Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

SFJ Nr. 10 (2 fotos)

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 28/3 2011, 09:23 (5021 dage siden)
redigeret af Claus E. Hansen, 28/3 2011, 09:46

Som lovet i en anden tråd, følger her to billeder af den lille tokoblede dampmaskine SFJ Nr. 10. Den sluttede tjenesten af med at være Fåborgs rangermaskine, og dette har jeg også nogle fotos med. De vil komme ved lejlighed.

Maskinen er bygget hos Esslingen i 1889. I 1949 blev den ved statens overtagelse af SFJ litreret Nf 110 og blev udrangeret i 1950. Da maskinen på viste fotos har det traditionelle skorstensbånd på, må fotos være fra 1949-50. Jeg vil skyde på at de er taget i Fåborg eller Odense (Odense Syd), fotografen er ukendt. Det kunne måske være Svend Jørgensen.

Mvh
Claus

[image]

[image]

SFJ Nr. 10 i Fåborg (+ 5 nye fotos)

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 28/3 2011, 12:31 (5021 dage siden) @ Claus E. Hansen

Her er 5 fotos mere. Der er tale om scanninger fra kopier af fotos. De viser SFJ Nr. 10 rangere i Fåborg, og skulle være taget omkring 1949. De to sidste fotos er fra Mommarkfærgen.

Jeg kan ikke afgøre om det er efter statsovertagelsen, men det kan også være fra den sidste SFJ-tid. Fotografen kunne være Svend Jørgensen, men er ikke klar over det.

Mvh
Claus

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

SFJ Nr. 10 i Fåborg (+ 5 nye fotos), det var sa....!

af Steff, 28/3 2011, 12:49 (5021 dage siden) @ Claus E. Hansen

Godeftermiddag Claus!

Et billede siger mere en tusind ord og det skal jeg da lige love for, at billederne Claus har lagt ud, efter min ringe mening gør:-P :-P :-P !
SFJ 10 blev overtaget af DSB den 1. april 1949 og i lighed med meget andet tidligere SFJ materiel udrangeret, allerede året efter i 1950.
Ved de overtagne lokomotiver fra SFJ, fik de enkelte typer normalt den litrabetegnelse, der lå nærmest et tilsvarende DSB lokomotiv. Men i tilfældet med SFJ 10, var det jo teknisk som udseendemæssigt helt magen til DSB litra N nr. 180 – 185.
Nogle kilder skriver, at det blev overtaget som muligvis DSB litra N nr. 110. Men der hersker dog for mig stor tvivl om, hvorvidt lokomotivet ved DSB overtagelse fik litrabetegnelsen N, NF eller overhovedet blev omlitreret og omnummeret. En skrivelse fra Maskinafdelingen omtaler lokomotivet overtaget som DSB litra N nr. 210, mens en anden kilde omtaler lokomotivet som DSB litra NF nr. 210.
Der er ind til nu ikke fundet hverken dokument- eller billeddokumentation, der bekræfter nogen af informationerne. Yderligere ses lokomotivet ikke opført i DSB DRM og omtales ej heller i tillæg til DRM som overtaget af DSB i lighed med de andre SFJ typer. Lokomotivet ses ej heller udrangeret fra DRM.
Det viste billede (de første to) viser lokomotivet henstillet og afkoblet og det passer godt med årstallet 1950. Det er blevet udstyret med et DSB skorstensbånd, men er stadig litreret som SFJ nr. 10. Der er altså ikke sket en omlitrering eller omnummerering efter DSB overtagelse. Det kunne tyde på, at lokomotivet bare fortsatte sin tjeneste med kun et monteret DSB skorstensbånd.
Det giver måske muligvis også svaret på, hvorfor lokomotivet ikke blev opført i DRM i 1949 og senere udrangeret herfra i 1950, da man sikkert allerede havde besluttet sig for at udrangere det ved overtagelsen.

--
Steffen Dresler

SFJ Nr. 10 i Fåborg (+ 5 nye fotos), det var sa....!

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 28/3 2011, 18:07 (5021 dage siden) @ Steff

Hej Steff

Jeg tænkte nok at en af eksperterne måske ville komme på banen. Sikke nogen spændende oplysninger.

Jeg mener at det er vigtigt at sådanne billeder kommer frem i dagens lys, og ikke bare blive "gemt" og sikkert også glemt med tiden. Der må være mange andre der også har noget spændende liggende.

Mvh
Claus

SFJ Nr. 10 i Fåborg (+ 5 nye fotos), det var sa....!

af Georg Schmidt, 28/3 2011, 18:46 (5021 dage siden) @ Claus E. Hansen

Det var dog herligt med billeder af den lille maskine og tilmed i DSB forklædning. I kilometerannalen er maskinen opført som NF 110 og kun noteret i brug i april og maj 1949 med 1440 kilometer ( 1 rangertime svarer til 10 km). NF 110 var hele DSB tiden stationeret i Fåborg og noget tyder på, at den blot har fortsat sin tjeneste der ganske kort tid som DSB-maskine. NF 110 noteret hensat urepareret i Fåborg 1/9 1949 og udrangeret i januar 1950.
Mvh
Georg

SFJ Nr. 10 i Fåborg (+ 5 nye fotos), det var sa....!

af Steff, 29/3 2011, 02:47 (5020 dage siden) @ Georg Schmidt

En al for tidlige Go´morn til Georg og Claus (og andre sæ´følig)

Det var dog herligt med Georgs tilføjelse med at SFJ 10 administrativt (sådan må det vel opfattes) fik DSB litra NF 110. Disse kilometerbøger er guld værd og godt nogen har bevaret dem!
Så falder det hele jo også på plads med, at DSB ikke optager lokomotivet i DRM, da det jo i princippet kun "køres tomt for kul og vand" efter overtagelsen, men administrativt skal føres. Og det med litra NF og driftsnummer 110. Det blev dog aldrig blevet påført lokomotivet.
sjov lille historie!!

Ønsker alle en rigtig god dag.

Steff

NB: Næste spørgsmål, hvad med litra Ff 109, nogen billeder eller andre informationer. Den er næsten lige så "tom" som Nf 110, dog optaget i DRM.

--
Steffen Dresler

Billige jernbane T-shirts

Danske privatbaner

Læs historien om:
Frederikshavn - Skagen Banen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak