Lokomotivfabrikker
I 1913 grundlagde de to tyskere August Steinmetz og Anton Gmeinder firmaet Steinmetz & Gmeinder KG. Virksomheden specialiserede sig hurtigt indenfor produktionen af maskiner og værkstedsindretning. Imidlertid forlod August Steinmetz firmaet tre år efter grundlæggelsen, hvilket medførte at virksomheden skiftede navn til Anton Gmeinder & Cie. i 1916. Selvom virksomheden i jernbanesammenhænge først og fremmest forbindes med produktion af jernbanemateriel, så gik der dog nogle år efter grundlæggelsen førend det første lokomotiv forlod fabrikken. Et af de mere specielle produkter var bygningen af det første lokomotiv med benzol-motor i 1919. I begyndelsen af 1920erne var Anton Gmeinder & Cie. inde i en rivende udvikling såvel produktionsmæssigt som organisatorisk. Således skiftede virksomheden endnu engang navn; denne gang til Badische Motor-Lokomotiv-Werke. Samtidig besluttede virksomheden sammen med to andre tyske virksomheder - Maschinenbau-Gesellschaft Karlsruhe og Motorenwerke Mannheim AG - at grundlægge MBG Motor-Lokomotiv-Verkaufs-Gesellschaft Baden GmbH, Karlsruhe.
I 1925 skete atter en nyorganisering af virksomheden, hvilket betød at Anton Gmeinder sammen med Carl og Hermann Kaelble grundlagde firmaet Gmeinder & Co. GmbH i den tyske by Mosbach. Med Kaelbles finansielle støtte kunne virksomheden fortsætte produktionen af mindre dielsellokomotiver og traktorer. I løbet af 1930erne byggede virksomheden således et større antal af de såkaldte Köf-traktorer til Deutsche Reichsbahn (DRG), ligesom virksomheden også eksporterede traktorer til udlandet. Under 2. verdenskrig producerede virksomheden - i lighed med en lang række andre tyske virksomheder - materiel til støtte for den tyske krigsindsats.
Fabrikken fortsatte produktionen af jernbanemateriel efter verdenskrigens afslutning i 1945. Således leveredes der i de følgende årtier traktorer til den nye tyske hær. Også traktorer af den såkaldte Köf-type blev bygget på virksomheden til blandt andet Deutsche Bundesbahn (DB). Enkelte af de Köf-traktorer, som blev bygget til Deutsche Bundesbahn (DB) er senere endt i Danmark. Således ejer såvel Dansk Jernbane-Klub, som DSB Museumstog traktorer bygget hos Gmeinder & Co GmbH. Dette gælder blandt andet Traktor 1 som DSB Museumstog gennem mange år har anvendt ved værkstedet i København.
Den 1. september 1976 blev Gmeinder & Co GmbH fusioneret med søsterfirmaet Carl Kaeble GmbH, men produktionen af jernbanemateriel fortsatte ufortrødent op gennem 1980erne og 1990erne. Imidlertid gik ejerne bag virksomheden konkurs i 1996, men virksomheden blev rekonstrueret ved hjælp af finansiel støtte fra udefrakommende investorer, hvorfor fabrikken kunne fortsætte produktionen i Mosbach under firmanavnet Gmeinder Lokomotiv- und Maschinenfabrik GmbH (siden 2004: Gmeinder Lokomotivenfabrik GmbH).
(LC)
www.gmeinder-lokomotivenfabrik.de
I 1925 skete atter en nyorganisering af virksomheden, hvilket betød at Anton Gmeinder sammen med Carl og Hermann Kaelble grundlagde firmaet Gmeinder & Co. GmbH i den tyske by Mosbach. Med Kaelbles finansielle støtte kunne virksomheden fortsætte produktionen af mindre dielsellokomotiver og traktorer. I løbet af 1930erne byggede virksomheden således et større antal af de såkaldte Köf-traktorer til Deutsche Reichsbahn (DRG), ligesom virksomheden også eksporterede traktorer til udlandet. Under 2. verdenskrig producerede virksomheden - i lighed med en lang række andre tyske virksomheder - materiel til støtte for den tyske krigsindsats.
Fabrikken fortsatte produktionen af jernbanemateriel efter verdenskrigens afslutning i 1945. Således leveredes der i de følgende årtier traktorer til den nye tyske hær. Også traktorer af den såkaldte Köf-type blev bygget på virksomheden til blandt andet Deutsche Bundesbahn (DB). Enkelte af de Köf-traktorer, som blev bygget til Deutsche Bundesbahn (DB) er senere endt i Danmark. Således ejer såvel Dansk Jernbane-Klub, som DSB Museumstog traktorer bygget hos Gmeinder & Co GmbH. Dette gælder blandt andet Traktor 1 som DSB Museumstog gennem mange år har anvendt ved værkstedet i København.
Den 1. september 1976 blev Gmeinder & Co GmbH fusioneret med søsterfirmaet Carl Kaeble GmbH, men produktionen af jernbanemateriel fortsatte ufortrødent op gennem 1980erne og 1990erne. Imidlertid gik ejerne bag virksomheden konkurs i 1996, men virksomheden blev rekonstrueret ved hjælp af finansiel støtte fra udefrakommende investorer, hvorfor fabrikken kunne fortsætte produktionen i Mosbach under firmanavnet Gmeinder Lokomotiv- und Maschinenfabrik GmbH (siden 2004: Gmeinder Lokomotivenfabrik GmbH).
(LC)
www.gmeinder-lokomotivenfabrik.de
Byggenummer | År | Enhed | Tegning |
---|---|---|---|
140 | 1923 | DdS NS 15 (I) | |
637 | 1930 | Monberg lok | |
853 | 1932 | Grün lok | |
1157 | 1935 | Grün lok | |
1202 | 1935 | Grün lok | |
1203 | 1935 | Grün lok | |
1307 | 1936 | Sager lok | |
1465 | 1936 | Grün lok | |
1466 | 1936 | Grün lok | |
1467 | 1936 | Grün lok | |
2877 | 1940 | Rings lok | |
3044 | 1940 | Krigslok | |
3121 | 1940 | Krigslok | |
3500 | 1941 | Krigslok | |
3639 | 1940 | Krigslok | |
4344 | 1948 | Friedrichs lok | |
4486 | 1950 | Svensk lok | |
4659 | 1951 | Svensk lok | |
4700 | 1954 | Gyttorp 6 | |
4980 | 1957 | OHJ Køf 65 | |
5040 | 1957 | DB V60 022 | |
5041 | 1957 | DB V60 023 | |
5042 | 1957 | DB V60 024 | |
5061 | 1958 | VLTJ T 17 | |
5175 | 1960 | DdS SS 6541 | |
5562 | 1979 | NSB Skd 224.213 | |
5563 | 1979 | NSB Skd 224.214 | |
5564 | 1979 | NSB Skd 224.215 | |
5565 | 1979 | NSB Skd 224.216 | |
5566 | 1979 | NSB Skd 224.217 | |
5567 | 1979 | NSB Skd 224.218 | |
5568 | 1979 | NSB Skd 224.219 | |
5569 | 1979 | NSB Skd 224.220 | |
5570 | 1979 | NSB Skd 224.221 | |
5571 | 1979 | NSB Skd 224.222 | |
5572 | 1979 | NSB Skd 224.223 |
Ingeniøren
19.000 rejsekort-standere skrottes: Arvtager kan koste en kvart milliard
Den europæiske bilindustri er i krise: Sådan bliver danske virksomheder ramt
Direkte togrute truet af lukning: »Det vil hægte hele landsdelen af«
Uppercut til Vestjylland: DSB dumper direkte rute til København
Bezos jagter Musk i rummet med kæmpe-raket: Det handler om fremtidens internet