Lokomotivfabrikker
Nogle år efter banen mellem Aalborg og Frederikshavn var åbnet, overtog den 23-årige smed Peder Nielsen smedjen i den lille landsby Tylstrup, som jernbanen passerede. Oprindeligt var der dog ingen station og Peder Nielsen måtte derfor ofte tage turen til den nærmeste stationsby, Sulsted, når han skulle afsende varer til udenbys kunder. Han besluttede derfor at flytte sin smedje nærmere jernbanestationen i Sulsted, og havde også planer om at etablere sig på en grund i byen. Historien lyder, at Nielsen henvendte sig til grundejeren, men denne erklærede at han ikke havde tid, da han netop var midt i et spil kort med en løjtnant. Derfor tog Peder Nielsen videre til Brønderslev, der også havde fået en jernbanestation ved Vendsysselbanens åbning. Her åbnede han i 1877 sin nye beslag-smedje klods op ad den nyåbnede jernbane, og virksomheden "Peder Nielsen, Pedershaab" var i mange år også afhængig af jernbaneforbindelsen til kunderne. I 1915 omlagdes virksomheden til et privat aktieselskab under navnet "Pedershaab Cementindustri Maskinfabrik".
Omkring 1925 arbejdede en mand ved navn H. S. Lindhardt i Aalborg med produktionen af et hjemmefremstillet lokomotiv og han allierede sig med Peder Nielsens fabrik for at videreudvikle og fremstille det nye lokomotiv. Desuden var lokomotivet tiltænkt entreprenører, og fabrikken i Brønderslev havde i mange år været landskendt for produktionen af entreprenørudstyr. Næsten samtidigt fik Pedershaab lov til at producere rangertraktorer på licens fra den tyske virksomhed Breuer-Werke AG. De traktorer, som Peder Nielsen fik lov til at bygge på licens var nogle af Statsbanernes første rangertraktorer (Traktor 19-20 og 48-52), der også blev kendt under det sigende navn "Klædeskabet". I de efterfølgende årtier producerede virksomheden en række rangertraktorer til såvel privatbanerne, industribaner og entreprenører. Således blev virksomheden en af de største danske producenter af rangertraktorer. I 1956 byggede virksomheden sine sidste traktorer, som var blevet bestilt af Statens Vandbygningsvæsen. Et af Pedershaabs rangerlokomotiver blev i øvrigt landskendt i 1975, da DSB´s rangertraktor Nr. 57 havde en fremtrædende rolle i filmselskabet Nordisk Films "Olsenbanden på sporet". Denne traktor er i dag ejet af Danmarks Jernbanemuseum. Petershåb angav først deres typer som A,B,C,D men fra ca. 1940 en forkortelse af motorfabrikatet først, f.eks. BWD for type D med B&W motor og FD for type D med Ford motor.
I 1936 døde fabrikkens grundlægger Peder Nielsen i en alder af 82 år, men helt frem til 1972 blev virksomheden drevet af Peder Nielsens efterkommere, der således havde aktiemajoriteten. Den 1. januar 1972 overtog FLS Industries imidlertid aktiemajoriteten og i 1981 solgte Peder Nielsens efterkommere deres resterende aktier i det tidligere familiefirma til FLS Industries, hvorved virksomheden blev et 100% ejet datterselskab af FLS-gruppen. I flere år opererede fabrikken under navnet Pedershaab Maskinfabrik A/S, men i 1990 skiftede virksomheden navn til Pedershaab A/S. Ejerskiftet fra et familieforetagende til et datterselskab af FLS-gruppen fik desuden den betydning at virksomheden i dag har et internationalt tilsnit, hvilket blandt andet fremgår af den engelsksprogede internetside www.pedershaab.dk.
55 år efter at virksomhedens grundlægger, Peder Nielsen, døde blev et af DSB´s helt nye IC/3-togsæt (MF 28) navngivet Peder Nielsen ved en ceremoni i Brønderslev den 18. maj 1991. Herved fik Brønderslev hædret den mand, som grundlagde Pedershaab Maskinfabrik.
Nedenstående liste er hovedsaligt baseret på materiale modtaget fra Peter Andersen og Bent Hansen.
(LC)
Omkring 1925 arbejdede en mand ved navn H. S. Lindhardt i Aalborg med produktionen af et hjemmefremstillet lokomotiv og han allierede sig med Peder Nielsens fabrik for at videreudvikle og fremstille det nye lokomotiv. Desuden var lokomotivet tiltænkt entreprenører, og fabrikken i Brønderslev havde i mange år været landskendt for produktionen af entreprenørudstyr. Næsten samtidigt fik Pedershaab lov til at producere rangertraktorer på licens fra den tyske virksomhed Breuer-Werke AG. De traktorer, som Peder Nielsen fik lov til at bygge på licens var nogle af Statsbanernes første rangertraktorer (Traktor 19-20 og 48-52), der også blev kendt under det sigende navn "Klædeskabet". I de efterfølgende årtier producerede virksomheden en række rangertraktorer til såvel privatbanerne, industribaner og entreprenører. Således blev virksomheden en af de største danske producenter af rangertraktorer. I 1956 byggede virksomheden sine sidste traktorer, som var blevet bestilt af Statens Vandbygningsvæsen. Et af Pedershaabs rangerlokomotiver blev i øvrigt landskendt i 1975, da DSB´s rangertraktor Nr. 57 havde en fremtrædende rolle i filmselskabet Nordisk Films "Olsenbanden på sporet". Denne traktor er i dag ejet af Danmarks Jernbanemuseum. Petershåb angav først deres typer som A,B,C,D men fra ca. 1940 en forkortelse af motorfabrikatet først, f.eks. BWD for type D med B&W motor og FD for type D med Ford motor.
I 1936 døde fabrikkens grundlægger Peder Nielsen i en alder af 82 år, men helt frem til 1972 blev virksomheden drevet af Peder Nielsens efterkommere, der således havde aktiemajoriteten. Den 1. januar 1972 overtog FLS Industries imidlertid aktiemajoriteten og i 1981 solgte Peder Nielsens efterkommere deres resterende aktier i det tidligere familiefirma til FLS Industries, hvorved virksomheden blev et 100% ejet datterselskab af FLS-gruppen. I flere år opererede fabrikken under navnet Pedershaab Maskinfabrik A/S, men i 1990 skiftede virksomheden navn til Pedershaab A/S. Ejerskiftet fra et familieforetagende til et datterselskab af FLS-gruppen fik desuden den betydning at virksomheden i dag har et internationalt tilsnit, hvilket blandt andet fremgår af den engelsksprogede internetside www.pedershaab.dk.
55 år efter at virksomhedens grundlægger, Peder Nielsen, døde blev et af DSB´s helt nye IC/3-togsæt (MF 28) navngivet Peder Nielsen ved en ceremoni i Brønderslev den 18. maj 1991. Herved fik Brønderslev hædret den mand, som grundlagde Pedershaab Maskinfabrik.
Nedenstående liste er hovedsaligt baseret på materiale modtaget fra Peter Andersen og Bent Hansen.
(LC)
Det militære sidespor ved Næstved
I slutningen af 1800-tallet spillede jernbanerne en stor rolle i tilfælde af krig - og dem var der mange af i Europa. For at skaffe en hurtig forbindelse mellem Køge-Næstved banen og Slagelse-Næstved banen blev et militært forbindelsesspor anlagt nord for Næstved station.
Læs mere
