Lokomotivfabrikker
Hohenzollern
Hohenzollern Aktiengesellschaft für Lokomotivbau, Düsseldorf-Grafenberg, Tyskland
Retur til oversigt
Kort efter at krigen mellem Det tyske Rige og Frankrig var afsluttet besluttede en række indflydelsesrige personer og foretagender fra det rhinsk-westfaliske område at oprette selskabet "Aktiengesellschaft für Lokomotivbau Hohenzollern", hvilket skete den 8. juni 1872. Familierne Haniel, Böninger, Lueg, Waldhausen og Liebrecht, der stod bag oprettelsen af det nye selskab var enten nært beslægtet eller nære venner, og havde igennem en længere årrække været involveret i bank-, handels- og forsikringsbranchen i delstaten Nordrhein-Westfalen. Ligeledes havde de været aktive ved fremskyndelsen af en række jernbaneprojekter i delstaten. Investorerne opkøbte et 150.000 m2 stort areal i Grafenberg, nær delstatens hovedstad Düsseldorf. Der forelå nemlig planer om en udbygning af jernbanenettet, således at Grafenberg ville blive et knudepunkt med jernbaneforbindelse til flere af de europæiske storbyer.
Hohenzollern Aktiengesellschaft für Lokomotivbau, Düsseldorf-Grafenberg, Tyskland
Retur til oversigt
Efter den tysk-fransk krig havde man i Tyskland oplevet en periode med højkonjunkturer, som følge af den eufori der var opstået i kølvandet på sejren over Frankrig. Højkonjunkturen fik dog en brat ende ved det store Wiener Bankkrak i 1873, hvilket i mindre grad påvirkede udviklingen i Nordrhein-Westfalen. Mere alvorligt var det dog, at den nyudnævnte tyske kejser Wilhelm I af Preussen under Bismarcks ledelse besluttede at nationalisere og samle de utallige større eller mindre tyske jernbaneselskaber i ét stort. Hermed opstod der et overskud af damplokomotiver, hvilket naturligvis sænkede efterspørgslen på nye maskiner. Derfor kunne den nye fabrik først i 1874 levere sit første damplokomotiv. Under afmatningen i den tyske lokomotivbygningsindustri havde virksomheden desuden fremstillet stationære dampmaskiner, vejtromler samt maskiner til indretning af sukkerraffinaderier og briketfabrikker i Ruhrdistriktet for Zechen- og Hüttewerke.
Udviklingen gik langsomt i de første år og først da virksomheden i 1882 opnåede eneret på fremstillingen af såkaldte "feuerloser Lokomotiven"/"Dampfspeicherlokomotiven" på baggrund af patentet Lamm-Francqo begyndte ordrerne at strømme ind. I alt byggedes i de efterfølgende år omkring 400 "ildløse lokomotiver", der specielt var anvendelige på steder med stor brandfare, såsom visse fabriksanlæg og kulminer. Princippet for patentet var, at lokomotivet havde en rummelig beholder, der kunne fyldes med damp fra et stationært kedelanlæg, således at lokomotivet nærmest blev en form for trykluftslokomotiv. Herved undgik man gnister der kunne antænde eksempelvis letantændelige gasser. Salget at disse lokomotiver blev en stor succes for virksomheden og i løbet af få år kunne man finde den særegne maskine i hele Det tyske Rige.
På baggrund af udviklingen af blandt andet Lamm-Francqo-patentet opnåede fabrikken international anerkendelse og kom derfor ud af den lavkonjunkturperiode, som ellers havde præget virksomheden i løbet af 1870erne. Det var ikke kun tyske stats- og privatbaner der i de efterfølgende årtier anskaffede lokomotiver med forskellig sporvidde fra fabrikken, idet man i disse år også byggede lokomotiver til de tyske feltbaner i kolonierne. Efter krigen med Frankrig i 1870erne havde Tyskland for alvor markeret sig som kolonimagt, hvilket blandt andet medførte bygningen af en række nye jernbanestrækninger i de tyske kolonier, hvortil der anskaffedes lokomotiver fra Hohenzollern. Også i udlandet viste man interesse for fabrikkens produkter, idet man også leverede maskiner til baner i Jugoslavien, Bulgarien, Italien, Rusland, Spanien, Japan, Java, Sumatra, Arabien, Kina, Brasilien og Paraguay. Også i Danmark viste man i begyndelsen af 1880erne interesse for at få bygget lokomotiver på fabrikken i Nordrhein-Westfalen, idet den nytiltrådte overmaskinchef ved Statsbanerne i Jylland og på Fyn, Otto Busse, i 1882 bestilte en serie damplokomotiver hos fabrikken i Tyskland. Det drejede sig om Litra P, der blev anskaffet til åbningen af Thybanen. Udover produktionen af damplokomotiver fremstilledes desuden materiel til såvel tyske som udenlandske sporveje. En af fabrikkens vigtigste aftagere var de hollandske jernbaner, hvilket skal ses i lyset af fabrikkens nære geografiske placering ved Holland. Senere hen byggede Hohenzollern - i langt mindre målestok - også diesel- og ellokomotiver med delvis assistance fra Krupp i Essen.
I 1922 fejredes under stor festivitas virksomhedens 50 års jubilæum, men i det følgende årti kom foretagendet ud i voldsom modvind. I løbet af 1920erne havde virksomheden bygget flere damplokomotiver til De tyske Rigsbaner (DRG), heraf en del damplokomotiver af typen Baureihe 80. Man havde fra virksomhedens side også håbet på at få en tillægsordre på bygningen af flere af disse maskiner, men i 1929 valgte Rigsbanerne ikke at anskaffe yderligere maskiner af denne type. Selvom man i 1928 havde overtaget de to lokomotivproducenter, Maschinenbauanstalt Humboldt, Köln-Kalk, og Maschinebau-Gesellschaft Karlsruhe, kvoter på DRG-lokomotiver var det ikke muligt at få virksomheden ud af den negative økonomiske situation. Derfor blev fabrikken i august 1929 lukket, og i september forlod det sidste damplokomotiv fabrikshallen. Det sidste lokomotiv der blev bygget af fabrikken havde byggenummer 4698. Dog nåede man i alt op på byggenummer 4710, idet de resterende lokomotiver man havde under bygning blev færdigbygget hos den tyske virksomhed Krupp. Den 15. maj 1934 blev selskabet endeligt officielt opløst.
I 1999 blev dele af det tidligere fabriksanlæg sat under Denkmalschutz (fredet) og i dag benyttes de tilbageværende gamle fabriksbygninger til blandt andet kulturelle formål, erhverv og beboelse. Selve fabriksområdet fremstår i dag som en blanding af nybyggede huse og restaurerede bygninger fra den tid, hvor området blev benyttet til lokomotivproduktion.
(LC)
Byggenummer | År | Enhed | Tegning |
---|---|---|---|
42 | 1878 | Hillen lok | |
57 | 1877 | SE 30 | |
58 | 1877 | SE 31 | |
152 | 1880 | SE 32 | |
196 | 1882 | JFJ P 123 | |
197 | 1882 | JFJ P 124 | |
198 | 1882 | JFJ P 125 | |
199 | 1882 | JFJ P 126 | |
200 | 1882 | JFJ P 127 | |
201 | 1882 | JFJ P 128 | |
2728 | 1910 | RB Paal | |
2729 | 1910 | RB Per | |
3209 | 1913 | RB Espen | |
3277 | 1914 | RB Askeladden | |
3746 | 1917 | Brigade lok | |
4475 | 1924 | NSB 61a 3524 |
Jernbanelinks
Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest