Lokomotivfabrikker
|
Kort efter afslutningen af den fransk-tyske krig i 1871 grundlagde H. Breuer sin nye virksomhed Breuer-Werke Aktien-Gesellschaft, der i første omgang koncentrerede sig om produktion af armaturer og andre dele til vand- og gas- forsyningsanlæg. Breuer placerede sin virksomhed i Höchst nær Frankfurt am Main i Tyskland. I takt med at virksomhedens erfaring voksede begyndte man at udvide varesortimentet, således at man snart producerede en hver tænkelig støbegodsdel til blandt andet kemiske fabriksanlæg, turbineanlæg mv. I 1896 skiftede virksomheden navn til Mascinen- und Armaturen- fabrik vormals H. Breuer & Co., men dette fik dog ikke umiddelbart nogen indflydelse på produktionen. Tidligt i 1900-tallet eksperimenterede virksomheden med konstruktion af en forbrændingsmotor og i 1906 lykkedes det at bygge den første forbrændingsmotor. Denne motor videreudviklede man til et benzindrevet rangeraggregat – Locomotoren – til brug på jernbaner, og virksomheden fik i 1913 patent på de nye opfindelse. Imidlertid kom 1. verdenskrig på tværs af virksomhedens planer og der blev derfor kun bygget ganske få eksemplarer af locomotoren i 1910erne. Det var således først efter verdenskrigens ophør, at virksomheden fik succes med Breuer-traktorerne, da produktionen af disse for alvor påbegyndtes i 1920erne. En organisatorisk ændring skete i 1923, da virksomheden blev en del af det østrigske selskab Buderusschen Eisenwerke, men Breuer Werke blev i Tyskland videreført som selvstændig søstervirksomhed til det østrigske selskab. I slutningen af 1920erne – i 1929 – skiftede virksomheden endnu en gang navn, idet den nu kom til at hedde Breuer Werk Aktien-Gesellschaft Frankfurt a. M. – Höchst.
|  |
|
På dette tidspunkt havde Breuer Werke i flere år haft travlt med en større produktion af rangertraktorer til forskellige jernbaneselskaber i såvel Tyskland som udlandet. Breuers rangertraktorer afløste i disse år en del damprangerlokomotiver, ligesom de var billigere i drift end dampdrevne rangerlokomotiver. Også hos Statsbanerne viste man interesse for benzindrevne rangertraktorer og i begyndelsen af 1924 havde man for første gang investeret i en dieseldrevet rangertraktor hos den franske fabrik Willefrance sur Saône. Gennem 1920erne var det dog virksomheden Dieppe, som var hovedleverandør af rangertraktorer til DSB, men et skift indtrådte i slutningen af 1920erne,da man fik øjnene op for Breuers rangertraktorer. I 1928 anskaffedes den første Breuer-traktor (Traktor 21) og i de efterfølgende par år fulgte flere traktorer. I modsætning til de første forsøg med rangertraktorer viste Breuers produkt sig driftsikkert, hvilket også ses af, at de var i drift betydelig længere tid end Dieppes eller Willefrances rangertraktorer. Rrangertraktorerne som DSB anskaffede var af Breuers Type III, hvilket bl.a. betød at de ikke havde noget overdækket førerhus – et træk som senere gav Breuer-traktorerne tilnavnet ”klædeskabe” på grund af den trange plads i førerhuset. I øvrigt var DSB ikke Breuers første danske kunder, idet såvel Sydfyenske Jernbaneselskab (SFJ) og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) i 1925 havde anskaffet en Breuer-traktor. Senere – i 1929 – indkøbte Aalborg Privatbaner også en Breuer-traktor. Denne traktor – FFJ M 1207 – er sammen med OKMJ-traktoren bevaret hos Dansk Jernbane-Klub. Andre lande viste dog også interesse for Breuers traktorer. Især Rumænien var et af de lande, hvor der var god afsætning af Breuer-traktorer, men også i Sverige, Schweiz, Finland, Ungarn, Tyrkiet, Sovjetunionen, Estland, Litauen, Egypten og Uruguay fandt man i 1920erne og begyndelsen af 1930erne nyleverede eksemplarer af Breuers karakteristiske rangertraktorer.
Fra midten af 1920erne fik en række virksomheder i Europa licens på bygning af Breurtraktorer, hvilket blandt andet gjaldt fabrikken Antonio Bardoni (ABL) i den italienske by Lecco, som i løbet af årene byggede en del rangertraktorer til De italienske Statsbaner (FS). Men også den nordjyske virksomhed Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev opnåede licens. Således byggede den nordjyske virksomhed i 1931 de første Breuer Type IV-traktorer (med førerhus) til Statsbanerne, og det blev også denne virksomhed, der leverede kommende leverancer af Breuer-produktet til Statsbanerne. Breuer-fabrikken ved Frankfurt am Main byggede således de sidste rangertraktorer til DSB på selve fabrikken i Tyskland i 1931. De sidste traktorer, som Breuer selv byggede til DSB var af Type IV med overdækket førerhus. Efter den nazistiske magtovertagelse i begyndelsen af 1930erne og senere udbruddet af 2. verdenskrig betød at virksomheden nu blev inddraget i rustningsindustrien. Arbejdet under 2. verdenskrig blev delvist udført af tvangsarbejdere fra blandt andet Polen. Således var der i perioden fra 1942-1945 beskæftiget omkring 375 tvangsarbejdere i fabrikskomplekset på Kurmainzerstrasse 2-4 i Höchst. Selvom virksomheden efter 2. verdenskrig havde videreudviklet Breuer-traktoren, så gik afsætningen noget trægt. Mellem 1947 og 1955 blev der kun fremstillet ca. 100 Breuer-traktorer af typerne V, VL og VI, som hovedsageligt blev afsat til tyske og østrigske industrivirksomheder. Men også de norske statsbaner (NSB) viste interesse og fik i 1955 leveret nogle enkelte traktorer. Frem til 1955 blev der produceret omkring 1000 Breuer-traktorer, hvoraf lidt over halvdelen var blevet bygget på fabrikken ved Frankfurt am Main. I 1957 byggede den østrigske virksomhed Gebus i Wien syv rangertraktorer på licens fra Breuer. En ottende Breuer-traktor blev færdigbygget hos Gebus i 1975 efter virksomhedens konkurs. Denne traktor blev således den sidste Breuer-traktor der blev bygget. Selve Breuer-virksomheden i Frankfurt am Main blev den 26. august 1969 overtaget af Krauss-Maffei med hovedsæde i München – på dette tidspunkt havde der ikke været bygget rangertraktorer siden 1957. (LC) | |
| Byggenummer | År | Enhed | Tegning |
|---|---|---|---|
| 1924 | BJ Zm 1 |  | |
| 1925 | OKMJ T |  | |
| 1925 | SFJ T 2 |  | |
| 627 | 1925 | SJ I |  |
| 628 | 1925 | SJ II | |
| 629 | 1925 | SJ III | |
| 678 | 1926 | JMJ lok |  |
| 693 | 1926 | Billerud lok | |
| 751 | 1928 | Hedemora lok | |
| 1048 | 1928 | DSB Traktor 21 |  |
| 1161 | 1929 | FFJ M 1207 |  |
| 1213 | 1929 | DSB Traktor 22 | |
| 1214 | 1929 | DSB Traktor 23 | |
| 1215 | 1929 | Billerud lok | |
| 1216 | 1929 | Billerud lok | |
| 1261 | 1929 | DSB Traktor 24 | |
| 1262 | 1929 | DSB Traktor 25 | |
| 1273 | 1930 | SKF lok | |
| 2101 | 1930 | DSB Traktor 31 |  |
| 2102 | 1930 | DSB Traktor 32 | |
| 2103 | 1930 | DSB Traktor 33 | |
| 2104 | 1930 | DSB Traktor 34 | |
| 2105 | 1930 | DSB Traktor 35 | |
| 2106 | 1930 | DSB Traktor 36 | |
| 2107 | 1930 | HA 40 |  |
| 2116 | 1931 | DSB Traktor 37 | |
| 2117 | 1931 | DSB Traktor 38 | |
| 2118 | 1931 | DSB Traktor 39 | |
| 2119 | 1931 | DSB Traktor 40 | |
| 2120 | 1931 | DSB Traktor 41 | |
| 2121 | 1931 | DSB Traktor 42 | |
| 2122 | 1931 | DSB Traktor 43 | |
| 2123 | 1931 | DSB Traktor 44 | |
| 2124 | 1931 | DSB Traktor 45 | |
Ingeniøren
19.000 rejsekort-standere skrottes: Arvtager kan koste en kvart milliard
Den europæiske bilindustri er i krise: Sådan bliver danske virksomheder ramt
Direkte togrute truet af lukning: »Det vil hægte hele landsdelen af«
Uppercut til Vestjylland: DSB dumper direkte rute til København
Bezos jagter Musk i rummet med kæmpe-raket: Det handler om fremtidens internet
