Den sidste af de store sukkerfabrikker anlagt af A/S De danske Sukkerfabrikker (DdS) var Sakskøbing Sukkerfabrik, som opførtes i årene 1909-10. Egentlig var det et ønske blandt landmænd i og omkring Sakskøbing om opførelse af en saftstation i byen, der initierede planerne. DdS var positiv overfor ideen men betingede sig en forpligtelse til 15 års uafbrudt dyrkning og levering af 1000 tons roer pr. døgn i kampagnen. Man gik straks i gang med at tegne de fornødne arealer og det lykkedes over al forventning. Der blev sikret så betydelige arealer, at DdS besluttede at opføre en sukkerfabrik i Sakskøbing, i stedet for blot en saftstation.

Transporten af 1.000 tons roer i døgnet gjorde det nødvendigt, allerede fra fabrikkens start, at anlægge et omfattende 700 mm roebanenet. Sakskøbing Sukkerfabrik lå stort set i det geografiske midtpunkt for de arealer, der leverede roer til fabrikken og derfor var den gennemnsnitslige transportlængde væsentlig kortere i forhold til de øvrige sukkerfabrikker. Hele anlægget af banerne under Sakskøbing Sukkerfabrik udførtes af fabrikken men banenettet deltes således, at den inderste del tilhørte fabrikken og den yderste del Sakskøbing Omegns Baneinteressentskab. Driften af hele banenettet blev dog varetaget af fabrikken.







Der blev anlagt en 1,5 kilometer lang smalsporet havnebane fra fabrikken således at roer, der blev transporteret i pramme fra øerne i Smålandshavet - Fejø, Femø, Askø og Vejrø - kunne køres direkte fra havnen op til fabrikken. Havnebanen blev også anvendt til transport af kul og kalksten til fabrikken samt råsukker i lukkede vogne til udskibning den modsatte vej. Det særdeles effektive banesystem omkring Sakskøbing Sukkerfabrik bevirkede, at langt størstedelen af de tilførte roer til fabrikken tilførtes pr. roebane.

Lokomotiverne til Sakskøbing Sukkerfabrik blev leveret af Henschel & Sohn i Tyskland mens de ca. 400 roevogne blev leveret af forskellige danske fabrikker. I 1922 havde Sakskøbing Sukkerfabrik i alt 75 km roebane. Heraf tilhørte de 36 km fabrikken og resten Sakskøbing Omegns Baneinteressentskab. Der disponeredes over 8 lokomotiver og 500 vogne. Banenettet blev løbende udbygget mod syd og blev blandt andet forbundet med Maribo-nettet. I 1952 havde fabrikken ialt 100 km bane, 10 lokomotiver og over 700 vogne.



Gennem årene øgedes produktionen bl.a. på grund af den teknologiske udvikling og i 1921 modtog fabrikken 1.300 tons roer pr. døgn - i 1958 var dette tal steget til 2.800 tons roer pr. døgn. I perioden 1962-65 blev Sakskøbing Sukkerfabrik gennemgribende ombygget og moderniseret. Sukkerraffinaderiet Phønix i Langebrogade i København, der raffinerede al råsukker fra sukkerfabrikkerne i Danmark, blev lukket og i stedet opførtes et nyt sukkerraffinaderi på fabrikken i Sakskøbing. Samtidig opførtes en 6 etagers høj styksukkerfabriksbygning med tilhørende sukkersiloer. Endvidere forøgedes fabrikkens roemodtagelse til over 4.000 tons roer pr. døgn.



I 1960 nedlagdes Højbygård Sukkerfabrik og i 1962 Maribo Sukkerfabrik. Store dele af disse fabrikkers spornet overgik til Sakskøbing Sukkerfabrik, der i 1964 rådede over ikke mindre end 172 kilometer spor. Driften på Sakskøbing Sukkerfabriks baner ophørte med slutningen af kampagnen 1965 - i begyndelsen af januar 1966, efter en hård arbejdsperiode men mange sneproblemer. Driften af Sakskøbing Sukkerfabrik fortsatte dog - nu udelukkende med modtagelse af roer pr. landevej.
I 1989 fusionerede De danske Sukkerfabrikker med Danisco og i 1991 blev sukkerproduktionen nedlagt og dele af produktionsudstyret blev sendt til Daniscos fabrik i Anklam i det tidligere Østtyskland. Der var fortsat styksukkerproduktion og lager, og i 1992 blev der opført et nyt anlæg til modtagelse af sukker fra fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing. Fra 2000 til 2005 eksporteredes store mængder sukker til Tyskland i bloktog med selvtømmende tyske godsvogne.






Lokomotiv oversigt
Damplokomotiver



Motorlokomotiver



Normalspor

Læs historien om:
Sächsische Maschinenfabrik zu Chemnitz (vormals Richard Hartmann AG), Tyskland