De jydske Skærvefabrikker var en af Jyllands største producenter af sten og grus til især Statsbanernes mange anlægsarbejder i 1930´erne. Ved Balle på Djursland blev der etableret sidespor til Ebeltoftbanen, og opført adskillige skærveværker. Hele området blev bundet sammen af et omfattende 600 mm smalsporsnet, hvor en række motorlokomotiver var i drift.

Indholdsfortegnelse

• Historien
• Lokomotiver
• Billeder

---

Historien

Torben Oxholm (1881-1967) købte i 1916 to ejendomme i Kalhave vest for Horsens, lejede tre stengrave i området og etablerede virksomheden De jydske Skærvefabrikker. Transportable stenknusere blev flyttet rundt i stengravene og al transport foregik med trillebør. I 1919 solgte Oxholm virksomheden til Skanderborg Amts Vejvæsen og forpagtede i stedet virksomheden Jyllands Patent-Kalkværker A/S. Da denne virksomhed gik konkurs i 1923, købte Oxholm den og ændrede navnet til De danske Patent-Kalkværker A/S.

De danske Patent-Kalkværker drev et kalkværk syd for Balle station på Ebeltoft-Trustrup Jernbanen (ETJ) med eget sidespor (anlagt 1919/20). Udover kalk var der i området også store forekomster af sten og grus, og i 1923 etablerede Oxholm en ny skærvefabrik ved siden af kalkværket med genbrug af sit "gamle" firmanavn: De jydske Skærvefabrikker. En meget stor mængde "biprodukt" ved gravning efter kalksten var almindelig sten og grus, som nu også kunne udnyttes. Fabrikken kom i daglig tale til blot at hedde Balle Skærvefabrik.

Kalkværket havde et omfattende 600 mm smalsporsnet på området, og dette spornet blev skærvefabrikken koblet på. Et smalspor blev ført under ETJ´s hovedspor i en underføring, men efter kort tid var trafikken så omfattende, at man fik lov til at krydse ETJ i niveau - dog skulle sporene fjernes igen senest ved arbejdstids ophør kl 18(!).

Produktionen steg og allerede i 1924 afsendtes i gennemsnit 15 vognladninger kalk, sten, grus og skærver fra sidesporet. Året efter blev der anlagt et 200 meter langt omløbsspor langs ETJ´s hovedspor, så der kunne oprangeres vognstammer uden at genere trafikken på hovedsporet. Samtidig blev der etableret et trinbræt, hvor persontog kunne standse efter behov. Trinbræt og sidespor fik navnet Ny Balle.

En Menck & Hambrock dampgravemaskine blev indkøbt i 1926, og nu kunne der fyldes tipvogne hurtigere end hestene kunne nå at flytte dem rundt. Der blev derfor via Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev indkøbt et 600 mm motorlokomotiv bygget af Fordforhandler Lindhardt i Aalborg. Motor og gearkasse var af typen Fordson, og med en egenvægt på 1,5 tons, kunne det trække 20 tons på flad bane. Det blev i de følgende år efterfulgt af adskillige Pedershåb lokomotiver.


Op gennem 1920´erne og 30´erne opkøbtes flere og flere nabogrunde, og på en god dag kunne der afsendes 80 vognladninger med skærver til DSB´s mange anlægsarbejder rundt omkring i Jylland. I den store grav på vestsiden af ETJ´s hovedspor blev der opført et stenværk med stenknuser og sortererværk. Dette værk udleverede færdigsorteret materiale til såvel tipvognstog som lastbiler.

Både i 1932 og i 1935 blev Ny Balle udvidet med endnu et omløbsspor og flere sidespor, og ligeledes i 1935 dannede Torben Oxholm selskabet Bitutørv i samarbejde med A/S Dansk Dammann Asfalt, og der blev opført en asfaltbetonfabrik på vestsiden af ETJ´s hovedspor. Ved siden af asfaltfabrikken opførtes endnu et stenværk, hvor et langt transportbånd førte råmaterialerne fra en grube ved et tipvognsspor til toppen af fabrikken. Via to slisker kunne det færdigsorterede materiale læsses direkte ned i åbne normalsporede godsvogne. På stenværkets bagside var der ligeledes slisker til læsning af lastbiler. Årets efter blev De jydske Skærvefabrikker omdannet til et aktieselskab.

I takt med den øgede mekanisering og automatisering, steg produktionen, og i en periode på 2 måneder i 1939 - fra den 9. juni til den 7. august - blev der afsendt ikke mindre end 853 læssede godsvogne fra Ny Balle til Trustrup, og videre ud i Jylland.

Under anden verdenskrig blev der fortsat leveret sten og grus fra Ny Balle indtil 1941, hvor staten gav statsstøtte til lokale grusgrave, og fragtraterne samtidig steg med 100%. Først efter krigens afslutning i 1945 blev produktionen på skærvefabrikken genoptaget på fuld styrke.


I 1953 åbnede en kalksandstensfabrik syd for asfaltbetonfabrikken i Ny Balle, og denne fabriks sidespor blev forlænget, så det også kunne betjene den nye kalksandstensfabrik. Fabrikken blev senere omdannet til produktion af letbeton.

Ebeltoft-Trustrup Jernbane og De jydske Skærvefabrikker havde i mange år en eksklusivaftale der betød, at Torben Oxholms virksomheder fik op til 70% i rabat på fragtaftalerne. Denne eksklusivaftale opsagde ETJ i 1952, da det var en underskudsforretning for ETJ. Herefter blev flere og flere af transporterne flyttet over til lastbiler, der nu var den billigste og mest fleksible løsning.


Smalsporsnettet på området blev langsomt afviklet og det samme gjorde virksomhederne. På den oprindelige skærvefabrik ved siden af kalkværket blev driften indstillet i 1960, og samme år blev spor 3 (det oprindelige omløbsspor) pillet op. I 1964 blev asfaltbetonfabrikken solgt til A/S Dansk Dammann Asfalt. Direktør og bestyrelsesformand Torben Oxholm døde i 1967, og i 1968 trådte selskabet i likvidation - i øvrigt samme år som Ebeltoft-Trustrup Jernbanen lukkede.

Kilder:

• Arkiv.dk
• Danmark set fra luften
• Historiskekort.dk
• Jernbanen.dk
• map.krak.dk
• Signalposten
• Danmarks Smalsporede Industribaner, S. A. Guldvang, 1998
• Ebeltoftbanen, Erland Egefors, 2008
• Jyllands-Posten
• Bent Hansen og Peter Andersen

---

Lokomotiver (600 mm)

Pedershåb 147/1935. Købt som ny.
Pedershåb 166/1936. Købt som ny.
Pedershåb 175/1937. Købt som ny.
Pedershåb 189/1938. Købt som ny.
Pedershåb 224/1939. Købt som ny.
Pedershåb 325/1941. Købt som ny.
Pedershåb 401/1944. Købt 1950 fra ingeniør H. Friis Rasmussen, Randers.

---

Billeder

Ny Balle lå mellem stationerne Balle og Rosmos på Ebeltoft-Trustrup Jernbane omtrent midtvejs mellem Ebeltoft og Grenå på Djursland.

1 hestekraft i arbejde i De jydske Skærvefabrikkers grusgrav omkring 1925.

Et oversigtsbillede over Ny Balle omkring 1930. Øverst til venstre ses Ebeltoft-Trustrup Jernbanen og det meget lille trinbræt kaldet "Ny Balle". Derefter omløbssporet og de to sidespor, hvoraf det første går ind til det hvide kalkværk tilhørende "De Jydske Kalkværker". Det andet sidespor fortsætter ned i grusgraven og deler sig i to til et spor til henstilling af vogne og et spor, der løber langs med det første skærveværk i Ny Balle fra 1923.

Et udsnit af forrige billede med den første skærvefabrik. Her ses transportbåndet, der førte materialerne op til toppen af skærveværket for knusning, sortering og udlevering. Rundt omkring ses dele af 600 mm smalsporsnettet, og nederst til højre en række tomme tipvogne. Kalkstenene blev sorteret fra længere ude i graven og kørt direkte til kalkværket.

Her ender det normalsporede sidespor nede i graven. Med en meget lav timeløn, kunne det betale sig, at have to mand med skovle og trillebøre til at gå og fylde en åben godsvogn med grus direkte fra skråningen. Til venstre ses en tosporet miniature remise.

Johannes Mikkelsen og Guldbrand Hansen ved siden af et ukendt lokomotiv (muligvis et Oberursel) i grusgraven omkring 1935.

Her er stenværket vest for ETJ´s hovedspor, hvor man tydeligt ser transportbåndet, det førte materiale til toppen af stenknuseren. Til venstre ses udleveringsanlægget til lastbiler.

Billedteksten på Arkiv.dk lyder: Lærerudflugt til Balle skærvefabrik 1941.

Ny Balle set fra 1 kilometers højde i 1945. Ebeltoft-Trustrup banen (ETJ) løber fra øverste højre hjørne til nederste venstre hjørne. I midten ses underføringen af 600 mm sporet under såvel ETJ som landevejen over til gravene mod nordvest.

Omkring 1951 overfløj Sylvest-Jensen Ny Balle og optog bl.a. dette billede. Her ses til højre kalkværket og det første skærveværk, i midten det andet skærveværk og asfaltfabrikken, og til venstre underføringen og den kommende kalksandstensfabrik.

En firlænget gård på Nyballevej fik i 1935 et par støjende (og sikkert også ildelugtende) naboer i form af et skærveværk og en asfaltfabrik. Ny Balle "station" ses til venstre, og i midten holder en lastbil under skærveværkets udleveringsanlæg. På landevejen køres der med hestevogn.

I 1954 var der stadig fuld gang i gravearbejdet - især mod nordvest. Det ses tydeligt, at den afharpede overjord deponeres på de tilstødende marker. Sammenlign eventuelt med det tilsvarende luftfoto fra 1945.

I 1956 var Sylvest-Jensen igen over Ny Balle, og fotograferede her mod vest med den firlængede gård forrest (se billedet fra 1951). Derefter landevejen og derefter den vestlige grav med eget skærve- og sortererværk. Adskillige fyldte tipvogne venter på at blive afhentet.

Her er et billede af "bagsiden" af skærveværket ved ETJ sidesporet, med både det lange transportbånd og udleveringsanlægget til lastbiler. Helt til venstre ses skorstenen og lidt af asfaltfabrikken. I baggrunden den gamle - nu forladte - grav.

Kalksandstensfabrikken i den sydlige ende af Ny Balle fik eget normalsporet sidespor, men benyttede det stort set ikke. Ved de to sorte porte ses lidt af fabrikkens egen interne smalsporsbane. Sporet gik tidligere 100-200 meter mod syd til en lille kalkgrav. Helt i baggrunden ses det første skærveværk fra 1923.

Denne oversigtstegning er baseret på et besøg i området i 1968 foretaget af S. A. Guldvang. Tegningen blev opdateret i 1978 og bragt i Signalposten 1978/4. A: Det første skærveværk med stenknuser opført i 1923. B. Stenværk opført i 1935. C: Nyere stenværk nordvest for stationen. D: Asfaltbetonfabrik opført i 1935. E. Letbetonfabrik. K: Balle kalkværk anlagt 1920. T: transportbånd fra tipvognsspor til toppen af stenværket. Der ses også flere vognkasser på tegningen bl.a. RGGJ B 1, DSB CB 1134 og DSB HC 2651.

I 1962 var Sylvest-Jensen igen på vingerne over Ny Balle, og fotograferede skærveværket i den vestre grav. Her ses også en DSB CU vognkasse - som undertegnede var med til at tømme for brugbart indhold omkring 1980 for Helsingør Jernbaneklub.

Den 21. april 1963 arrangerede DJK særtogstur på Ebeltoftbanen med DSB D 900. Det var en stram plan fra Grenå til Ebeltoft og retur, men man nåede bl.a. lige et fotostop i Ny Balle. Ved siden af toget vognkassen fra DSB HC 2651.

Endnu et billede fra DJK-turen i 1963 med underføringen for 600 mm sporet. 1933 refererer til året, hvor version 2.0 af broen blev ibrugtaget, så der nu også var plads til det forlængede sidespor til kalksandstensfabrikken, som ses i baggrunden.

Sortererværket i den vestlige grav omkring 1967, hvor al drift tydeligvis har været indstillet længe.

Her er et billede fra den vestlige grav set mod øst med 5 hensatte Pedershåb lokomotiver på stribe. Bag dem anes underføringen under landevejen, og bagerst er virksomheden Jydsk Tankvognsindustri flyttet ind i den tidligere letbetonfabriks bygninger.

En uge før Ebeltoftbanen lukkede (den 31. marts 1968) optog Jørgen Knudsen dette billede af ETJ SM 2 og ETJ SM 1 ved Ny Balle trinbræt.

Det er stadig muligt at finde spor fra De jydske Skærvefabrikkers aktiviteter i Ny Balle, selvom de bliver færre og færre. I 2010 kunne man stadig se bunden af det tidligere skærveværk ved ETJ sidesporet. Billedet er taget i nogenlunde samme vinkel som billedet fra ca 1935.