Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Julekalenderlåge nr. 5 - 2015 (løst) (Billedegætterier)

af Niels Munch, 5/12 2015, 11:44 (3278 dage siden) @ h087
redigeret af Niels Munch, 5/12 2015, 12:03

[image]Tramwaj Dubrovnik motorvogn nr. 5 ved den fælles endestation for linie 1 og 2 nær Pile Porten, september 1966 (nm).

Motorvognen blev bygget i 1910 af Grazer Waggonfabrik (mek.) og Křižík i Prag (el) i en serie på fem. 760 mm sporvejen blev indviet 22.12.1910. Da den efterhånden var i vejen for den tiltagende biltrafik (!), blev sporvejen planlagt nedlagt i løbet af 1970-71; men en fatal ulykke p.g.a. bremsesvigt fremskyndede endeligtet til 20.03.1970.

Fra 17.09.1966 holdt min daværende forlovede og jeg 2 ugers uforglemmelig ferie i Hercegnovi i et fredeligt og ikke særlig turistramt Jugoslavien. Når vi efter et dagsbesøg i Dubrovnik sad på en fortovscafé og ventede på vores bus, kunne vi nyde sporvognenes rangering med og bytten rundt på bivognene.

I februar 1967 mødte jeg til værnepligt, hvorefter der fulgte maaange år, hvor ferie i Østeuropa var utænkeligt.

Det blev til flere billeder af sporvognene - og af 760 mm damptog - som tidligere er præsenteret på Drehscheibe Online. Dér er billederne desværre fordampet qua den upålidelige ImageShack billedserver. Måske jeg skulle genudsende på vort historiske forum?

Tillykke med stafetten, Henning; Thyge erklærede sig inhabil, og Peter ville ikke gætte højt, men kun drømme om GM-EMD, så du har den (igen).


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Jernbanebøger

Færgen er i havn om få minutter

Færgen er i havn om få minutter. Pris 270 kr.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak