Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Tegning af FFJ M 1214-1215

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 24/8 2010, 12:51 (5203 dage siden)

En af de mange opgaver på Jernbanen.dk er de små tegninger af materiellet. I den anledning efterlyser jeg en tegning af disse to identiske maskiner:

FFJ M 1214
FFJ M 1215

[image]

Begge maskiner blev bygget af Fowler i 1952 og blev sidenhen solgt til HP 41 hhv. LJ M 13.

--
[image]

Tegning af FFJ M 1214-1215

af Niels Munch, 24/8 2010, 16:47 (5203 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy,

I det længst hedengangne tidsskrift "Giv Agt" havde daværende maskinchef ved APB, William Bay, en artikelserie om privatbanernes motormateriel. Artiklerne var ledsaget af Bay's egne målskitser (i "Driftsmateriel-standard") af udvalgte materieltyper.

I begyndelsen af tresserne lånte jeg tidsskrifterne på biblioteket, og i mangel af fotokopieringemulighed kopitegnede jeg skitserne møjsommeligt med min "Graphos" tuschtegnepen. Det var vel, da jeg var omkring de 16 år....

Én af disse skitser var netop Fowler-traktorerne fra FFJ:

[image]
FFJ M 1214-15 efter W. Bay i "Giv Agt" (tegn. nm).

Jeg fotograferede M 1215 i Nr. Sundby i sommeren 1962, her et hurtigt scan efter papirbilled:

[image]
FFJ M 1215 Nr. Sundby Havn 01.08.1962 (nm).

De havnede jo begge successivt ved LJ - og begge som M 13, og i 1983 fotograferede jeg denne (atter "papirscan"):

[image]
LJ M 13' henstillet i Maribo, 4. juli 1983 (nm).

I mit arkiv findes flere billeder fra LJ-tiden, som jeg ved interesse gerne vil grave op og scanne.

Håber, det hjælper lidt på vej!

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Tegning af FFJ M 1214-1215

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 24/8 2010, 17:50 (5203 dage siden) @ Niels Munch

Det var godtnok en hurtig respons! Jeg takker - og har forsøgt at være lige så hurtig og kvitterer for tegningen her:
[image]

Må jeg i øvrigt kopiere dine billeder og arkivere dem med henblik på at bringe dem på Jernbanen.dk, når jeg når frem til de respektive baner?

--
[image]

Tegning af FFJ M 1214-1215

af Svend Jensen, 25/8 2010, 04:22 (5202 dage siden) @ Tommy Nilsson

Det er godt nok imponerende at nogen bare lige ligger inden med sådanne tegninger! Det må være en fed følelse, at de tegninger man møjsomt har brugt tid på at kopiere som 16-årig nu lige pludselig faktisk kan bruges!

Tegning af FFJ M 1214-1215

af Niels Munch, 25/8 2010, 08:35 (5202 dage siden) @ Tommy Nilsson

Fin tegning, Tommy!

Det kan kun glæde mig, såfremt du kan bruge nogle af mine billeder til den fortræffelige database i Jernbanen.dk. De gør jo ikke stor gavn dybt i mit arkiv.

Jeg begyndte vel at fotografere som 12-årig - med et lånt Kodak boxkamera, der skulle holdes foran maven. Snart fik jeg selv et Agfa-CLACK, og så gik det løs med de begrænsninger, der dels ligger i billedantallet på 8 stk. 6x9 pr. film, dels følger af få lommepenge.

Hovedinteressen lå - og ligger - ved privatbanerne, og i skole- og gymnasieferierne 1958 - 65 besøgtes så mange privatbaner, som muligt, inden det var for sent, og med den fotografiske hovedvægt på trækkraft samt person-, post- og pakvogne etc. Økonomien gjorde, at jeg kun ad hoc fik fremstillet papiraftryk.

Mit foto fra Nr. Sundby er et eksempel herpå, nu scannet fra negativet:

[image]
FFJ 1215, Nørre Sundby Havn den 1. august 1962 (nm).

Fra 1966 gik jeg over til bedre kameraer og benyttede frem til ca. 1972 fortrinsvis Agfa CT-18 diapositivfilm, derefter Kodak farvenegativfilm.

Et eksempel på en scanning fra et dia er dette modlysbillede:

[image]
LJ M 13' i Sakskøbing, den 10. august 1969 (nm).

Billeder, du anvender, bedes forsynet med copyrightmarkering og mit navn.

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Tegning af LJ M 12

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 30/8 2010, 19:06 (5197 dage siden) @ Niels Munch

Jeg takker og gemmer billederne i arkivet indtil videre.
Måske du også ligger inde med en tegning af LJ M 12?

--
[image]

Tegning af LJ M 12

af Niels Munch, 31/8 2010, 07:16 (5196 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy,

Desværre har jeg ingen tegning af LJ M 12 - den var sandsynligvis "for ny" til at komme med i William Bay's artikler i "Giv Agt". Ej heller har jeg indtil nu i andre kilder kunnet finde en tegning af Jung's type "R 30 C".

Men jeg kan supplere med et s/h foto fra den gang, lokomotivet stadig var iklædt vinrødt:

[image]
LJ M 12, Nakskov i juni 1962 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Tegning af FFJ M 1214-1215

af Michael Julsrud, Lindholm Sogn, 25/8 2010, 04:55 (5202 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]

Dette må så være LJ M 132, Maribo først i 80erne.

Mvh.

Michael

Tegning af FFJ M 1214-1215

af Niels Munch, 25/8 2010, 08:01 (5202 dage siden) @ Michael Julsrud

Ja, Michael, det stemmer - kendelig på de "gule tænder" langs barrierepladen:

[image]
LJ M 13" i Sakskøbing 11.08.1979 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak