Oversigt over artikler og notater på Jernbanen.dk omhandlende danske gasværker.
Endvidere beskrives hvordan gas fremstilles.

• Frederiksberg gasværk
• Valby gasværk
• Østre gasværk

---

Hvordan fremstilles gas

Praktisk talt alle gasværker bygget i det 19. århundrede brugte vandrette retorter, også kendt som horisontalretorter. Afgasningen foregik i 4-5 meter lange rør, først af støbejern, senere af ildfast ler. Rørene var lukkede i den ene ende og havde et låg i den anden. Kul blev lagt i manuelt med lange, smalle skovle af 2-3 mand. Retorterne var indbygget i en generatorovn, opvarmet af producerede koks med for lidt luft, hvilket skabte generatorgas. Ved at tilføje mere luft til generatorgassen lige under retorterne, brændte gassen og opvarmede retorterne til ca. 1000°C. Efter 5 timer i retorterne havde kullene frigivet deres gas, som steg op gennem lodrette rør til en stor opsamlingsbeholder med vandlås, kaldet hydraulikken, hvor noget ammoniak og tjære blev udskilt i vandet.
Gassen blev primært renset med vand. Først passerede den en kondensator, hvor indvendige vandkølede rør sænkede temperaturen til ca. 25°C, hvilket udskilte mere ammoniak og tjære. En dampdrevet pumpe, en såkaldt exhauster, sugede gassen ud af retorterne gennem kondensatoren og videre gennem resten af rensesystemet til gasbeholderen. Undervejs passerede gassen en tjæreudskiller, en "Pelouser", der fjernede ca. 90% af tjæren med forskudte, hullede jernplader. Derefter kom ammoniakvaskerne, hvor gassen strømmede op gennem en høj jernkasse med børster, og til sidst et svovlrensningsanlæg, der indtil 1860 brugte en kalkmasse til at fjerne svovl. En stor gasmåler var sidste stop før gasbeholderen.
Svovlrensningen var især dyr, fordi den mættede kalkmasse ikke kunne genbruges og lugtede dårligt, hvilket gjorde den svær at bortskaffe. Dette fik Vestre Gasværks første driftsleder, Georg Howitz, til at eksperimentere med nye rensemetoder, og i 1860 fik han patent på at bruge jysk myremalm i store, flade rensekasser, hvor svovl og cyanforbindelser blev bundet i malmen.
Dette havde flere fordele: Myremalmen var billig, kunne absorbere mere svovl end kalk, og svovlet kunne senere udvindes. Brugen af myremalm spredte sig fra Danmark til England og resten af verden, og de jyske moser oplevede en betydelig eksport i de næste 100 år. Gassen blev dog ikke helt ren - især mindre gasværker kæmpede med tjære og umættede kulbrinter i gassen, hvilket førte til tilstoppede gasrør og "gasfedt" på væggene ved gaslamper.
I slutningen af det 19. århundrede kom to amerikanske opfindelser, der ændrede gasværksdriften. Vandgasværker fungerer ved en periodisk proces, hvor kul eller koks på riste i en generator i kort tid får blæst luft ind under risten. Røgen går op gennem skorstenen, mens brændslets temperatur stiger til ca. 1100°. Derefter lukkes for luft og skorsten, og damp blæses ind under risten. Dampen spaltes af de glødende koks til ilt og brint, hvor ilten kombineres med kulstof til kulilte, mens brinten passerer uændret igennem. En gas af brint og kulilte, der blandes med almindelig gas, dannes. Efter ca. 6 minutter falder kokstemperaturen, og dampen lukkes, mens der igen blæses luft gennem generatoren. De varme forbrændingsprodukter passerer en karburator, før de går i skorstenen. Når dampningen starter, kan olie sprøjtes ind i karburatoren, hvor den omdannes til oliegas og øger brændværdien af den "blå" vandgas. Resultatet kaldes karbureret vandgas. Processen kræver præcis ventilbetjening af erfarne folk. Danmark var blandt de første lande i Europa med vandgasværker, og Vestre Gasværk var igen førende. Den største fordel var, at de hurtigt kunne startes op, i modsætning til kulgasanlæg, og derfor var gode til spidsbelastning, især ved jul.
En anden amerikansk opfindelse var mekanisering af transport med dampdrevne kraner og automatiske kulvogne. Dette var dog kun for de store gasværker. De fleste danske værker havde 2-4 ansatte og brugte stadig trillebøre og håndkraft.
En engelsk opfindelse, den vertikale retort, blev udviklet i starten af 1900-tallet og lettede retortdriften. Tyngdekraften bruges, hvor kul tilføres foroven i smalle retorter og glider ned gennem en 1100° varm zone, hvor gassen frigives og omdannes til koks, som afkøles kontinuerligt med damp og vand i bunden, hvilket danner vandgas. En langsomt roterende snegl i bunden regulerer kulhastigheden. De afkølede koks fjernes forneden, mens gassen går til hydraulikken og andre renseprocesser som ved horisontale retorter. Vertikale retorter opvarmes af generatorgas fra koksfyrede generatorer med damptilsætning, og røgen passerer spildvarmekedler, før den går i skorstenen, hvilket giver damp til de øvrige processer. Strandvejs-Gasværket var et af de første med vertikale retorter (1914).
De kul, der afgasses, er specielle gaskul, også kaldet metallurgiske kul. De er dyrere end de dampkul, elværkerne bruger. De skal have 30-40% flygtige stoffer, dvs. gas og tjære, lavt indhold af aske, vand og svovl, og en passende bageevne, så de bages sammen til koks af passende størrelse og styrke. Asken skal også have et højt smeltepunkt.
Der er forskel på koks fra horisontale og vertikale retorter. De første giver tunge koks, fordi kulmassen afgasses i et lukket rum i flere timer, hvilket forhindrer koksene i at udvide sig. I vertikale retorter glider den smeltede kulmasse ned gennem en konisk retort, hvilket giver lette koks, der er gode til kakkelovne og efterårs- og forårsopvarmning. De lette koks er også gode til elektriske stålovne og er reaktive på grund af den store overflade.
Gasværkstjæren solgtes til et fælleskommunalt foretagende, Danske Gasværkers Tjærekompagni. Tjæren blev de første 70 år brugt især til vejbelægning, men fik senere andre anvendelsesområder f.eks. til imprægneringsmidler, til tagpap, til fiskegarn, til lakfremstilling og i plastindustrien.
Gas fra kulgasværker indeholder:

• ca. 46% brint
• ca. 16% metan
• ca. 13% kulilte
• ca. 4% højere kulbrinter
• ca. 15% kvælstof
• ca. 6% ilt & kultveilte

Gassen har en vægtfylde (i forhold til luft) på 0,5 og er altså lettere end luft. Generatorgas har mindre brint og metan, men til gengæld et kultilteindhold på mere end 50%. Gassen fra Helsingør gasværk er af denne type og har således været den giftigste bygas i Danmark, men heldigvis har gasnettet været så tæt, at det ikke har påvirket folkesundheden i Helsingør i nævneværdig grad.
Tjæreudskilning blev i 30'erne stærkt forbedret ved indførelse af elektriske tjærefiltre som via et højspændingsfelt på 70.000 volt fjernede 100% af tjæretågen fra gassen. Endvidere indførtes naftalinvaskning af gassen samt senere tørring af gassens indhold af vanddamp, hvorved man undgik vand og kondensat i gasledningerne. Disse foranstaltninger formindskede udgifterne til vedligeholdelse og gav en stabil gasforsyning. Men det var igen især de større værker, der fik fornøjelse af disse nye metoder.
Ovenstående tekst stammer delvis fra bogen: Danske Kulgasværker 1853-1983 af R. Upton-Hansen 1983.

Oversigt over kulgasværker i Danmark

By	Driftsperiode	Bemærkninger
Allinge	1911-1970	Nedlagt 1970. Sidespor fra Allinge station.
Assens	1855-1963	Propangas 1963-76.
Ballerup	1910-1955	Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1955-1983.
Birkerød	1913-1968	Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1968-1983.
Bogense	1896-1963	Nedlagt 1963.
Brabrand	1912-1958	Forsynet fra Århus gasværk 1958-1982.
Brønderslev	1905-1968	Forsynet fra Aalborg gasværk 1968-1976.
Dalum	1914-1963	Forsynet fra Odense gasværk 1963-1977. Sidespor fra Fruens Bøge station.
Dragør	1906-1964	Propangas 1963-1986.
Ebeltoft	1902-1962	Propangas 1962-1969.
Esbjerg	1896-1966	Spaltgas 1966-1978.
Fakse	1913-1954	Progangas 1954-1970.
Fredensborg	1906-1958	Forsynet fra Hillerød 1958-1973.
Fredericia	1866-1966	Spaltgas 1966-1976.
Frederiksberg	1860-1964	Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1964-1983. Sidespor fra Flintholm station.
Frederikshavn	1910-1967	Spaltgas 1967-1978.
Frederikssund	1893-1964	Propangas 1964-1971.
Frederiksværk	1906-1963	Propangas 1963-1974.
Fåborg	1865-1963	Nedlagt 1963.
Gilleleje	1914-1962	Propangas 1962-1973.
Glostrup	1906-1958	Forsynet fra København 1958-2007.
Grenå	1897-1975	Nedlagt 1975.
Haderslev	1858-1963	Spaltgas 1963-1974.
Halsnæs-Lynæs	1916-1964	Nedlagt 1964.
Hareskovby	1927-1936	Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1936-1983.
Hasle	1906-1954	Nedlagt 1954.
Haslev	1899-1964	Nedlagt 1964.
Hasseris	1911-1959	Forsynet fra Aalborg gasværk 1959-1989.
Helsingør	1854-1977	Nedlagt 1977.
Herning	1898-1963	Propangas 1963-1976. Sidespor fra Herning station.
Hillerød	1868-1973	Nedlagt 1973.
Hjørring	1903-1968	Forsynet fra Aalborg gasværk 1959-1989. Sidespor fra Hjørring station.
Hobro	1898-1967	Propangas 1967-1986.
Holbæk	1865-1964	Progangas 1964-1971.
Holstebro	1881-1966	Propangas 1966-1978.
Hornbæk	1913-1955	Nedlagt 1955.
Horsens	1860-1969	Spaltgas 1969-1985.
Hørsholm	1902-1957	Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1957-1983.
Kalundborg	1894-1964	Spaltgas 1964-1971.
Kerteminde	1898-1963	Propangas 1963-1976.
Kolding	1861-1972	Nedlagt 1972. Sidespor fra Kolding havn.
Korsør	1864-1968	Forsynet fra Slagelse gasværk 1968-1982.
København, Vestre	1857-1927	Nedlagt 1927. Sidespor fra DSB.
København, Østre	1878-1969	Nedlagt 1969. Egen kulbane.
København, Sundby (I)	1900-1937	Nedlagt 1937. Sidespor fra Øresundsvej station.
København, Sundby (II)	1958-2007	Spaltgas.
København, Valby	1907-1963	Nedlagt 1963. Egen kulbane.
Køge	1968-1966	Spaltgas 1966-1972.
Lemvig	1902-1963	Propangas 1963-1971.
Lyngby	1895-1941	Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1941-1983.
Løgstør	1902-1957	Nedlagt 1957.
Maribo	1865-1962	Propan 1962-1974. Sidespor fra Maribo station.
Marstal	1899-1964	Propan 1964-1977.
Middelfart	1901-1963	Nedlagt 1963.
Nakskov	1860-1964	Spaltgas 1964-1980.
Neksø	1906-1968	Nedlagt 1968. Sidespor fra Neksø station 1906-54.
Nibe	1903-1963	Nedlagt 1963.
Nordby-Fanø	1907-1963	Nedlagt 1963.
Nyborg	1856-1965	Forsynet fra Odense gasværk 1965-1977.
Nykøbing F	1865-1970	Nedlagt 1970.
Nykøbing M	1887-1968	Nedlagt 1968.
Nykøbing S	1899-1964	Propangas 1964-1969.
Nysted	1913-1954	Propangas 1954-1971.
Næstved	1862-1970	Nedlagt 1970.
Nørresundby	1898-1967	Forsynet fra Aalborg gasværk 1967-1989.
Odder	1897-1966	Propangas 1966-1981.
Odense	1853-1964	Spaltgas 1964-1977.
Præstø	1900-1957	Nedlagt 1957.
Randers	1854-1966	Spaltgas 1966-1977. Sidespor fra Randers station.
Ribe	1862-1957	Propan 1957-1974.
Ringe	1915-1954	Propangas 1954-1972.
Ringkøbing	1894-1964	Propangas 1964-1971. Sidespor fra Ringkøbing station.
Ringsted	1866-1966	Forsynet fra Slagelse 1966-1976.
Roskilde	1863-1966	Spaltgas 1966-1979.
Rudkøbing	1894-1964	Nedlagt 1964.
Rødby	1896-1958	Nedlagt 1958.
Rønne	1896-1970	Nedlagt 1970. Sidespor fra Rønne N. station
Sakskøbing	1866-1966	Nedlagt 1966.
Silkeborg	1856-1967	Nedlagt 1967.
Skagen	1907-1964	Nedlagt 1964. Sidespor fra Skagen station fra 1924.
Skanderborg	1892-1968	Nedlagt 1968.
Skive	1896-1974	Nedlagt 1974.
Skælskør	1906-1960	Forsynet fra Slagelse gasværk 1960-1978.
Skjern-Tarm	1911-1963	Nedlagt 1963.
Slagelse	1857-1971	Spaltgas 1971-1979. Sidespor fra Slagelse station.
Sorø	1903-1966	Forsynet fra Slagelse gasværk 1966-1979.
Skt. Jørgens Sogn	1913-1932	Forsynet fra Svendborg gasværk 1932-1983.
Stege	1866-1963	Nedlagt 1963.
Store Heddinge	1898-1955	Nedlagt 1955.
Strandvejs-Gasværket	1893-1964	Spaltgas 1964-1983.
Struer	1898-1968	Nedlagt 1968.
Stubbekøbing	1864-1962	Nedlagt 1962.
Svendborg	1856-1974	Propangas 1974-1983.
Sæby	1912-1962	Nedlagt 1962.
Søllerød	1907-1963	Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1963-1983.
Sønderborg	1859-1966	Nedlagt 1966. Egen kulbane.
Thisted	1883-1974	Nedlagt 1974.
Tønder	1866-1962	Nedlagt 1962. Sidespor fra Tønder station.
Tåstrup	1909-1964	Nedlagt 1964.
Vamdrup	1911-1959	Nedlagt 1959.
Varde	1885-1963	Nedlagt 1963.
Vejgård	1908-1951	Nedlagt 1951.
Vejle	1859-1968	Nedlagt 1968.
Viborg	1859-1972	Nedlagt 1972.
Viby	1912-1968	Forsynet fra Århus gasværk 1968-1973.
Vordingborg	1866-1967	Nedlagt 1967.
Vridsløselille	1859-1960	Nedlagt 1960.
Ærøskøbing	1907-1964	Nedlagt 1964.
Åbenrå	1863-1967	Nedlagt 1967. Sidespor fra Åbenrå station.
Åbyhøj	1912-1970	Forsynet fra Århus gasværk 1970-1982.
Aalborg	1854-1965	Spaltgas 1965-1989.
Århus	1855-1969	Spaltgas 1969-1982. Sidespor fra Århus havn.
Års	1910-1958	Propangas 1958-1969.

Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Dansk Jernbanehistorisk Arkiv
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Slangerupbanen
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest