Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Kulgasværker i Danmark
Synes du om artiklen?
Del den!

Oversigt over artikler og notater på Jernbanen.dk omhandlende danske gasværker.
Endvidere beskrives hvordan gas fremstilles.




Hvordan fremstilles gas
Praktisk talt alle gasværker bygget i det 19. århundrede brugte vandrette retorter, også kendt som horisontalretorter. Afgasningen foregik i 4-5 meter lange rør, først af støbejern, senere af ildfast ler. Rørene var lukkede i den ene ende og havde et låg i den anden. Kul blev lagt i manuelt med lange, smalle skovle af 2-3 mand. Retorterne var indbygget i en generatorovn, opvarmet af producerede koks med for lidt luft, hvilket skabte generatorgas. Ved at tilføje mere luft til generatorgassen lige under retorterne, brændte gassen og opvarmede retorterne til ca. 1000°C. Efter 5 timer i retorterne havde kullene frigivet deres gas, som steg op gennem lodrette rør til en stor opsamlingsbeholder med vandlås, kaldet hydraulikken, hvor noget ammoniak og tjære blev udskilt i vandet.
Gassen blev primært renset med vand. Først passerede den en kondensator, hvor indvendige vandkølede rør sænkede temperaturen til ca. 25°C, hvilket udskilte mere ammoniak og tjære. En dampdrevet pumpe, en såkaldt exhauster, sugede gassen ud af retorterne gennem kondensatoren og videre gennem resten af rensesystemet til gasbeholderen. Undervejs passerede gassen en tjæreudskiller, en "Pelouser", der fjernede ca. 90% af tjæren med forskudte, hullede jernplader. Derefter kom ammoniakvaskerne, hvor gassen strømmede op gennem en høj jernkasse med børster, og til sidst et svovlrensningsanlæg, der indtil 1860 brugte en kalkmasse til at fjerne svovl. En stor gasmåler var sidste stop før gasbeholderen.
Svovlrensningen var især dyr, fordi den mættede kalkmasse ikke kunne genbruges og lugtede dårligt, hvilket gjorde den svær at bortskaffe. Dette fik Vestre Gasværks første driftsleder, Georg Howitz, til at eksperimentere med nye rensemetoder, og i 1860 fik han patent på at bruge jysk myremalm i store, flade rensekasser, hvor svovl og cyanforbindelser blev bundet i malmen.
Dette havde flere fordele: Myremalmen var billig, kunne absorbere mere svovl end kalk, og svovlet kunne senere udvindes. Brugen af myremalm spredte sig fra Danmark til England og resten af verden, og de jyske moser oplevede en betydelig eksport i de næste 100 år. Gassen blev dog ikke helt ren - især mindre gasværker kæmpede med tjære og umættede kulbrinter i gassen, hvilket førte til tilstoppede gasrør og "gasfedt" på væggene ved gaslamper.
I slutningen af det 19. århundrede kom to amerikanske opfindelser, der ændrede gasværksdriften. Vandgasværker fungerer ved en periodisk proces, hvor kul eller koks på riste i en generator i kort tid får blæst luft ind under risten. Røgen går op gennem skorstenen, mens brændslets temperatur stiger til ca. 1100°. Derefter lukkes for luft og skorsten, og damp blæses ind under risten. Dampen spaltes af de glødende koks til ilt og brint, hvor ilten kombineres med kulstof til kulilte, mens brinten passerer uændret igennem. En gas af brint og kulilte, der blandes med almindelig gas, dannes. Efter ca. 6 minutter falder kokstemperaturen, og dampen lukkes, mens der igen blæses luft gennem generatoren. De varme forbrændingsprodukter passerer en karburator, før de går i skorstenen. Når dampningen starter, kan olie sprøjtes ind i karburatoren, hvor den omdannes til oliegas og øger brændværdien af den "blå" vandgas. Resultatet kaldes karbureret vandgas. Processen kræver præcis ventilbetjening af erfarne folk. Danmark var blandt de første lande i Europa med vandgasværker, og Vestre Gasværk var igen førende. Den største fordel var, at de hurtigt kunne startes op, i modsætning til kulgasanlæg, og derfor var gode til spidsbelastning, især ved jul.
En anden amerikansk opfindelse var mekanisering af transport med dampdrevne kraner og automatiske kulvogne. Dette var dog kun for de store gasværker. De fleste danske værker havde 2-4 ansatte og brugte stadig trillebøre og håndkraft.
En engelsk opfindelse, den vertikale retort, blev udviklet i starten af 1900-tallet og lettede retortdriften. Tyngdekraften bruges, hvor kul tilføres foroven i smalle retorter og glider ned gennem en 1100° varm zone, hvor gassen frigives og omdannes til koks, som afkøles kontinuerligt med damp og vand i bunden, hvilket danner vandgas. En langsomt roterende snegl i bunden regulerer kulhastigheden. De afkølede koks fjernes forneden, mens gassen går til hydraulikken og andre renseprocesser som ved horisontale retorter. Vertikale retorter opvarmes af generatorgas fra koksfyrede generatorer med damptilsætning, og røgen passerer spildvarmekedler, før den går i skorstenen, hvilket giver damp til de øvrige processer. Strandvejs-Gasværket var et af de første med vertikale retorter (1914).
De kul, der afgasses, er specielle gaskul, også kaldet metallurgiske kul. De er dyrere end de dampkul, elværkerne bruger. De skal have 30-40% flygtige stoffer, dvs. gas og tjære, lavt indhold af aske, vand og svovl, og en passende bageevne, så de bages sammen til koks af passende størrelse og styrke. Asken skal også have et højt smeltepunkt.
Der er forskel på koks fra horisontale og vertikale retorter. De første giver tunge koks, fordi kulmassen afgasses i et lukket rum i flere timer, hvilket forhindrer koksene i at udvide sig. I vertikale retorter glider den smeltede kulmasse ned gennem en konisk retort, hvilket giver lette koks, der er gode til kakkelovne og efterårs- og forårsopvarmning. De lette koks er også gode til elektriske stålovne og er reaktive på grund af den store overflade.
Gasværkstjæren solgtes til et fælleskommunalt foretagende, Danske Gasværkers Tjærekompagni. Tjæren blev de første 70 år brugt især til vejbelægning, men fik senere andre anvendelsesområder f.eks. til imprægneringsmidler, til tagpap, til fiskegarn, til lakfremstilling og i plastindustrien.
Gas fra kulgasværker indeholder:

  • ca. 46% brint
  • ca. 16% metan
  • ca. 13% kulilte
  • ca. 4% højere kulbrinter
  • ca. 15% kvælstof
  • ca. 6% ilt & kultveilte
Gassen har en vægtfylde (i forhold til luft) på 0,5 og er altså lettere end luft. Generatorgas har mindre brint og metan, men til gengæld et kultilteindhold på mere end 50%. Gassen fra Helsingør gasværk er af denne type og har således været den giftigste bygas i Danmark, men heldigvis har gasnettet været så tæt, at det ikke har påvirket folkesundheden i Helsingør i nævneværdig grad.
Tjæreudskilning blev i 30'erne stærkt forbedret ved indførelse af elektriske tjærefiltre som via et højspændingsfelt på 70.000 volt fjernede 100% af tjæretågen fra gassen. Endvidere indførtes naftalinvaskning af gassen samt senere tørring af gassens indhold af vanddamp, hvorved man undgik vand og kondensat i gasledningerne. Disse foranstaltninger formindskede udgifterne til vedligeholdelse og gav en stabil gasforsyning. Men det var igen især de større værker, der fik fornøjelse af disse nye metoder.
Ovenstående tekst stammer delvis fra bogen: Danske Kulgasværker 1853-1983 af R. Upton-Hansen 1983.

Oversigt over kulgasværker i Danmark
By Driftsperiode Bemærkninger
Allinge1911-1970Nedlagt 1970. Sidespor fra Allinge station.
Assens1855-1963Propangas 1963-76.
Ballerup1910-1955Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1955-1983.
Birkerød1913-1968Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1968-1983.
Bogense1896-1963Nedlagt 1963.
Brabrand1912-1958Forsynet fra Århus gasværk 1958-1982.
Brønderslev1905-1968Forsynet fra Aalborg gasværk 1968-1976.
Dalum1914-1963Forsynet fra Odense gasværk 1963-1977. Sidespor fra Fruens Bøge station.
Dragør1906-1964Propangas 1963-1986.
Ebeltoft1902-1962Propangas 1962-1969.
Esbjerg1896-1966Spaltgas 1966-1978.
Fakse1913-1954Progangas 1954-1970.
Fredensborg1906-1958Forsynet fra Hillerød 1958-1973.
Fredericia1866-1966Spaltgas 1966-1976.
Frederiksberg1860-1964Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1964-1983. Sidespor fra Flintholm station.
Frederikshavn1910-1967Spaltgas 1967-1978.
Frederikssund1893-1964Propangas 1964-1971.
Frederiksværk1906-1963Propangas 1963-1974.
Fåborg1865-1963Nedlagt 1963.
Gilleleje1914-1962Propangas 1962-1973.
Glostrup1906-1958Forsynet fra København 1958-2007.
Grenå1897-1975Nedlagt 1975.
Haderslev1858-1963Spaltgas 1963-1974.
Halsnæs-Lynæs1916-1964Nedlagt 1964.
Hareskovby1927-1936Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1936-1983.
Hasle1906-1954Nedlagt 1954.
Haslev1899-1964Nedlagt 1964.
Hasseris1911-1959Forsynet fra Aalborg gasværk 1959-1989.
Helsingør1854-1977Nedlagt 1977.
Herning1898-1963Propangas 1963-1976. Sidespor fra Herning station.
Hillerød1868-1973Nedlagt 1973.
Hjørring1903-1968Forsynet fra Aalborg gasværk 1959-1989. Sidespor fra Hjørring station.
Hobro1898-1967Propangas 1967-1986.
Holbæk1865-1964Progangas 1964-1971.
Holstebro1881-1966Propangas 1966-1978.
Hornbæk1913-1955Nedlagt 1955.
Horsens1860-1969Spaltgas 1969-1985.
Hørsholm1902-1957Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1957-1983.
Kalundborg1894-1964Spaltgas 1964-1971.
Kerteminde1898-1963Propangas 1963-1976.
Kolding1861-1972Nedlagt 1972. Sidespor fra Kolding havn.
Korsør1864-1968Forsynet fra Slagelse gasværk 1968-1982.
København, Vestre1857-1927Nedlagt 1927. Sidespor fra DSB.
København, Østre1878-1969Nedlagt 1969. Egen kulbane.
København, Sundby (I)1900-1937Nedlagt 1937. Sidespor fra Øresundsvej station.
København, Sundby (II)1958-2007Spaltgas.
København, Valby1907-1963Nedlagt 1963. Egen kulbane.
Køge1968-1966Spaltgas 1966-1972.
Lemvig1902-1963Propangas 1963-1971.
Lyngby1895-1941Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1941-1983.
Løgstør1902-1957Nedlagt 1957.
Maribo1865-1962Propan 1962-1974. Sidespor fra Maribo station.
Marstal1899-1964Propan 1964-1977.
Middelfart1901-1963Nedlagt 1963.
Nakskov1860-1964Spaltgas 1964-1980.
Neksø1906-1968Nedlagt 1968. Sidespor fra Neksø station 1906-54.
Nibe1903-1963Nedlagt 1963.
Nordby-Fanø1907-1963Nedlagt 1963.
Nyborg1856-1965Forsynet fra Odense gasværk 1965-1977.
Nykøbing F1865-1970Nedlagt 1970.
Nykøbing M1887-1968Nedlagt 1968.
Nykøbing S1899-1964Propangas 1964-1969.
Nysted1913-1954Propangas 1954-1971.
Næstved1862-1970Nedlagt 1970.
Nørresundby1898-1967Forsynet fra Aalborg gasværk 1967-1989.
Odder1897-1966Propangas 1966-1981.
Odense1853-1964Spaltgas 1964-1977.
Præstø1900-1957Nedlagt 1957.
Randers1854-1966Spaltgas 1966-1977. Sidespor fra Randers station.
Ribe1862-1957Propan 1957-1974.
Ringe1915-1954Propangas 1954-1972.
Ringkøbing1894-1964Propangas 1964-1971. Sidespor fra Ringkøbing station.
Ringsted1866-1966Forsynet fra Slagelse 1966-1976.
Roskilde1863-1966Spaltgas 1966-1979.
Rudkøbing1894-1964Nedlagt 1964.
Rødby1896-1958Nedlagt 1958.
Rønne1896-1970Nedlagt 1970. Sidespor fra Rønne N. station
Sakskøbing1866-1966Nedlagt 1966.
Silkeborg1856-1967Nedlagt 1967.
Skagen1907-1964Nedlagt 1964. Sidespor fra Skagen station fra 1924.
Skanderborg1892-1968Nedlagt 1968.
Skive1896-1974Nedlagt 1974.
Skælskør1906-1960Forsynet fra Slagelse gasværk 1960-1978.
Skjern-Tarm1911-1963Nedlagt 1963.
Slagelse1857-1971Spaltgas 1971-1979. Sidespor fra Slagelse station.
Sorø1903-1966Forsynet fra Slagelse gasværk 1966-1979.
Skt. Jørgens Sogn1913-1932Forsynet fra Svendborg gasværk 1932-1983.
Stege1866-1963Nedlagt 1963.
Store Heddinge1898-1955Nedlagt 1955.
Strandvejs-Gasværket1893-1964Spaltgas 1964-1983.
Struer1898-1968Nedlagt 1968.
Stubbekøbing1864-1962Nedlagt 1962.
Svendborg1856-1974Propangas 1974-1983.
Sæby1912-1962Nedlagt 1962.
Søllerød1907-1963Forsynet fra Strandvejs-Gasværket 1963-1983.
Sønderborg1859-1966Nedlagt 1966. Egen kulbane.
Thisted1883-1974Nedlagt 1974.
Tønder1866-1962Nedlagt 1962. Sidespor fra Tønder station.
Tåstrup1909-1964Nedlagt 1964.
Vamdrup1911-1959Nedlagt 1959.
Varde1885-1963Nedlagt 1963.
Vejgård1908-1951Nedlagt 1951.
Vejle1859-1968Nedlagt 1968.
Viborg1859-1972Nedlagt 1972.
Viby1912-1968Forsynet fra Århus gasværk 1968-1973.
Vordingborg1866-1967Nedlagt 1967.
Vridsløselille1859-1960Nedlagt 1960.
Ærøskøbing1907-1964Nedlagt 1964.
Åbenrå1863-1967Nedlagt 1967. Sidespor fra Åbenrå station.
Åbyhøj1912-1970Forsynet fra Århus gasværk 1970-1982.
Aalborg1854-1965Spaltgas 1965-1989.
Århus1855-1969Spaltgas 1969-1982. Sidespor fra Århus havn.
Års1910-1958Propangas 1958-1969.

Synes du om artiklen?
Del den!
Næste artikel:
Frederiksberg gasværk

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak