mod Frederikshavn.
Scene 15: 4-vogns lyntog L 176 på vej mod syd passerer Støvring. Til venstre ses enderampen på Støvring Stations tidligere læssevej.
Scene 16: MZ (brun) i nordgående tog passerer Støvring. Efter oprangeringen at dømme er der tale om toget Nordpilen. Bemærk hvorledes lokomotivet ”danser” fra side til side i sporet.