I 1892 stiftede ingeniør Peter Madsen "P. Madsens Skjærvefabrik og Grusgrav ved Hedehusene" og startede dermed gruseventyret i Hedehusene. Her er historien om virksomheden med fokus på både de smalsporede og de normalsporede baner samt de tilhørende lokomotiver.

Indholdsfortegnelse

• Damplokomotiver (785 mm)
• Damplokomotiver (normalspor)
• Motorlokomotiver (785 mm)
• Motorlokomotiver (normalspor)
• Historien

---

Damplokomotiver (785 mm)

Jung 2165/1914. "Bedstemoder".
Krauss 3342/1896.
Krauss 3371/1896. Marie.
Krauss 7035/1915.
Krauss 7036/1915.
Orenstein 9791/1922.

---

Damplokomotiver (normalspor)

Hanomag 2154/1890. Ex GDS IV.
Henschel 10564/1911. Dan.
Jung 209/1895. Thor.
Krauss 6989/1916. Skjold.
Esslingen 2360/1889. DSB Hs 373.
Hartmann 2113/1895. DSB Hs 388.
Vulcan 6/1901. DSB Hs 415.

---

Motorlokomotiver (785 mm)

Hjemmebygget ca 1920 med Daimler benzinmotor. Undervogn senere anvendt som trolje og ophugget ca 1940.
Hjemmebygget med 4-cyl. Fordmotor.
Ruston 179883/1936.
Gmeinder 637/1930.
Derudover kendes et Willemoes, et Kastrup samt to Deutz lok (Købt 1956 fra Carl Nielsen, Strøby stenbane).

---

Motorlokomotiver (normalspor)

Windhoff 122/1921. "Græshoppen".

---

Historien

I slutningen af 1800-tallet var der i samfundet stor efterspørgsel efter råstoffer af alle slags, herunder sand, grus og sten, som der var store forekomster af syd og vest for Hedehusene.

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår ingeniør Peter Madsen - som grundlagde Hedehusene Skærvefabrik - begyndte at grave grus i Hedehusene. Her er en notits fra Roskilde Dagblad den 18. juli 1888 med et uddrag af et referat fra et møde i Roskilde Amtsråd: "Efter andragende fra jernbaneentrepreneur P. Madsen, meddelte amtsrådet tilladelse til, at han lader nedlægge et skinnespor tværs over Kjøbenhavns-Roeskilde Landevei ud for det nord for landeveien, ca. 400 alen vest for Hedehuuskroen værende markskjæl, under betingelse af, at arbeidet udføres efter veivæsenets anvisning og dettes tilsyn, at transporten på sporet kun fremføres med hestekraft, samt at andrageren udsteder og lader thinglæse en deklaration, hvorved han forpligter sig og fremtidige eiere af anlæget, på forlangende, at fjerne skinnesporet fra veiens territorium".

I 1892 købte ingeniør Peter Madsen imidlertid Hedehuskroen og Hedehusgården på 170 tønder land vest for Hedehusene station, og grundlagde "P. Madsens Skjærvefabrik og Grusgrav ved Hedehusene". Peter Madsens datter blev gift med entreprenør Holger Schiøtz og i 1904 omdannedes virksomheden til et aktieselskab kaldet "A/S P. Madsen" og bestyret af entreprenørfirmaet Rasmussen & Schiøtz. I 1931 døde Holger Schiøtz og nye ejere blev hans søn Henning Schiøtz og kompagnon Niels Rasmussen. Samtidig skiftede virksomheden navn til "Hedehusene Skærvefabrik A/S".

I starten arbejdede ca 40 mand med at skovle grus op i trillebøre og køre dem op på en rampe og tømme dem ned i tipvogne. Disse fyldte tipvogne blev herefter af heste trukket den lille kilometer hen til Hedehusene station. Lige efter århundredeskiftet blev det første smalsporede damplokomotiv taget i brug, og nu kunne langt flere fyldte tipvogne trækkes samlet op af grusgraven. Langsomt blev mere og mere af de 170 tønder land taget i brug, og nord for Hovedvej 1 (Roskilde Landevej) blev der snart etableret oplagsplads samt spornet, remise og værksted for jernbanemateriellet.

Til bortkørsel af overjord anlagdes et normalsporet sidespor til DSB stationen i Hedehusene og et par normalsporede damplokomotiver indkøbtes til at besørge trafikken med åbne godsvogne. Tæt ved Fløngvej og DSBs hovedspor opførtes en to-sporet remise med et normalspor og et smalspor.

I den nordlige del af grusgraven opførtes et stort træhus, hvori "harpen" blev placeret, der sorterede sten og grus i forskellige størrelser: singels, nøddesten, perlesten, ærtesten, skærver osv.

I mange år foregik arbejdet på følgende måde:
I graven læssede den store Menck & Hambrock dampgravemaskine grus op i tipvognsstammen, der bestod af 15 vogne. Herfra trak en af de to Krauss´er (7035 og 7036) stammen op til sortereranlægget. Efter sorteringen trak Orensteinmaskinen (9791) stammen med sorteret materiale op til udleveringsramperne nord for hovedvejen, hvor indholdet blev hældt ned i normalsporede godsvogne, der herefter kunne sendes ud i det ganske land.

Hedehusene Skærvefabrik A/S stod for al rangering på Hedehusene station, dvs også rangerarbejdet for de øvrige industrier i Hedehusene bl.a. Nymølle Skærvefabrik og Hedehus-Teglværket (Naturligvis mod passende betaling). I 1932 var Hedehusene Danmarks 3. største godsstation, kun overgået af København og Århus.

Da det i slutningen af 1950´erne kneb med at holde egne damplokomotiver kørende, lejede man i perioder Hs-maskiner fra DSB. Numrene 373, 388 og 415 er set rangere i Hedehusene.

I 1964 overtog Dansk Dammann Asfalt A/S forpagtningen af Hedehusene Skærvefabrik A/S, og samtidig blev jernbanedriften indstillet og al transport foregik herefter pr lastbil.

Tak til Bent Hansen for lån af et omfattende arkiv.

Kilder:

• Bent Hansen og Peter Andersen
• Jernbanerne i Hedehusene af John B. Dyrkilde, Årsskrift 1983, Høje-Taastrup Lokalhistoriske Arkiv
• Hedehusene og jernbanerne af Nils Bloch
• Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne af Martin Hansen
• Signalposten, diverse numre

Situationen omkring år 1900, hvor gravningen kun lige var begyndt. Øverst til højre ses Hedehusene station og jernbanen København-Roskilde med blåt. Øverst i midten ses skærvefabrikkens sidespor, der passerer Hovedvej 1 (Roskilde Landevej) og fortsætter ned i grusgraven syd for hovedvejen (det gule felt med sorte prikker).

"Her er en skovl - Sæt igang!". Det var virkelig hårdt arbejde, at arbejde i grusgraven 10-12 timer om dagen, 6 dage om ugen.

Hedehusene Skærvefabriks første - noget primitive - dampgravemaskine fotograferet i 1905.

Dampgravemaskinen fra Menck & Hambrock kunne i én mundfuld fylde en tipvogn - et kæmpe fremskridt i forhold til at læsse med skovle. Rangerheste flyttede rundt på vognene i graven mens damplokomotiver trak de fyldte vogne op til sortereranlægget.

Mørtelfabrikken, der senere blev til kalklager. Helt til højre DSB´s dobbeltspor til Roskilde og derefter sidesporet til Nymølle Skrævefabrik.

Granitknuseren som der ikke haves yderligere oplysninger om.

Sortererværket set fra nordøst. Sporet der grener af til højre, fører ind til lageret, men bruges på billedet blot til opstilling af tomme tipvogne.

For at komme ned til gruset, skulle overjorden først fjernes (afrømmes), og på billedet ses gravemaskinen i færd med at fylde åbne DSB godsvogne med overjord på det normalsporede sidespor, der løb langs øst og sydsiden af graven. Et sted mellem 1920 og 1940 blev normalsporet afkortet og lagt ind til en rampe, og der var nu smalspor langs kanten af graven til bortkørsel af overjord.

Omkring 1920 byggede Hedehusene Skærvefabrik selv et motorlokomotiv forsynet med en Daimler benzinmotor. Trækkraften var ringe og den kunne næppe trække afsted med 4 fyldte tipvogne, som den her holder foran.

I 1921 var der fortsat fyret godt op under kedlen i Menck & Hambrock gravemaskinen. Jung 2165 er netop ankommet med syv tomme tipvogne fra sortereranlægget.

Et kig ned i grusgraven ved opkørslen til overjorden, hvor et damplokomotiv netop har sat i gang under stor røg- og dampudvikning.

Grusgraven set mod vest. Vi ser (mindst) tre gravemaskiner og et damplok på vej med en stamme af tomme tipvogne til en af gravemaskinerne. På kanten af graven ses to damplok med hver sin stamme af tipvogne til afrømning af overjord. Få år senere var området (igen) fuldstændig ændret efter grusgravning i både bredden og dybden.

Opstilling til ære for kanonfotografen. I baggrunden en af de to Krauss´er (7035 eller 7036).

Sortererværket set fra sydvest. På rampen en fyldt stamme fra graven. I forgrunden en tom stamme, der er ved at blive rangeret ind under sortereranlægget, hvor den fyldes med sorteret materiale.

Nord for sortereranlægget er arbejderne opstillet til fotografering sammen med den tro arbejdshest Jung 2165 med kælenavnet/øgenavnet "Bedstemoder".

I 1932 var skærvefabrikkens grusgrav blevet fire gange så stor - sammenlign evt med det tidligere kort fra 1900. Konkurrenten Nymølle Skærvefabrik var også i fuld gang med at grave grus i en stor grusgrav mellem Hovedvej 1 og Hedehusene Skærvefabriks grusgrav.

Samme udsnit som ovenfor, dog som luftfoto fra Geodætisk Institut i 1930. De to grusgrave og sporene op til stationen ses tydeligt.

På dette luftfoto fra 1930´erne ses forrest Hedehusene Skærvefabriks grusgrav og bagerst Nymølle Skærvefabriks grusgrav. I venstre side ses, at en stor del af overjorden er afrømmet, og gravemaskinen (som man lige kan ane toppen af), kan nu grave sig endnu et stykke ind i skrænten. I højre side ses sortererværket med mange tipvogne.

Et billede fra samme flyvetur. Her ses tydeligere, at overjorden er afrømmet og bortkørt på 785 mm sporet. I baggrunden ses Nymølle Skærvefabriks gigantiske gravemaskine.

Endnu et billede fra flyveturen, hvor man kan se, hvor langt gravemaskinen er kommet. I hullet i midten graves der efter bundsand.

Personalet poserer stolt foran den nye Ruston-Bucyrus type 21B dieseldrevne gravemaskine.

På dette lille udsnit af et luftfoto fra 1930´erne ses øverst Hedehusene Skærvefabriks kalklager. Langs med DSB´s dobbeltspor til Roskilde, holder der en række åbne DSB godsvogne på sidesporet til Nymølle Skærvefabrik. Bygningen i forgrunden tilhører Kaffesurrogatfabriken Danmark.

Endnu et lille udsnit af et stort luftfoto fra 1930´erne. I midten ses en stor lagerbygning med teksten "HEDEHUSENE SKÆRVEFABRIK" i kæmpebogstaver på taget. Sporet til venstre for bygningen er det normalsporede sidespor, der også løb ned over Roskilde Landevej til graven. Det blev brugt til at borttransportere afrømmet overjord. Øverst til højre ses den lange udleveringsrampe og øverst til venstre en række hensatte tipvogne. Ved kalklageret til højre, holder en række åbne DSB godsvogne på sidesporet. 3 af dem er forsynet med presenning.

Situationsplan over den vestlige ende af Hedehusene station i 1940 med Hedehusene Skærvefabriks sidespor indtegnet.

Principskitse over Hedehusene Skærvefabriks område syd for landevejen tegnet af Bent Hansen.

Billedteksten lyder: Et ukendt Kastrup-lok på Hedehusene Skærvefabrik 1948-1960. Føreren er Aage Christiansen.

En af de små Krauss´er (sandsynligvis 7036) på vej ned i graven med en stamme tomme tipvogne. Der er varmt på maskinen på sådan en dejlig sommerdag i 1956. :-)

I graven fylder gravkoen tipvognsstammen på kort tid (efter de største sten er sorteret fra).

Så er der afgang mod sortererværket med endnu et læs grus.

På toppen af sortererværkets rampe tømmes tipvognene ned over den første rist, der sorterer større sten fra.

Efter endt tømning er Krauss´eren klar til endnu en tur i graven.

Sortererværket set fra nordøst. Her ses mange tipvogne læsset med grus og sten sorteret i forskellig størrelse.

Skærvefabrikkens første administrationsbygning lå oppe ved landevejen, hvor driftslederen og bogholderiet holdt til. Senere flyttedes begge funktioner ned i graven syd for landevejen. Øverst til venstre ses et af de i 1956 indkøbte Deutz lokomotiver. Øverst til højre ses begyndelsen på en af udleveringsramperne.

1957: Øverst DSBs dobbeltspor til Roskilde, derefter sidesporet til Nymølle Skærvefabrik, derefter den tosporede remise og en af udleveringsramperne. Endvidere ses villaer, lagerbygninger og hensatte tipvogne. Sporene fortsætter i bunden af billedet over landevejen til graven.

1957: Øverst til højre lageret, helt til højre villa Stenager og i midten af billedet sortereranlægget.

Endnu et billede af sortererværket - dennegang fra nord. Mange fyldte tipvogne holder klar til at blive trukket op til lageret eller helt op til udleveringsanlægget nord for landevejen.

Et andet udsnit af forrige billede, der viser skærvefabrikkens lager. På rampen ovenpå lageret holder det ukendte Kastrup-lok med 6 tipvogne. Ved enden af rampen ses sporet, der går ned under lageret i en tunnel således, at tipvogne nemt kan fyldes igen, når der er brug for det.

Opstilling af lokomotiver foran remisen. Øverst på smalsporet først et ukendt Kastrup-lok og bagved denne Krauss 7036. Nederst på normalsporet holder den fra DSB lejede Hs 415.

Det ene af de to Deutz lok, der (sandsynligvis) blev købt i 1956 fra Carl Nielsen, Strøby stenbane.

Gmeinder 637 holder på rampen øverst oppe på sortereranlægget. Det ser ud til, at den netop har tømt de medfølgende tipvogne ned over den store trærist, der sorterer de største sten fra.

Den ret store lokomotivremise kort før nedrivningen med plads til tre smalsporede lok og to normalsporede lok. Sporet til højre er sidesporet til Nymølle Skærvefabrik.

Rampen ved udleveringsanlægget fotograferet i 1967 efter nedlæggelsen. Gennem rækværket til venstre ses DSBs hovedspor, og i baggrunden det nedlagte kalkværk/kalklager. Området blev siden anvendt som øvelsesterræn for Civilforsvarsskolen i Hedehusene (i dag Beredskabsstyrelsen).

I 1968 var alle jernbanespor fjernet, og alle transporter overgået til lastbil. Området har igen ændret karakter i forhold til det tidligere viste kort fra 1932. Vejen fra graven og op over Hovedvej 1 ses dog stadig midt på kortet.

I 1969 var anlægget med udleveringsramperne nord for landevejen forladt. A/S Dalsøgas havde samme år i det nordvestlige hjørne opført et gaslager, hvortil gassen ankom pr jernbanevogn. Grunden er i dag et fuldt udbygget industriområde med primært lagerhaller.

Syd for landevejen var der også blevet ryddet godt op i 1969. Resterne af lageret ses i knækket øverst i billedet. Til højre for lageret ses villa Stenager, som Peter Madsen lod opføre til sig selv og sin familie. Den blev nedrevet i 1975, da den lå i vejen for grusgravningen...

I 2023 så området således ud på Google Maps. Vejen markeret med rødt midt i billedet hedder i dag Beredskabsvej, og er den gamle vej ned i grusgraven, der ses på mange af de tidligere viste billeder og kort.

I september 2023 blev en ekspedition sendt ud med det formål, at lede efter rester af Hedehusene Skærvefabrik. Det lykkedes at finde det gamle lager, hvor der siden nedlæggelsen var vokset en temmelig stor skov op. Der var ingen smalspor længere men betonvæggene og tunnelen under, var der stadig. Det så ud som om hele området blev brugt som paintballbane.

Den gamle Hedehusgård, som Peter Madsen købte i 1892, er i dag - ganske passende - endestation for Hedelands Veteranbane, der drives af Industribaneklubben.

En mindesten for grundlæggeren af Hedehusene Skærvefabrik, Peter Madsen, blev efter hans død opsat ved villa Stenager. Stenen står i dag ved Hedehusgård station.