Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Billeder fra Frederikshavn Gl. Station

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 6/4 2011, 08:26 (4791 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Georg
Tusind tak for flere dejlige billeder fra Frederikshavn Gl. Station.
Billedet af den kombinerede smedie, velfærds- og vandtårnsbygning syd for remisen viser tydeligt det vinduesparti og den dør i den vestlige ende af remisen sydgavl, som jeg ikke har kunnet finde billeder af før. Tusind tak - nu vil jeg kunne lave tegningen af remisen færdig :-)
Med tanke på det byggeri, der klaskes sammen af præfabrikerede elementer ved hjælp af mobilkraner nu om dage, så er det en fryd at se, hvor pyntelige selv de lidt mere ydmyge bygninger "omme bagved" var dengang. Også smedien og den velvoksne remise var nogle nydelige bygninger, må man sige.
Hvis du har flere billeder fra Frederikshavn Gl. Station eller den daværende Havnestation, som du vil vise frem, så ville jeg være meget taknemmelig.
På forhånd tusind tak.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Det Danske Stålvalseværk A/S
Det Danske Stålvalseværk A/S

Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk kom i drift i 1942 og har gennem tiden haft et utal af lokomotiver i drift på værkets interne spornet. Lokomotiverne blev indkøbt som skrot og anvendtes indtil de ikke kunne mere, hvorefter de blev omsmeltet i værkets store ovne.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak