Godstog på København H (Generelt)
Et lidt usædvanligt syn kunne i dag ses i København. Lidt over kl. 10 i dag trillede et langt godstog primært lastet med vogne fra speditionsfirmaet Bode ind på København H spor 4.
Toget var så langt, at vognene holdt til et stykke efter Vesterport Station. Her er toget dog fanget under Hovedbanegården.
Efter at lokomotivet - 185 324-8 - var løbet om, koblede det atter til godstoget. Klokken var ca. 10.55
Derefter gik der en rum tid mens andre tog blev ekspederet, og godstoget gjort klart.
Omkring kl. 11.20 var der afgang fra Hovedbanegården, men toget nåede kun et par hundrede meter førend det gik i stå. Øjensynligt skulle et par Øresundstog passere forbi. Først kl. 11.30 passerede det lange tog forbi Dybbølsbro Station, og fortsatte op på banen mod Kastrup og Sverige.
Hvorfor Bode-toget denne dag skulle via København H ved jeg ikke.
Mvh.
Lars